Jeg fik min mens i går, og det betyder, at vi skal i gang med en ny omgang insemination for at få en lillesøster eller -bror. Det glæder jeg mig så meget over, men … og der er et stort men … det betyder farvel til amningen. Farvel til min lille baby – men også god dag til min store dreng!

Herunder er vores ‘plan’ for den næste tid. Så der er dømt travle morgener – i morgen skal jeg være der 8:20, så vi skal tidligere op. NC skal afleveres tidligere, og jeg kommer nok for sent til et møde 9:30, som jeg selv har indkaldt til. Smart.

Insemination med partnersæd

Patienten ringer ind på 1. menstruationsdag (15/9), hvis de er ovulatoriske. De medgives recept på Clomifencitrat 100 mg fra 3.-7. dagen (17/9-19/9), skanning på 12. dagen (26/9).

Når der er mindst en follikel > 18 mm og max. 3 follikler over 14 mm, gives Ovitrelle 250 mikrogram. 42 timer senere foretages anden intrauterin insemination. Første insemination udføres 20 timer efter Ovitrelle injektion. Der gives ingen lutealfasesupport, med mindre patienten har lutealfase-insufficiens.

Hvis der inden for 2 gange ikke er kommet mere end én follikel ved denne stimulation, overgås til supplement med ovenstående skema med FSH 75 IE 7., 8. og 9. dagen.

Cykli aflyses, hvis der er mere end 3 follikler totalt på ovarierne ved ovulationsinduktionen.

Det er ret indlysende, at jeg ikke må amme Nicholas, når jeg får hormoner. Følelsesmæssigt er det sindssygt svært for mig at skulle træffe den beslutning. Det føles helt helt forkert at stoppe amningen, og jeg har ikke lyst til at stoppe. Isoleret set. Men som det er nu, står amningen i vejen for min drøm om at få et barn til. Så det er det, der skal til. Og det er jo altså heller ikke unormalt at stoppe amningen nu, hvor NC er 1 år og 2 måneder gammel.

Lytter jeg til mine følelser, er jeg faktisk bange for at stoppe amningen. Bange for, at NC tager skade. At hans og mit forhold tager skade af ammestoppet. At han vil føle sig svigtet af mig. Bange for, at det måske ikke lykkes, fordi det bliver for svært, fordi han bliver helt knust, når han ikke kan komme til babsen længere.

Men jeg skal bare klare det. Jeg vælger at fokusere på, at min mælk er giftig for ham, når jeg tager hormoner. Det er den helt sikkert. Giftig mælk, ad! Alene den tanke er nok til at motivere mig til at holde modet oppe og babserne langt væk fra ham.

Mine egne følelser omkring at sige uigenkaldeligt farvel til noget så dejligt og uendelig værdifuldt holder jeg for mig selv og bearbejder alene. Nu gælder det bare om at få NC bedst muligt igennem den her omvæltning i hans liv. Pyyyha. Det bliver hårdt.. Jeg føler mig slet ikke rustet og klar til det. Jeg skal klare det. Jeg kan godt – jeg kan godt – JEG KAN GODT!