mor til en teenager – bare en fase

Jeg er (stadig) i gang med at læse Julia Lahmes bog ‘Det er bare en fase’ om at være mor til en teenager. Jeg er så begejstret og rørt og taknemmelig. Taknemmelig, fordi hun deler både de pinlig øjeblikke og de inderste tanker og følelser. Rørt, fordi hun fortæller om de lidt forbudte følelser, jeg som mor rammes af, når min søn fjerner sig fra mig .. gradvist, ubønhørligt og helt naturligt.

Og begejstret, fordi bogen er så godt skrevet, og jeg har lyst til at læse den på en gang. Hele æsken med chokolader i et hug! Meeen … Jeg læser bogen lidt som en julekalender. En bid ad gangen. Læse. Tænkepause. Repeat.

Bogen er relevant for mig, fordi jeg nu er mor til en dreng på 12 år, som er et par centimeter fra at vokse mig over hovedet. Som er færdig med H&Ms børneafdeling og nu går i Superdry og Jack & Jones tøj i størrelse large. Stemmen er forandret. Der var ikke noget med nogen overgang, pludselig en dag var stemmen dyb som en mands.

Og pludselig blev jeg skubbet væk. Det var i London. Fra den ene dag til den anden. Som om der skete noget på flyveturen. Når jeg stikker min arm fortroligt ind under hans, så træder han et stort skridt væk og siger NEJ. Jeg glemmer af og til, at det er sådan, han vil have det. Jeg savner det for vildt. Det er bare en lille ting. Et kæmpe skridt. Og jeg er ikke helt klar.

Så fasen er her. Jeg jubler over det – det er fantastisk at være vidne til. Men inderst inde savner jeg sgu også den lille bløde dreng, der om natten krøb ind til mig og syntes, at jeg var uundværlig og fuldstændig fantastisk. Vi er ikke helt der længere; pinlig er det første ord, han nævner, når talen falder på mig.

Så ja, igen rammer Julia Lahme mig med sine ord. Og det er langt fra første gang. Første gang var med denne blogpost og med bogen “Hvor lagde jeg babyen”. Jeg er faktisk helt sikker på, at det er moderfællesskabet, de mener, når de skråler ‘You’ll never walk alone’ til fodboldkampe i fjerneren 😀

Endeligt farvel til børneafdelingen i H&M

I dag skulle vi købe en ny forårsjakke til knægten. Det betød et endeligt farvel til børneafdelingen i H&M, og et go’dag til herreafdelingen samme sted. Når man er 12 år, så er børnetøjet simpelthen for småt. Nu er han en størrelse medium i voksentøj 😅

Der er en hel afdeling med tøj til teenagepiger, men drengene på 12 og derover skal i herreafdelingen, som er ret begrænset. H&M fokuserer heller ikke på tøj til teenagedrenge. Præcis som at deres udvalg i drengetøj de seneste 10 år har været begrænset og kedeligt, sammenlignet med pigetøjet. Pigetøj og accessories får meget mere plads i butikken. Suk.

Det er derfor, at vi i alle årene har købt det meste drengetøj i Primark. Primark har fedt drengetøj og et stort udvalg. De har også tøj til unge drenge – og meget af det.

I dag gik vi længe rundt i herreafdelingen i H&M, før vi fandt en superfed jakke – som også var den eneste, der var at vælge i mellem. Vi fandt også to plain t-shirts, men de havde ingen shorts, som ikke lignede spejderudstyr til gamle mænd. Jeg klipper nogle jeans af, tænker jeg. Eller også bliver det Reshopper.

Det er en fase

At gå ud i forårsaftenen, glad i låget og ikke frysende, efter en hyggelig og tankevækkende aften i dejlige damers selskab er bare .. vidunderligt! Tak Julia og I andre 🙏🏼

Jeg var fyldt til bristepunktet i mit hoved og mit hjerte ligeså. Det var en dejlig aften. Sjov, tankevækkende og lærerig. Vi står tærsklen til liv med teenager herhjemme. Nu er jeg bedre forberedt. Og i hvert fald ikke alene .. andre kvinder går foran og kommer efter ❤️

Hvad sker der i forældreskabet, når ens barn bliver teenager?

Hvor flytter forældrerollen sig hen, og hvad betyder det for hele familien, når man bor sammen med en vulkan, der potentielt kan flytte de tektoniske plader i familien, inden nogen har nået dagens første kop kaffe?

