Natten til fredag blev den uroligste nat i lange tider. NC havde erhvervet sig en hævet blodig læbe ved at kysse gulvet, og oveni det brød en forkølelse for alvor ud midt i nat. Så han vågnede, hver gang han vendte sig – måske fordi han havde ondt i læben, måske på grund af forkølelsen – ihvertfald var han ulykkelig hver gang han vågnede.

Jeg satte ind med knus og kram, samt blæste højt og flot på reglen om, at han ikke skal ammes hver gang han vågner. Min lille dreng var syg, skidt og ulykkelig, og jeg har løsningen i blusen. Så det er ikke lige nu, at jeg skal opdrage på ham.

Jeg ringede til dagplejen og meldte ham syg. Hele dagen har han været pylret og ved siden af sig selv. Han har fået et par små middagslure, men ikke nok. Her klokken 18 sad vi og så tegnefilm “Snuttefilm”, og så blev han pludselig træt, og jeg lagde ham til at sove. Nu må vi se, hvor længe han sover.

Og reglen om amning morgen, aften og sen aften er også suspenderet. Jeg mener ikke, at det fører noget godt med sig at nægte ham bryst, når han er skidt og ulykkelig. Vil vi ikke alle gerne forkæles, når vi er syge?