Den børnevenlige menu skulle bestå af lasagne. Og i min verden findes Knorr Lasagne ikke. Næ, der er kun Lasagne a’la Garfield, som er en lasagneopskrift min bror fandt i et af sine Garfield-blade engang i 80erne og plagede min mor om at lave den. Det gjorde hun, og det ødelagde for altid Knorr Lasagne for os. Ikke ret meget lasagne kommer op på siden af Lasagne a’la Garfield.

Min mor lavede Lasagne a’la Garfield en million gange, og jeg har lavet den en million gange. Det var nemlig det perfekte måltid før en bytur, fordi man så kunne drikke ekstra meget, når mavesækken var foret med bechamelsauce – !

Lasagne smager altid bedst på andendagen, ville jeg lave lasagnen i fred og ro onsdag aften. God plan, bortset fra at fred og ro ikke findes i vores hjem for tiden.

Så i orkanens øje stod jeg og lavede kødsauce i et par timer onsdag aften af et kilo hakket okse, et kilo groftrevne gulerødder, en pakke skalotteløg og 4 1-feds hvidløg, 1/2 flaske rødvin, 3 dåser tomat og diverse krydderier, som fik lov til at simre stille og roligt i 1 1/2 time, før jeg samlede lasagnen.

Jeg lavede ikke bechamelsaucen selv – det har Dolmio gjort på bedste vis for mig, så jeg tilsatte bare lidt muskat og stødte nelliker, så smagte bechamelsaucen som Garfields foretrukne. Jeg samlede lasagnen i vores røde støbejernslasagnefad og dryssede rundhåndet med ost.

Så langt så godt. Lasagnen var færdig ved 21-tiden og røg i køleskabet. Lige til at tage ud, varme op og servere. Det tegnede jo alt sammen meget godt.