Hvordan sikrer man at familien, forældrene og måske endda teenageren har de bedste muligheder for at trives, lære og møde hinanden? Det har Julia Lahme IKKE alle svar på, men hun har nogle bud på hvordan både teenagere, forældre, små og store søskende, kan lære at danse på vulkaner og forhindre at dørene smækker hårdt i.

Foredraget kommer omkring kulturhistoriske strømninger, som måske kan inspirere til at forstå hvad teenagefasen i dag består af, men også med indsigter til at forstå, hvad det egentligt er, vi kræver af forældreskabet i verden i stadig forandring.

Et overraskende foredrag med personlige betragtninger, eftertænksomhed og den rå mængde humor, der kræves for at komme igennem også denne fase i livet. Sammen.

– /foredrag-med-julia-lahme-det-er-bare-en-fase/

Påskelisten – Rørvig 2022

Selvom vi skal sove længe, hygge og lave fotobøger, så skal vi også ud og have én på opleveren i Rørvig og omegn. Her er et par tips af nyere og ældre dato:

  • For mig er en tur til Rørvig næsten altid inkludere en Rørvig Burger 🍔
  • Og lækre overdådige velsmurte madder fra Ostebørsen på Algade i Nykøbing 🧡
  • Vi havde ellers booket bord til Husmandskost på Rørvig Centeret, men rosastegt lam er ikke liiige os, så det bliver en anden onsdag, at vi nyder deres lækre klassiske retter 🐑
  • Påskefrokost påskesøndag med alt godt fra fiskehandleren i Rørvig 🐟
  • Vi skal klart spille minigolf en af de lækre solbeskinnede eftermiddage ⛳️
  • Vi plejer også at besøge en kæmpehøj eller to – med fare for buler i panden, sådan en kampesten smækker hårdt, og den flytter sig ikke så let 🙂 🪨
  • Måske gider knægten stadig fange krabber? I så fald går turen til krabbebroen i Rørvig Havn 🦀
  • Vi skal på påskemarked ved Anneberg, fordi jeg er så nysgerrig på den nye gourmetrestaurant MOTA og pop up cafeen ATOM ⚛️
  • Vores lejede sommerhus ligger heldigvis meget tæt på Rørvig Streetfood, så der skal vi også forbi
  • Måske kigger vi forbi Haveje på Gudmindrup Strand for at få en saltkaramel-is og en tur på stranden? Deres burgere er også vanvittig gode, men vi nøjes nok med en Rørvigburger denne gang 🍨
  • Jeg kunne godt tænke mig at besøge Nygaarden
  • Og spise brunch på enten Lokalkompagniet eller Hotel du Vest i Nykøbing
  • Jeg er også supernysgerrig på, hvad Riceteria by Rice i Nykøbing byder på
  • Lækreste mad fås hos Rørvig Kro, og i slutningen af april er det 13 år siden, at vi fejrede vores bryllup netop på dette skønne sted 👰🏻‍♀️🤵🏽‍♂️💍
  • Og så er vi jo drønnysgerrige på den nybyggede Spar på Rørvigvej ♠️
  • Måske kommer der mere her 🙂
Madder fra Ostebørsen 🧡

Stor

Det er SÅ vildt, at knægten er vokset ud af børnetøjsafdelingen. Jeg ved ikke, om jeg er klar. Mit lille barn. Han er nu blot 3 centimeter mindre end jeg, og hans stemme er blevet dyb. Det er sket nærmest overnight. Jeg havde måske forestillet mig, at det ville ske mere glidende.

Han afviser at gå arm i arm med mig. Det startede han med i London i marts. Han vil heller ikke kysses eller kærtegnes eller nusses offentligt.

Herhjemme er han lidt mere large, men ofte krammer han mig og puffer mig ud af døren på samme tid. Og det kan han let, fordi han er så stor og stærk. Så står jeg der med en lukket dør mellem mig og det menneske, jeg har været allernærmest på i hele mit liv. Det gør ondt, samtidig med at det føles helt rigtigt.

Samtidig dukker følelsen op af, at han er ved at ændre sig mentalt. Jeg mærker en alvor, en dybde, en følsomhed og en eftertænksomhed, som han ikke har haft før. Jeg fornemmer også smerte og sårbarhed, når der er knas med vennerne.

