Jeg vågnede klokken 6, frisk og glad – og så slog det mig; vi har sgu da sovet igennem for første gang! Jeg vendte mig om for at vække (!) Allan og fortælle ham det. Men der lå jo Nicholas Carl tæt op af sin far. Jeg tænkte efter … hvordan var han havnet dér? Ikke Allan, altså. Nicholas Carl. Når vi nu har sovet igennem, for så skulle han jo ligge i sin seng og sove.

Vi har så nok ikke sovet igennem alligevel. Sådan helt ihvertfald. For jeg har været oppe og hente NC over i vores seng, samt åbnet amme-BH’en, lagt ammeindlægget på natbordet, samt (formentlig) givet NC bryst. Uden at jeg overhovedet kan huske det. Tæller det mon som at sove igennem?