Tårerne ligger lige under overfladen i dag. Når jeg træner om morgenen, løber mine tanker afsted, og det slår mig – hårdt – flere gange, at jeg aldrig mere skal høre min fars stemme. Altså, han er der ikke mere. Og at være her, i sorg, det orker jeg ikke. Mine tanker løber af med mig, lytter til musikken, sorgen river, tårerne løber, jeg bider tænderne sammen. Jeg løfter tungere end før, træner hårdere, min krop gør ondt.

Enten vil jeg videre nu, eller også vil jeg have min far tilbage. Bare 10 minutter mere? Tale med ham én gang til. Det er ikke en fucking mulighed, hvorfor vil mit hjerte det så hele tiden, hvorfor kalder hjertet på min far, når jeg ved, at han er død! Så nu går jeg igennem det her igen, arbejder mig gennem sorgen igen. En gang til. Jeg har ikke lyst til det – jeg vil hellere løbe min vej.

If there’s another universe, please make some noise
Give me a sign, this can’t be life
If there’s a point to losing love, repeating pain (why?)
It’s all the same

I hate this place, stuck in this paradigm
Don’t believe in paradise
This must be what Hell is like, there’s got to be more, got to be more
Sick of this head of mine, intrusive thoughts, they paralyze
Nirvana’s not as advertised
There’s got to be more, been here before

Life’s better on Saturn
Got to break this pattern

– Sza, Saturn

Og så går jeg videre på arbejde og drikker kaffe og fordyber mig i mine opgaver. Det går så fint. Det er skønt at arbejde og glemme det lidt. Pling, så dukker der en mail op om, at jeg nu kan hente min far i Holbæk. Han er blevet brændt, og han er nu i sin urne i Holbæk, hvor jeg kan hente ham. Og så løber tårerne igen. Det gik for hurtigt, er det allerede .. nu? Jeg skal aftale tid til at hente min far hjem. Hjem til mor. Jeg er klar til at hente ham hjem. Selvfølgelig. Jeg er der hele vejen, far.

Jeg skal også være klar til at holde konfirmation på lørdag. Jeg er SÅ klar, og jeg glæder mig.
I can do it with a broken heart ❤️‍🩹