Nicholas Carl og jeg var til lægen i morges. Hun tjekkede NCs ører, og der var heldigvis ikke spor af mellemørebetændelse. Han er simpelthen bare glad for at nusse ører!
Så spurgte hun mig: “Har I overvejet hvornår han skal have en lillebror eller -søster?”. Jeg svarede, at jeg faktisk allerede har bestilt en anden tid hos hende for at tale om netop de planer. “Er det ikke noget, vi kan klare nu?” spurgte hun, og jeg svarede glad “Jo!”
Jeg spurgte, om hun mente, at vi skulle give “naturmetoden” en chance, fordi man efter sigende bliver mere fertil af at have født. Hun sagde, at det ville være dumt at spilde tiden på det og henviste til, at jeg er 38 år – og tilføjede, at vi jo kan anvende naturmetoden sideløbende.
Mens vi snakkede, lavede hun henvisningen elektronisk og sendte den afsted med det samme – også for Allan. “Så har klinikken henvisningerne om et par timer”, sagde hun.
Og så skal vi bare have ringet og aftalt en tid, så vi kan komme i gang med fertilitetsbehandlingerne igen!