Vi kørte til Rørvig i formiddags med bilen fuld af al Nicholas Carls habengut og lidt af vores sager. Vi havde overraskende meget mere plads end sidste gang. Det var i august sidste år, hvor vi havde barnevognen med. Nu har vi ‘kun’ klapvognen med – det gør, at der nu kan være en del andet end barnevogn i bagagerummet.

Det at tage i sommerhus er hårdt arbejde – vi er helt smadrede nu!! Det er helt vildt så meget vi skal have med – og så kørte vi endda fra madvarerne, som var pakket og klar i køleskabet i en pose. Dumt, for nu mangler vi the basics; mælk, smør, cola, asparges, broccoli, Nicholas Carls pære-banan yoghurt m.m.

Her til aften spiste vi middag hos morfar; han havde lavet Bøf Stroganoff til os. Og sjovt nok var det lige sagen for Nicholas Carl – aldrig før har han spist så meget; han spiste en stor portion kartoffelmos med Bøf Stroganoff-sauce på. Han labbede det begejstret i sig.

Jeg fik et glas rødvin. Puha. Det smagte godt, men jeg blev helt ubehageligt tilpas. Føltes som om jeg havde feber, mine kinder blussede op og blev knaldrøde. Mit hovede føltes som om det var ved at eksplodere. Det var ikke særlig rart, så jeg droppede at drikke mere end det. Svagdrikker – !!

Og nu er vi så hjemme i sommerhuset igen. På vejen hjem faldt NC i søvn i klapvognen – og vi så tre hjorte, der stod og kiggede på os på en af de stille sommerhusveje.

Solnedgangen var virkelig smuk – og havde vi ikke haft NC, var vi nok suset ned til stranden for at beundre den. Det må blive en anden gang. Nu sidder vi her i sommerhuset – NC ligger og sover, Allan ser TV, og jeg sidder her og taster.

Det er snart sengetid, og jeg er bare så træt, selvom klokken kun er 21:45. Jeg har været på stikkerne siden klokken 5:45 imorges, så det er vel ikke så mærkeligt. Gaaab!