En af de dage på jobbet, hvor jeg ikke nåede det, jeg havde sat mig for. Igen en dag hvor klokken var over 18, før jeg var hjemme. Jeg burde arbejde her til aften, men NC er først lige lagt i seng, klokken er 21:35. Han vil ikke sove, men står op og lister ud i gangen, hvor han så sidder i mørket og helt stille holder øje med os. Det har han gjort utallige gange den seneste halve time.

For lidt siden gik jeg atter ud og samlede ham op. Han var tung og træt, og hans øjne glippede. Da jeg vuggede ham blidt i mine arme, lukkede hans øjne sig. Jeg vuggede ham lidt og lagde ham forsigtigt i seng med et blidt kys på håret. Jeg tror ikke, at han står op igen nu.

Og nu er jeg så træt, at det ikke giver mening at sætte mig til at arbejde. Nu vil jeg bare drikke min kamillete og gå i seng. Det er ikke så godt, jeg har en deadline på tirsdag, skal holde en stor præsentation, og jeg er ikke engang tæt på at have en præsentation klar. I morgen og i weekenden har jeg et par timer, så må jeg prøve at få fod på det.