I overmorgen skal jeg tilbage på arbejde. Ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg glæder mig. Det gør jeg faktisk ikke. Vores ferie har været dejlig, men jeg føler mig snydt. Snydt for rigtig ferie, snydt for oplevelser … Det er ingen hemmelighed, at vi i år har haft et skrabet feriebudget. Vi havde strakt budgettet og fået plads til en hel uge i en lejet lejlighed i Berlin, samt 2 overnatninger på hotel, samt hos gode venner på Fyn.

Resten af tiden har vi været hjemme. Det kunne sådan set have været fedt nok, hvis det ikke havde været for vejret. Jeg har åbenbart lykkelig fortrængt hvor elendig den danske sommer alt for ofte er. Desværre er den nordtyske sommer tit ikke meget bedre. Vi havde 3 hele dage i Berlin, hvor det regnede uafbrudt, og hvor der var skybrudsvarsel i ikke mindre end 48 timer.

På 3 uger blev det til 4 dage, hvor vi kunne nyde solen og foretage os udendørsting uden at skulle vrides bagefter. Sommerferien føltes som en efterårsferie. Det kunne jeg til nød overleve derhjemme, men at vi skulle spilde 3 dage på skybrud i Berlin, er næsten for meget, når man som jeg elsker sol og varme, og nu ikke får nogen chance for det, før til næste sommer. Hvis sommeren altså ikke bliver som i år.

Selv med den bedste påklædning er storbyferie i skybrud bare ikke sagen. NC blev våd i klapvognen, når vi hastigt pilede gennem regnen for at få de mest basale ting i det nærmeste supermarked. På feriedag 3 fik NC pludselig høj feber: 39,3C. Han var pjevset, humørsyg og mat. Spiste og drak ikke rigtig noget. Det regnede stadigvæk, så at tage nogen steder hen med syg NC i klapvogn var nu helt udelukket.

Så sad vi i vores 2 værelsers lejlighed i Berlin og kukkelurede, mens vores feriedage forsvandt ud i kloakken med regnen, der væltede ned. Bittert.

Vi havde 6 dage i Berlin – de 3 første gik med at kigge på himlen og ned i regnpytterne for at se om der skulle være en pause i regnen. NC så Thomas Tog og Cirkeline, samt legede med Brio tog. Vi spiste god mad og så de 3 første Twilight film i løbet af de første 3 dage. Det kunne måske have været hyggeligt nok derhjemme i oktober, men det her var juli og vores eneste chance for ferie i år, så det føltes ekstra bittert.

På bare 3 dage faldt der så meget regn som der normalt falder i hele juli i Berlin. Det har ikke regnet så meget og så koncentreret siden juli 1945. Oversvømmede kældre, utætte tage, afspærrede gader, overløbne kloakker og ikke mindst overfyldte indkøbscentre … Hvorfor skulle vi lige opleve det en gang til og så på vores ferie?!

På den 4. dag var NC heldigvis rask igen, solen kom frem, og vi fik 3 fantastiske dage, hvor vi nåede ufattelig mange ting, fordi vi var på farten fra morgen til aften. Mere om det følger 🙂