Jeg var til scanning på klinikken i dag. Der er to æg follikler på hver 15 mm, så jeg skal tage hormonsprøjter i dag og i morgen med, og så en ægløsningssprøjte på onsdag. Folliklerne skal lige være lidt større. Inseminationen bliver så torsdag og fredag, og jeg håber bare så meget på, at det lykkes denne gang. Men hvor er det svært, når jeg på en gang søger job og prøver at blive gravid.

Det er to helt modsatrettede ønsker og planer, jeg forfølger – og jeg er snart i den ene lejr og snart i den anden. Det er svært for mig ikke at engagere mig i jobsøgningen, når jeg finder et spændende job at søge. Så brænder jeg for jobbet, skriver en knaldgod ansøgning, håber på det – jeg kan ikke gøre det halvt det her jobsøgning.

Og så skal jeg insemineres, og det kan spænde ben for drømmejobbet. Men det er det, jeg allerhelst vil: Være mor igen. Desværre føles det bare så abstrakt lige nu, fordi jeg næsten ikke tør håbe på, at det lykkes efter 2 mislykkede forsøg. Så jeg prøver at tænke på noget andet og prøver at søge nogle jobs og lade være med at tænke på ‘hvis nu …’. Og så er jeg bange for, at nervøsiteten omkring jobsøgningen måske kan forhindre en graviditet, så jeg vil gerne lidt ikke til samtale. Giver det mening?

Og nu skal jeg til jobsamtale i morgen, og den næste samtale – hvis jeg går videre i processen – ligger torsdag eller fredag. Det kunne ikke passe værre, og min første indskydelse var da også bare at sige, at jeg ikke kan alligevel. Jeg skal bare hjem og ligge med stængerne i vejret begge dage. Jeg kan måske lidt bedre torsdag end fredag. Men fredag skal jeg ihvertfald hjem og tage den med ro. Men ok .. mit ene testresultat viser nok, at jeg er talblind og ulogisk, så den afgør måske sagen for mig!