Og hvor det tidligere var nok at kramme ham og fortælle ham, at alt bliver godt, så er der nu en grænse for, hvor tæt han vil lade mig komme. Samtidig er det heller ikke længere os derhjemme, der er hans referencegruppe. Det, vi siger om ham, tæller ikke så meget som omgivelsernes vurdering.

Bifaldet er for længst forbi
Og dit hjerte er tungt som bly
Alle retter på dig
Du ser forladt ud
Og du ser så trist ud
Kom i mine arme, slip det ud
Tro mig, jeg har været, hvor du er
Og jeg ved, hvad det gør ved dig


Men når du griner, så kan jeg se dig
Med alle dine farver, dine ar, bag dine mure
ja, jeg ser dig
Lad dem ikke ramme dig
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?


Jeg ser din stolthed og din vrede
Dit store hjerte, dit løvemod
Jeg elsker din måde at gå på
Og den måde du ser på mig på
Hvordan du lægger hovedet på skrå
Du ser altid, hvordan jeg har det
Du ved, hvor vi end er, er jeg dit hjem
Og du ved, hvad det gør ved mig
Hvis du griner nu

Hvert en prik i dit ansigt
er så perfekt, helt tilfældigt
Der er ikke noget smukkere end dig
Og jeg vil have det præcis på den måde
Alle bekymringerne og alt guldet
Jeg har aldrig ønsket noget lignende
Som alle dine farver og alle dine ar
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?

– Sarah Connor

Dann feiern wir’ne fette Party in Berliiin!!

Vækkeuret ringede meeeget tidligt lørdag morgen, men jeg var nærmest ikke træt. Jeg var glad i låget! Vi skal med morgenflyveren til Berlin!!! Vi skal til koncert i Mercedes Benz Arena med Sarah Connor i aften, og jeg glæder mig så meget – det er julegaven fra min mand tilbage i 2020, der nu skal sættes ind på great moments-kontoen.

Restriktionerne bortfaldt i går i Tyskland. Dvs ikke noget med at vise pas og Coronapas for at komme i tøjbutikker og ud at spise. Kun mundbind i offentlig transport. Ellers ikke.

Den første koncert i årevis. Vildt! Hold nu OP, jeg glæder mig ❤️

Brown Sugar Boba Milk 🥰

Vi havde glædet os til en Boba tea i London hos Xing Fu Tang, så vi tog glade plads i køen i det gode vejr ☀️

Xing Fu Tang stammer fra Taiwan og laver Bobate efter en traditionel opskrift. De koger brunt sukker op og blødgør bobaperler i sukkerblandingen i en wok, som du kan se på billederne. Basen er brunt sukker som giver den karakteristiske søde karamelliserede smag. Den enkle, rene duft af ristet brun farin fylder butikken

Tapiokaperlerne laver de også selv i en maskine, der spytter små pebernødder ud. Tapiokaperlerne er lavet af tapiokastivelse eller på dansk sagogryn. Kogende vand tilsættes denne stivelse og æltes til en dejlignende konsistens. Herefter skæres dejen, forhæves og trilles eller presses ud i perleform. Perlerne tilsættes i en kogende blanding af brun farin og vand – og hældes lune over i drikken.

Det var ventetiden værd. Superlækkert, sødt og delikat med bobaperlerne. Men også ret mættende – det er omtrent 1/2 liter mælkeagtig drik med sukker og rigtig mange tapiocaperler. Men super lækkert 😘

Frokost på Shoryu Ramen i London

Jeg ved, at du tænker, mon familien K slet ikke får noget at spise i London? Bare rolig! Alt er i orden! Vi ankom i torsdags lige i tide til en sen frokost.

Vi havde glædet os til at spise Ramen på Shoryu Ramen. På menukortet var Tonkatsu Ramen. Det fik vi i Amsterdam – det er suppe, der har kogt ind i mindst 12 timer, baseret på svinekød. Her er min Dracula Tonkotsu Ramen ooohlala .. med meget hvidløg. M E G E T! Er nu ikke længere i fare for at blive bidt af en vampyr 🧛‍♂️🧄🍜

Jeg drømte om fred

Jeg så en lille dreng forleden i en video fra Ukraine. Ikke engang et år gammel. Han vidste, at han skulle holde øje med himlen og gemme sig ved høje lyde. “Gemme” sagde han og kiggede frygtsomt op.

