Det gik rimelig fint her hos os om morgenen den 3. December. Alle var i topform ovenpå weekendens feber. Yes, nu kører det! Ja, enkelte var endda så friske at starte mandagen med nogle raske armbøjninger! Ikke mig, må jeg hellere indskyde, men husstandens yngste 😅

Der plejer at være temmelig koldt på kontoret om mandagen, men tværtimod. Der var dejligt varmt, måske lidt for varmt. Af med jakken. Pyh, og jeg havde også varme tæer. Det er ellers en umulighed på denne årstid. Mine tæer er altid iskolde fra september til juli. Og jeg havde blussende solvarme kinder.. nå, videre – jeg nød blot varmen og tænkte ikke nærmere over det.

Så ja, det gik fint – helt til klokken 10, da sfo’ens tlf nr blinkede på min iphone. Jeg svarede. Knægten var skidtmads, varm i kinderne og ked af det. Kan du hente?

Jeg skyndte mig at lukke ned, og jeg mærkede efter. Den der varme, kunne det være feber? Eller kom jeg i overgangsalderen klokken 9?

Afsted mod skolen. Ovre fra pudehjørnet kom en lille stor dreng pilende lige ind i mine arme, hvor han græd lidt. Hans pande og kinder var varme, og han var mulet.

Vi kørte hjem og ind under en stak tæpper på sofaen. Jeg besvarede nogle mails, vi spiste frokost. Jeg tog min temperatur, for jeg var stadig varm, nu suppleret med lidt ondt i bøtten og en smule kvalme. Ahaa … 38C, mens knægten har 37,4C.

Jeg troede ellers, at jeg omsider havde vænnet mig til det danske klima og var begyndt at producere indre varme 🥵

Det sker nok.

Aldrig 🥶