Hvert år venter vi med længsel på mailen fra Chaya, som fortæller, at NU er det ved at være jul. Chayas julestue har vi deltaget i lige fra starten i Lyngby Mølle (superhyggeligt), i Lyngby Kulturhus (ikke så hyggeligt), samt på Bernstorff Slot (vildt hyggeligt). Det skal ingen hemmelighed være, at vi kommer for at smage på deres gode sager, samt købe lækkerier til jul!

I år er julestuen flyttet til Lindegården i den gamle by i Lyngby, samt på Bernstorff Slot 20. november. Rent indledningsvis kom vi faktisk ud af døren til tiden – julestuen startede klokken 10 og sammenholdt med NCs middagslur-vaner skulle vi jo ikke meget senere afsted end lidt i 10 for at nå det før han går kold før 12. Som sædvanlig skulle vi have farmor med, så vi samlede hende op på vejen. Det var pivkoldt. Ikke bare for kuldesensitive mig; der var rent faktisk is på bilen.

Lindegården er en gammel firlænget gul bondegård, så rammerne var på plads. Lige indenfor døren blev vi budt et glas julethe eller julepunch. Vi sprang på jule punchen, som var julete med Calvados. Uhm… Det varmede helt ned i tåspidserne. Glassene var bare lidt små 🙂

Der var rigeligt med smagsprøver på forskellige former for julegodis; mandler overtrukket med hvid chokolade med citron, mandler med chokoladeovertræk og trøfler. Jeg blev også budt den fineste hvide mini-flødebolle fra Summerbird.

Alt, jeg smagte på, tilbød jeg NC, men intet af det kunne han lide. ‘Ikke lade nu, mor!’ sagde han belærende til mig, da jeg forsøgte at lokke ham til at smage på noget chokolade. Lige ind til vi nåede til trøflerne. Han elskede trøflerne. Han fik en, som han fornøjet gik og snaskede på. Hvorefter han styrede mod trøflerne igen, men jeg fik ham afledt.

Jeg købte lidt julepynt; nogle træfigurer – en gås, et juletræ og en tromme – der sagtens kan tåle at blive håndteret på den hårde måde af små nysgerrige hænder. NC udvalgte figurerne og hjalp pigen med at lægge dem i posen, som han stolt gik med, ind til han smed den fra sig. Farmor fik tanket godt op på julegodter, så der venter hele familien rigeligt med lækkerier i juledagene.

Mens farmor købte det sidste, gik NC og jeg udenfor på gårdspladsen, da han ikke gad kigge på te og chokolade og fine sølvting længere. Gårdspladsen var fuld af toppede brosten, og det var ikke det mest jævne underlag for et kapløb, men to lidt større børn løb frem og tilbage, og så gik NC hen og løb om kap med dem.

Bagefter kørte vi hjem til farmor og bedstefar og fik en tår kaffe. Selvom vi ikke havde tilbragt lang tid udendørs, så var jeg gennemkold, og kaffen bragte varmen tilbage i min krop. Vel hjemme igen blev NC lagt til at sove. Han strittede imod, for han havde sådan hygget sig, og han var så glad og fjollet og i godt humør, men han var også træt, så han faldt straks i søvn.