Jeg drømte i nat
At der blev fred
At den lille dreng kunne lege i sandet
uden at det var rødt af blod
De voksnes krige rammer de små så hårdt
De unge kæmper de gamles krig
Og verden fortsætter rundt om krigen, og vi håber på, at “det går væk”
Vi har tunge hjerter, men kan slukke for de forfærdelige billeder
Vi kan vende os væk

Når natten er stille
slår mit hjerte langsomt,
og min søvn er rolig
Drengen gemmer sine ører
Prøver at lukke bomberne ude af sine drømme
Han drømmer sig langt væk
Drømmer om en stille nat
hvor den eneste lyd
er hans forældre vejrtrækning
Jeg drømmer den samme drøm
Om fred
hvor de hvide faner vejrer,
og soldaterne går hjem
og Europa bliver fredeligt igen

Holder vejret

Jeg skrev en überhappy post 20. Februar om, at intet nu står i vejen for vores forårsplaner. Det var blot 4 dage, før Rusland angreb Ukraine. Nu ser verden igen helt anderledes ud. Marts 2020 og de efterfølgende to Coronaår var slemme, men det er INTET mod dette.

Krig i Europa er så forfærdeligt, at jeg mangler ord for det. Jeg havde ikke set det komme, selvom tegnene har været der. Det er vores nabos nabo, der bliver angrebet. Men det er Europa og vores frihed, der er under angreb i vores baghave. Fordi jeg er europæer gør det ondt, og jeg er i chok.

Jeg har svært ved at skrive, svært ved at være kreativ. Jeg har svært ved at poste billeder på Instagram. Jeg blev 50 i forrige uge, og det føles på sin vis forkert at dele festbilleder lige nu.

Det føles som om, at verden er stoppet, eller i det mindste som om verden holder vejret i frygt for, hvad der bliver det næste. Jeg har bl.a. mistet min kreativitet for en tid. Jeg holder også vejret. Venter, håber. Jeg har ikke lyst til at dele glade billeder, mens bomberne falder i Ukraine.

Og jeg ved jo, at livet går videre. Jeg håber bare på, at vanviddet stopper. Snart. Nu.

London om lidt

Vi skal til London i næste uge. Det glæder jeg mig helt vildt til, og jeg har arbejdet lidt på en liste, som egentlig er et gammelt indlæg fra sidst vi var afsted, så et mix af tips fra dengang og nye tips, som jeg gerne vil tjekke ud.

Men så disruptede vaskemaskinen vores hverdag. Den gik i stykker fredag. Lørdag havde vi travlt med at forberede til min Fødselsdagsmiddag om aftenen – men vi fik købt en ny vaskemaskine til levering og installation tirsdag. Jeg susede hjem fra job, da de ringede, lod døren stå på klem, afholdt et teamsmøde, hvor jeg ventede at blive afbrudt hvert sekund af vaskemaskinemanden, fik lukket mødet, og så kom vaskemaskinen. Alt var godt. I nøjagtig 10 minutter, så ville toiletdøren ikke af hængslerne. Pga den vandskade overboen lavede for et års tid siden er hængslerne rustet fast, og døren sad urokkeligt fast, selv efter meget WD4 og meget åbnen og lukken og hiven og trækken.

Så vaskemaskinen blev sat i gangen. Midt i gangen hvor den står ‘mindst’ i vejen. Jeg skulle så have fat i viceværten, som skal have fat i en tømrer – dem er der 2-3 ugers ventetid på. Jeg fik flimmer for øjnene. Men de ville sende en altmuligmand ml 10 og 12 onsdag. Super. De ringede så 8:39 og spurgte, om jeg var hjemme nu. Gi’ mig 10 minutter. Jeg kørte hjem, pakkede Mac’en ud og arbejdede ved køkkenbordet. Altmuligmanden kom med et bræt og et koben, og vupti – så var døren af hængslerne! Det var tæt på, at han var blevet kysset og krammet!

Jeg ringede til Elgiganten og talte med deres søde kundeservice. Hun kunne desværre ikke hjælpe, for de havde ikke noget net. It happens. Fik fat på dem sidst på dagen – ml 16 og 22 i morgen får vi installeret vaskemaskinen!

Vi mangler dog stadig en tømrer til vores køkkenlåge, som er faldet af. Og en til at kigge på en termostat, som er løbet løbsk.

