Igen i dag havde jeg haft overdragelse på programmet og har kysset endnu et par af mine ansvarsområder farvel.

Jeg har overdraget et par af mine projekter til en af mine søde kolleger. Det er lidt som at give sine børn fra sig. Jeg kommer aldrig til at se resultaterne af min indsats. Det er surt og trist, men også dejligt at slippe af med det, når jeg nu alligevel ikke skal arbejde her mere.

Det er rart at vide, at mine projekter er trygt overleveret, og jeg kan så koncentrere mig om at finde et nyt job i stedet.

Mit sidste og største projekt skal jeg desværre først overdrage 25. november. Det skulle ellers have været i går, men der var jeg jo syg, så det blev ikke til noget.