I fødselsdagsmode …

Møflen har 2 års fødselsdag i næste uge, og vi har inviteret huset fuldt af gæster på søndag. Vi har sendt invitationer ud i sidste uge, og vi har modtaget meget få svar. Lidt mærkeligt, egentlig, men sådan er det jo i sommerferie-perioden.

For nej, jeg er ikke den tjekkede mor-type, der sender pre-invitationer ud måneder i forvejen til en 2 års fødselsdag. Det nægter jeg simpelthen. Vi laver lagkage nok, boller nok og saftevand, kaffe og te nok, og så satser vi på, at der dukker mange op.

Tilmeldingerne er begyndt at tikke ind. Der kommer flere end forventet, og det bliver dårligere vejr end forventet. Spændende socialt eksperiment på 4. sal i regnvejr. Nå men, vi har da i hvert fald hjerterum, tallerkener, krus, kopper, bestik etc. til cirka 40 personer, så mon ikke, at det går?

Farmor kommer med en kagemand, og jeg skal bage boller. As in mange boller. Rigtig mange boller. Lagkagen forventer jeg at skifte ud med en marengskage med flødeskum og jordbær. Der er 35 ispinde i fryseren. Vi skal have købt bananer, vindruer og blåbær, samt slik og saftevand.

Måske laver jeg også en lagkage? Det kribler i mig for at lave en lagkage, for det hører sig jo til på billederne i fotoalbummet. Ingen fødselsdag uden en lagkage med lys til udpustning, så jeg laver en lagkage til NC. Jeg kunne også finde en rund papæske og pynte den med glasur og flødeskum og tage det famøse billede til familiealbummet 🙂