Jeg tog tilbage til kontoret, og så ringede knægten. Han havde hovedpine, kvalme og var ked af det. Jeg kørte afsted igen og hentede ham. Puttede ham kærligt og snakkede ham til ro. Derefter arbejdede jeg hjemme til ved 17-tiden.

  • Bliver det regn i dag i London? – bliv klogere på det her.
  • Dumplings? Så er det denne vej 😘
  • Red Velvet Cupcakes – næsten som hos Magnolia i NY hos Hummingbird i Soho
  • Afternoon Tea with a View
  • Harry Potter tur med Evan Evans
  • The Original Tour = sightseeing med rød dobbeltdækker og live guide. Vi fik en sejltur på Themsen med i prisen sidst.
  • Jeg vil anbefale The Yellow Route, fordi den er med live guide, og det kan virkelig godt anbefales. Det er bare sjovere og mere personligt end en båndoptagelse.

Ukraine 🕊

Nyhedsstrømmen er insisterende, og mange af mine tanker går til Ukraine. Jeg følger med, men jeg vil allerhelst gøre noget. Sådan fornemmer jeg, at de fleste af os har det. Allerhelst vil jeg stoppe krigen, men det er udenfor min kontrol. Det er småting, jeg kan gøre.

Det tog mig ikke mange øjeblikke at pakke sengelinned, håndklæder, jeans, undertøj, vinterjakke, små håndsprit, resten af vores mundbind ned i en sæk og aflevere i en carport forrige lørdag. Mange har det på samme måde, for carporten var allerede fyldt til loftet samme dag. Jeg håber, at min søns vinterjakke med slik i lommen finder vej til en dreng, der er nået i sikkerhed og giver ham varme.

Jeg skrev også til politikerne for at nudge dem til at sende våben, i stedet for (/sammen med) blot veste og lægetasker. Det var et pinligt bidrag fra et land, hvor det går godt. Kan man ikke andet, så kan man altid sende penge. Heldigvis er Danmark kommet op på beatet.

Men jeg må erkende, at jeg i store træk er magtesløs. Jeg kan ikke stoppe nogen krig, og jeg kan ikke fjerne rædslerne fra de mennesker, som det går ud over. Det er en hæslig følelse blot at se til. Det nemmeste er at kigge væk. Jeg vender ikke det blinde øje til. Når man ikke ser, ikke hører og ikke taler om det, så forsvinder det fra radaren, men jeg ønsker at være vidne og hjælpe. Det er min ringe formåen.

Min instagram er forandret. Jeg følger ikke længere influencers, som viser pastelfarvede vaser og lysestager i cremefarvede solskinshjem og smukke børn på udflugter i Nihola’en med en caffe latte på styret.

Jeg følger krig uden filter dels via den ukrainske hær, men også via ukrainske og tyske influencers, som mere eller mindre tilfældigt er endt op midt i den værste krig i Europa i min generation. Så jeg har set billeder og videoer, jeg aldrig glemmer. Jeg har set en kvinde, der lå på jorden desorienteret og med håndklæde over benet, hvor hendes fod netop havde siddet. En smal stribe blod løb ud under håndklædet mellem murbrokkerne, mens folk løb til for at hjælpe. Jeg har set angsten i et menneskes øjne, når en raket rammer lige ovenover og sender en regn af glas og mursten ned i hovedet på ham, der livestreamer. Jeg så det lille barn, der blev ramt af granatsplinter i sit hjem, og som lægerne ikke kunne redde. Jeg var vidne til forældrenes ubærlige sorg.

Krig er så hæsligt, og der er ingen vindere. Men det er vores forbandede pligt at se ofrene og lade dem vide, at vi er der. At være vidner til deres kamp og tragedie. Ta’ imod deres koner, kærester og børn med åbne arme. Hjælpe, hjælpe, hjælpe. Sende de fucking likes, skrive en kommentar, vise at de ikke er alene, når bomberne falder omkring dem. Bakke op, hjælpe, gøre noget. Selvom det gør, at vores cremefarvede liv farves røde af blod, og det bliver svært at sove om natten.

Om aftenen begraver jeg hovedet i puden, krammer min søns brede skuldre ekstra hårdt, snuser hans duft dybt ind og beder til, at krigen snart er slut.

“When I was a boy and I would see scary things in the news, my mother would say to me: “Look for the helpers. You will always find people who are helping.”

– Fred Rogers

Corona – var det dét?!

