Vi stod op i morges og havde en helt blank dag i kalenderen. Jeg havde pønset på at trille en tur ned til Frederiksdal og sejle en tur med Baadfarten på Vejlesø og Furesø med Nicholas Carl, men store tunge grå skyer og en ret heftig blæst satte punktum for de planer. Men hvad så?

Allan fik den geniale idé at tage ud på Starbucks og drikke en kop kaffe – og tage en tur ud på Flyvergrillen og spise frokost. Vi savner sådan at komme ud og rejse. I forgårs pillede jeg fotoet af Manhatten skyline by night af forsiden på min blog, fordi det ikke er et retvisende billede længere. Det er 2 år siden jeg tog det.

En tur til lufthavnen smager da lidt af at rejse. Meget lidt – men bedre end ingenting. Så afsted gik det!

Vi havde alletiders tur til Amager. Nicholas Carl sov hele vejen i bilen – vi startede med at køre til flyvergrillen, hvor vi købte et sortiment af burger (til Allan), fransk hot dog med giga-frankfurter (til mig) og rød pølse (til NC). Så var dagens kalorietilskud så rigeligt sikret.

NC og jeg stod ved hegnet og så på lettende fly, mens Allan hentede mad. Det syntes NC var skægt. Han grinede over hele krydderen ved synet af flyene, der kørte støjende forbi.

Lange negle kan bruges til meget, og jeg havde ikke forestillet mig, at mine skulle bruges til at pille rødt pølseskind af en pølse. Men det var det værktøj, jeg havde ved hånden, og pølseskindet er svært at fordøje for babyer, så der var ingen vej udenom. Men belønningen var stor; storsmilende guffede NC hele pølsen i sig! Heldigvis er neglebørsten opfundet.

Så kørte vi i lufthavnen, hvor Allan fik en gigakop kaffe, og jeg fik en Strawberries & Crème Frappuccino^®– jeg elsker den! Jeg drak adskillige, da vi var i NY … det smagte fantastisk i varmen, når vi gik rundt, så det var som at komme hjem, når jeg lukkede øjnene … mmmm … Nicholas Carl var med på en prøvesmagning. Han elsker alt, der er sødt. Ligesom mig. Det varer forhåbentlig ikke mange år, før vi går tur på Manhattan lystigt med snablen i hver vores Strawberry Frap sammen med far og hans gigakop kaffe. Allan og jeg spiste også en Rocky Road – skummelt!!

På hjemvejen stoppede vi ved en af landingsbanerne – det var simpelthen en kæmpe oplevelse for NC! Han rakte jublende armene op mod flyene, der fløj tæt hen over vores hoveder med et ordentligt brøl. Han jublede og lo. Det var så stort at se ham!

Da vi kom hjem, legede han vildt og glad med alt sit legetøj i hele lejligheden. Han jublede og grinede og var så glad. I mellemtiden lavede jeg en kæmpe portion kødboller til boller i karry – nogen til imorgen og i overmorgen samt to store portioner til fryseren. Allan lavede en superlækker pastaret med serrano, mozzarella, spinat og pinjekerner. Enkelt, men superlækkert. NC spiste et helt glas godnatgrød ved 16-tiden og spiste en stor portion pasta med mozzarella og fløde-tomatsauce til aften klokken 18.

Da vi havde spist, var NC helt glinsende af smør og tomat – hans hår bag ørerne var krøllet og rødt af stivnet tomatsauce. Så aftenen sluttede med et langt bad for hans vedkommende.

Bagefter var det på hovedet i seng. Han faldt lynhurtigt i søvn ved mit bryst. Jeg elsker de øjeblikke, når vi sidder stille på sengekanten, og han næsten sover. Han ligger så fredfyldt og smasker lidt med munden efter at have diet færdigt. Jeg lægger min hånd på hans bryst og mærker hans hjerte banke. Mine tanker vandrer ud af vinduet, og jeg slapper helt af. Sommetider lukker jeg øjnene og tømmer hovedet for tanker. Sidder bare og er.