Her til eftermiddag og aften var vi til eftermiddagskaffe og middag hos Kirsten sammen med morfar. Det var en superhyggelig eftermiddag/aften, som jeg ville ønske, at vi får mange flere af.

Nicholas Carl var rigtig træt og hys på vej til bageren i Nykøbing, men tilsidst faldt han i søvn, så han fik sig en lille powernap – og skreg forståeligt nok, da jeg afbrød hans lur ved at pille ham ud af autostolen. Men såsnart han så morfar og Kirsten stak han i et kæmpe grin.

Vi fik flæskesteg med brun sauce, rødkål, hvide og brune kartofler. NC fik mosede kartofler, lidt strimlet flæskesteg og masser af brun sauce – og han elskede det; han spiste intet mindre end 5 mosede kartofler med sauce.

Samtidig sad han og pjankede med morfar. Det var rigtig dejligt at se, at de rigtig nød hinandens selskab.

Ved 20-tiden faldt han i søvn i Kirstens arme. Han var så sød, lille, blød og tryg hos hende. Det var så sødt.

Nu er vi hjemme i sommerhuset. Jeg har lagt NC for natten, Allan ser en film og jeg har læst mails og skribler lidt her, mens vi drikker kamillethe.

Efter vores gåtur hjem fra havnen i regnvejr i går er vi blevet lidt snottede. Min næse løber, og Allan har lidt ondt i halsen. Så ved man, at det er forår!

Nu er det bare superhyggeligt at være i sommerhus. Det er ret anderledes end i gamle dage, hvor vi bare foretog os ting og sager, når vi havde lyst til det.

Nu skal der planlægges og alt skal times med middagslur, sengetid, humørsvingninger hos både barn og forældre m.m.. Men vi er vist ved at lære det (læs: vi er ved at affinde os med de nye spilleregler).

Jeg er ihvertfald ved at lære at nedjustere mine forventninger, for det er når jeg forventer for meget, at jeg bliver skuffet.

Og med NC er der bare (mange) dage, hvor intet bliver som jeg drømmer om af den ene eller anden grund. På sin vis har jeg mistet kontrollen over mit eget liv, og det er meget uvant, for jeg har i rigtig mange år haft suveræn kontrol over alt i mit liv.

Så det kræver både tilvænning og ikke mindst nedjustering af mine forventninger til min/vores formåen. For nu er der altid overhængende fare for, at NC på en eller anden måde stikker en kæp i hjulet, så tingene går anderledes end planlagt.

Det er dog ikke altid skidt, at tingene ikke altid går efter min næse. Jeg tror og håber på, at dette uforudsigelige element af kaos gør mig mere omstillingsparat og dygtigere til at håndtere pludseligt opstået kaos og udrykninger.

Samtidig med, at jeg også bliver bedre til at udrette mere på kortere tid, samt lærer at nyde øjeblikket og slappe af, når der er et øjeblik til det.

Jeg har lært at værdsætte de timer, hvor NC sover til middag. Det er mit frirum. Her kan jeg sidde og glo ud i luften, få en lur, smukkesere mig, gå i bad eller bare være hvid tornado. Jeg kan gøre (næsten), hvad jeg vil i de par timer. Derfor er de så vigtige for mig.