NC bliver 9 måneder om et par dage, han starter i dagpleje om et par uger – og nu er det tid til at droppe overgangskosten og springe på den almindelige voksenmad. Den sidste tid har han heller ikke rigtig gidet grød, mos osv., så nu er det ved at være tid til en naturlig overgang.

Amningen elsker han, men jeg vil gerne skære ned fra 4-5 gange efter behov til morgen og aften, så der er mere plads til almindelig mad. Jeg kan nemlig se, at jo mere han kommer til brystet, jo mindre spiser og drikker han. Og det er jo ikke ligefrem det, der er planen. Det omvendte er planen, så fra i morgen må han på en kold tyrker, arme knægt!

Jeg vil gå over til at følge en plan, der ser nogenlunde sådan ud (mine tilføjelser er i kursiv). Planen er lavet af Helen Lyng Hansen i et svar til en mor, der spørger til hvad hun skal gøre for at få sin 9 måneder gamle datter til at spise mad. Situationen er lidt den samme som med NC – dog er han ikke helt så afhængig af brystmælk, men det er ikke langt fra.

Madplan for en 9 måneder gammel baby:
Meget tidlig morgen: Amning
Morgen: øllebrød eller havregrød
Formiddag: ½ bolle med smør, lidt banan eller anden frugt
Frokost: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg og lidt grønt, f.eks. kogt gulerod, agurk, ærter, majs, rød peberfrugt
Eftermiddag: En lille portion A38/tykmælk/yoghurt med drys og bær. ½ bolle med smør og lidt frugt
Før aftensmad: Lidt grønt som til frokost
Aften: Aftensmad som I får
Dessert: Frugtmos med mælk
Godnat: Amning

Se mere på Netsundhedsplejerske

I samme svar kan jeg læse mig til, at min teori omkring manglende appetit og amning formentlig også gælder for NC. I svaret til samme mor skriver hun nemlig:

Mht at stoppe med amningen afhænger af om din datter kan skelne imellem at hun nogle gange får lov til at komme til brystet og andre gange ikke. Der er ikke noget i vejen for at du fortsat ammer hende morgen og til natten, men hvis hun ikke kan skelne og bliver frustreret, så er det bedre at stoppe helt.

I øjeblikket føler hun ikke sult på samme måde, fordi mælken giver hende en ‘falsk’ mæthedsfølelse. Der er derfor ikke andet for en at stoppe helt eller skrue voldsomt ned for amningen.

Og så er der hele set-up’et omkring aftensmaden; vi skal bryde den dårlige vane med at måltidet er en upassioneret affodring, der bare skal overstås. Som det er nu, giver jeg NC mad, før vi selv spiser – typisk mens Allan laver mad. Så kaster vi nærmest bevidstløst maden i hovedet, mens vi glor fjerner og NC leger.

Når vi en sjælden gang spiser næsten simultant ved spisebordet, er det ikke noget med at sidde og hygge. TV’et kværner i baggrunden, mens jeg (forsøger at) fodre NC, spiser Allan sin mad, mens NC skriger og skråler. Mens jeg spiser min mad, rydder Allan op efter maden. Så i bund og grund er det den letteste, hurtigste og mest lavpraktiske måde, men det er selvklart ikke sådan, at vi ønsker, at vores måltider skal være.