I bogen ‘Spis dig gravid’ fortæller diætist Charlotte Hartvig og gynækolog Bjarne Stigsby, at kvinder kan hjælpe en befrugtning på vej, hvis de spiser den rigtige kost. Det handler kort sagt om, at droppe den mad, der øger kroppens produktion af hormonet, insulin. For store mængder insulin påvirker nemlig æggestokkene negativt og nedsætter fertiliteten. Hver syvende kvinde har så højt insulin, at det er den direkte årsag til, at de har problemer med at blive gravide.
Her er eksperternes råd til en insulin-sænkende kost:
- Undgå sukker i sodavand, saft, kaffe, te og undgå søde desserter, slik og snold. Brug i stedet sødemiddel.
- Drop de ‘hurtige’ kulhydrater – ris, franskbrød, hvede, pasta, havregryn og kartofler.
- Spis masser af de ‘langsomme’ kulhydrater – frugt, grønt og fuldkorn
- Få masser af protein fra kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, æg og fra rugbrød, nødder og bælgfrugter.
- Spis lidt mere fedt – især umættet fedt fra fisk, olivenolie, rapsolie, avocado, nødder og æg.
- Spis fisk.
- Spis varieret af ovenstående og især til aftensmaden. Suppler med en vitamin-mineral pille med ekstra folin-syre.
- Husk morgenmaden. Især en proteninrig morgenmad – for eksempel ost på rugbrød, spejlæg og skinke.
- Drik op til halvanden liter vand om dagen. Drik te i moderate mængder og højst to kopper kaffe om dagen. Du kan også drikke kunstigt sødet saftevand og light sodavand uden druesukker og et lille glas juice.
- Motioner moderat 30-40 minutter om dagen og med høj intensitet en time en gang om ugen.