Hvor der handles, der spildes. Jeg har simpelthen så travlt for tiden. Lige lovlig travlt, faktisk. Jeg var hjemme fra job 19:15 i dag, og klokken 18 forleden, hvor jeg skulle direkte til forældremøde i børnehaven. Og dagen før den og dagene før …
Og så sker de små dumme irriterende fejl. Mødet, jeg ikke fik forberedt og afstemt forventninger til, og som bare bliver en fuser. Referatet, der skrives, så crasher computeren, referatet afsendes – men uden de sidste vigtige tilføjelser, fordi de forsvandt. Så skal der lige raves kastanier ud af ilden, og så er klokken næsten 19.
Måltiderne bliver uregelmæssige, forsinkede og ‘lad os nu bare få noget bragt’. Træning bliver der ikke noget af. Dårlig samvittighed er der masser af, for var planen ikke, at jeg skulle tabe de sidste skide 5 kilo? Var planen ikke også, at vi skulle have familietid, hygge os, have sjove og hyggelige aftener?
Åååh, det er altså lidt sejt lige nu. Jeg er så træt oveni pga. vintertid, mørke og urolig sengekammerat. Men jeg er så glad for, at det er torsdag aften. Det var en overraskelse, for jeg troede, at det var onsdag i morges. Men hey! Det er weeeeekend i morgen 🙂 🙂
Her er en virtuel krammer. Det lyder som en lidt hård tid – sådan er hverdagen jo også ind imellem. Håber det hele snart falder lidt ned og der igen er tid til nærhed… Og gode vaner.
LikeLike
Det er lige det. Det med de gode vaner. Eller i hvert fald planlægning, for she who fails to plan, plan to fail.
Hvis jeg planlægger bedre, bruger jeg – forhåbentlig! – ikke så meget tid på at fise rundt som en flue i en flaske!
LikeLike