Efter de 4 obligatoriske dage med Coronakarantæne sammen med sønnen er vi nu tilbage blandt mennesker. Jeg har lidt løbenæse og lidt hoste, men jeg føler mig generelt genoplivet. Og lettet og forundret over, at det bare var det. Er det det, vi har frygtet i to stive år? Ejj, jeg ved godt, at vi er vaccinerede, og vi har fået den mildeste version, men alligevel .. Det er ikke engang så slemt som en almindelig forkølelse. Jeg er glad og lettet over, at det er overstået både for min søn og jeg. Ingen tests i 12 uger. Og til den tid er det forår!

Ingen bekymring for en kæp i hjulet på vores mange forårsplaner:

  • Min 50 års fødselsdag
  • Overnatning og morgenmad i en af Rørvig Centrets hyggelige hytter
  • En tur til London
  • Ud at flyve for første gang i 2 1/2 år!
  • Sarah Connor koncert i Berlin
  • Aha koncert
  • Duran Duran koncert
  • Påskeferie i sommerhus

Min mand testede positiv på en kviktest i morges, så nu skal han PCR testes og gennem en uges tid med corona. Krydser fingre for, at han slipper så let som os. Knægten var i skole i dag, og jeg var tilbage på job efter at have arbejdet hjemme i sidste uge.

Sådan kom jeg gennem corona:

  • Forvent ingen eller lette symptomer. Hvorfor? Fordi man i vid udstrækning får de symptomer, man forventer. Ja, det er dokumenteret!
  • Sov kun om natten. Oprethold en normal hverdagsrutine. Stå op, ta’ bad, make up på og arbejd. Bevar fokus på noget andet.
  • Sørg for at sove lidt længere; normalt står jeg op 5:35 – men jeg sov til mellem 7-7:45.
  • Hold fødderne varme.
  • Jeg drak rigeligt vand, samt rigeligt Echinaforce hver dag.
  • Jeg huskede mine fiskeoliepiller og min daglige Berocca med appelsinsmag. Berocca indeholder et kompleks af Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed (jeg spiser dem primært for deres effekt på min hud).
  • Og så ellers bland selv slik fra Laberlarven.dk 🍬🍭
  • Sørg for at have smertestillende piller nok. Jeg spiste 2 flu-piller fra Boots den ene dag, hvor det var værst – de er verdensklasse!

Et positivt mindset 🦠

Vinterferie! Knægten glædede sig til at game, sove og gentage. Jeg var bare glad for, at det var weekend. Jeg var træt ovenpå en hård uge, og jeg var øm efter 4x træning i ugens løb, senest lørdag eftermiddag. Jeg er for alvor kommet i gang, min krop reagerer så fint på at blive udfordret med tunge vægte.

Søndag var knægten i bio med en god ven, og på hjemvejen var vi lige et sving forbi testcenteret for at få en rutinetest. Vi blev testet alle tre, og vi grinede af, at Corona jo ikke bider på os. Jinx, knægtens test var positiv. Min mand og jeg var negative. Ind og bestille tid til PCR – vi fik lynbørge en tid allerede et par timer senere!

Mandag morgen var der svar: Knægten er utvivlsomt positiv. Syg er han ikke. Lidt snottet, men ellers ikke nogen symptomer. Både min kvik- og PCR test søndag var negativ, men jeg havde en smule kriller i halsen, og jeg var begyndt at hoste lidt igen efter en lille uges pause. Hoste er jo Coronasymptomer, så jeg tænkte, at det ville være rettidig omhu at arbejde hjemme i arbejds-hygge-iso sammen med knægten. Mandag havde jeg en supergo’ hjemmearbejdsdag, jeg følte mig ikke syg. Sidst på dagen havde jeg tid til en PCR test igen.

Tirsdag morgen tog jeg en hjemmetest – først en runde med vatpinden i halsen og derefter i næsen. Bum, den var positiv efter bare 6-7 minutter. Jeg var ikke synderlig overrasket, for jeg hoster og har en let irriteret hals, men det er langt fra så slemt som fx halsbetændelse.

Spændende hvordan det udvikler sig. Og ja, min PCR test mandag aften viste sig også at være positiv, så nu går vi officielt i iso 😀

Vi startede med at fouragere på Laberlarven og på Motatos – for smagssansen er bestemt ikke røget endnu 😀

Sikke et cirkus!!