Nu når vi har al den snak om putteritualer, så vil jeg da lige beskrive vores putteritual. Jeg sætter tempoet ned og undlader vilde lege og høje lyde den seneste time før sengetid, dvs. fra ca. kl. 18:30 – efter han har spist, faktisk.

Når klokken så nærmer sig 19:35 siger jeg “Så, skat, nu skal du i seng” og bærer ham med ud på toilettet, hvor jeg børster hans tænder. Han får så lov til at holde tandbørsten selv og bide i den brede del af den. Derefter vasker jeg ham i ansigtet og på hænderne med en blød vatrondel. Det hader han, så der skal lidt klovneri til. Vi laver ansigter og vinker til hinanden i spejlet, jeg fylder skiftespanden med vand og tager den med ind til puslebordet.

Jeg tager hans tøj af ham (undtagen evt. uldundertøj), pusler ham og tager ham med ind i seng, hvor jeg lægger ham på maven i min seng med hans sut (uden suttekæde). Jeg lægger mig også på maven ved siden af ham og tager sangbogen “Elefantens vuggevise” og slår op på “Elefantens vuggevise” og synger den for ham. Jeg erstatter “Jumbo” med “Nicholas”. Han er altid meget interesseret i stjernerne i bogen, fordi de er lavet med glimmer.

Med et “Snip snap snude nu er bogen ude” smækker jeg bogen i og stiller den på plads i reolen. Han ligger i min seng og kigger på mig, jeg kærtegner hans kind, kysser ham og spørger om han har haft en god dag. Jeg lægger ham på mit skød med hovedet til højre og spørger om han vil have lidt at spise.

Det vil han altid gerne; han river i min bluse for at komme til brystet. Jeg aer ham på kinden og lægger ham til højre bryst først. Jeg begynder at synge første vers af “Solen er så rød, mor”. Efter første vers slukker jeg natlampen og synger andet og tredje vers. Derefter siger jeg godnat og han ammer videre.

Herefter spræller han ofte lidt, og jeg lægger ham til venstre bryst, hvor jeg tager dynen og putter den omkring ham og krammer ham. Her plejer han så at falde i søvn. Jeg lirker brystvorten ud af munden på ham gentagne gange til han ikke længere snapper efter den, men sover sødt i mine arme.

Jeg putter ham i hans egen seng med hans bløde krammeko til højre for ansigtet og Milles hund til venstre. Jeg sætter babyalarmen til og trækker soveværelsesdøren til – jeg lukker den aldrig helt, fordi håndtaget knirker og vækker ham, når man senere åbner døren igen. Og det er jo dumt 🙂