Vi var i Rørvig i går og spise hos morfar. Det var en lille hurtig impulsiv sviptur, som min mand foreslog. Vi kørte ved 14-tiden – NC sov den første time. Det havde passet storartet, hvis ikke vi havde holdt i kø i 40 minutter ved Roskilde. NC skreg helt vildt hele vejen fra Holbæk til Rørvig. Non stop!

Vi prøvede at stoppe undervejs og trøste ham, men intet hjalp. Der var ingen påviselig grund til hans utilfredshed – andet end kedsomhed … Han fik min mobiltelefon og lege med – det hjalp i ganske få minutter, så startede han forfra. Lige så hyggelig turen havde været, indtil han vågnede, lige så pinefuld var den efter han vågnede. Mens han sov, snakkede vi og hørte musical-sange og skrålede med – præcis som i gamle dage.

Heldigvis forsvandt hans hysteri som dug for solen, da vi stod ud af bilen. Vi havde en rigtig hyggelig aften med morfar og hans kæreste. Min guddatter og min bror kom forbi og hilste på. Nicholas Carl og min niece legede inde ved siden af, indtil NC pludselig skreg i vilden sky. Jeg gik ind og satte mig for at trøste både ham, der lå på gulvet og skreg – og min niece lå på sofaen og græd af forskrækkelse over den lille skrighals’ pludselige skråleri.

Hun blev helt stille og var slet ikke sig selv bagefter. Det var så synd for hende – hun havde fået sig en grim forskrækkelse over, at NC faldt og slog sig. NC havde fået en skramme på næsen og lidt næseblod, så det var ikke så galt. Det er ikke andet end man kan forvente, når man gerne vil det hele, allerede når man kun er 8 måneder.

Vi havde en rigtig hyggelig aften med god mad og hyggelig snak. NC spiste en hel masse og charmede både morfar og kæresten. Vi kørte ved 20-tiden, da NC begyndte at blive træt. Vi var sikre på, at han var så træt, at han ville sove hele vejen hjem. Det gjorde han bare ikke.

Igen skreg han hele vejen til Holbæk, uanset hvad vi gjorde. Resten af vejen småsov han og vågnede af og til op og skreg i vilden sky et par minutter, før han døsede igen. Først ved Ballerup faldt han for alvor i søvn.

Hold op, hvor var vi trætte i hovederne, da vi kom hjem! Jeg var helt mørbanket af at sidde omvendt i sikkerhedsselen for (forgæves) at dikke, nusse og give ham sutten.

Nu skal han bare sove hele natten, så han kan opsamle plus-points på kontoen. Ha, den var god. Den konto kommer der sgu aldrig for alvor minus på. Mon han er klar over det? Som mor er jeg en sindssygt dårlig bogholder; ingenting går efter fortjeneste – skriger han hele dagen, så elsker jeg ham alligevel, når alt kommer til alt.