Trehjulet cykel og lidt af hvert

I dag fik NC sig en trehjulet cykel. Vi har haft et par tilgodebeviser til BR liggende, så vi på et tidspunkt kunne købe ham noget rigtig rart. Og det er så sket i dag – for NC har fået sig en trehjulet cykel! Oveni fik han det mindste soppebassin BR havde, så er vi klar, hvis der forhåbentlig snart kommer noget sommervarme!

Jeg har samlet den her til aften, så han har endnu ikke set den, men jeg er spændt på, hvad han siger til den. Han kan bruge den allerede nu, da der er sikkerhedsrem på, forhjulet kan låses, der er fodstøtter og så er der en forældre-skubbe-pind bagi!

I morgen tidlig skal vi til lægen – hun skal tjekke NCs ører. Vi synes nemlig stadig, at han river sig temmelig kraftigt i ørerne – mere end hvis han bare er træt. Så vi lurer lidt på, om mellemørebetændelsen overhovedet er gået væk – ?

I formiddags var jeg til combat. Det var bare så fedt fedt fedt! Jeg kan næsten ikke få armene ned – og tænker allerede på, hvornår jeg kan komme afsted igen? Det ser lidt sort ud med det, men jeg må lige se at få presset en time ind i næste uge.