Gamle kvinder er de bedste mødre

Jeg vil her blot citere Nyhederne på TV2 idag:

“Og når man ser på barnets trivsel, så kan alderen ligefrem vise sig at være en fordel. Det viser en stor dansk undersøgelse fra 2001, hvor Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet, satte sig for at undersøge sammenhængen mellem forældrenes alder og barnets trivsel. Han undersøgte 6.000 børn født i 1996, og konklusionen er klar.

“Undersøgelsen viser meget tydeligt, at jo ældre moren er, des større er barnets trivsel. Børn, der blev født af mødre mellem 41 og 47 år, har en signifikant større trivsel end børn af yngre mødre. De børn, der er født af kvinder mellem 17 og 22 år, har en så lav trivsel, at man kan opfatte dem som en risikogruppe,” siger udviklingspsykologen, der også har en forklaring på, hvad det er, de ældre mødre er så gode til:

“Kvinder i 40’erne har gjort karriere, de har en bedre økonomi, de har fundet sig selv, og de er mere rummelige som mennesker og mødre. Der er tale om et ønskebarn, og ofte er parforholdet også stærkere. Tilsammen er det et meget godt udgangspunkt for et barn,” siger Dion Sommer.”