Altså, nu kommer der en afsløring af en ting, som jeg virkelig hader; at skifte ble på Nicholas Carl. Det, der kunne være en hyggelig stund på puslebordet – og som rent faktisk engang i en fjern fortid var en rigtig hyggelig og intim stund, er simpelthen blevet et mareridt. Og jeg ved ikke, hvordan vi kommer ud af det.

Jeg føler, at jeg gør noget forkert, siden det altid ender i hat og briller. Sådan er det at være mor; når noget ikke funker, er man overbevist om, at man gør noget galt. Halleluja.

Men bleskiftseancerne gør, at jeg ikke har den store lyst til at lade andre passe ham, for der er grænser for, hvad man kan tillade sig at bede andre stå model til. For det sker også i dagplejen, for farmor, for Allan og andre, der har prøvet at skifte ham. Det er heldigvis ikke kun for mig, det sker.

Jeg er ikke alene om at hade bleskiftet – NC hader det mindst lige så indædt. Han vrider og vender sig, skriger, græder, brøler og kæmper som en gal for at komme fri. Det ender tit med lort over det hele; på hans tøj, mit tøj, på begge vores hænder og arme. På puslebordet – nogle gange endda på gardinet og på væggen.

At skifte ble på ham alene er næsten umuligt. Lige meget hvor meget jeg synger, traller og laver skægge ansigter, så ender det hver gang i samme show. Et show, der gør at jeg bliver indædt forbandet på ham, og NC storvræler. Jeg mister totalt lysten til at lege med ham eller holde ham efter sådan en omgang. Alle kræfter, energi og godt humør forlader min krop, og jeg bliver skidesur, indebrændt og irriteret. Det er jo vanvittig dejligt at starte dagen på den måde. Normalt er vi to om at holde ham – det gør det noget lettere og der kommer ikke lort i gardinerne. Men hvorfor i himlens navn skal det være sådan?

Det har stået på længe. Et par måneder, vil jeg tro. Hele tiden siger vi til os selv, at det er en fase. Men det er sgu ved at være en langstrakt fase.

Nu har jeg prøvet at købe buksebleer, fordi han så kan stå op og få dem på, i stedet for at skulle ligge på ryggen, for det er tilsyneladende det, han hader så meget. Det virker faktisk udmærket … de fleste gange. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at buksebleer er et hit. Det var min veninde, der foreslog at skifte ham stående, fordi hun har haft samme udfordring med sine unger. Jeg kan ikke så godt skifte ham stående endnu, da han ikke står helt stabilt nok, men det er let nok at proppe ham i en bukseble stående.

Her til morgen skulle jeg igennem hele TO bleskift. Første bleskift var rimelig fredeligt. Kun medium kamp. Medium lortespredning.

Men andet bleskift var et mareridt. Jeg måtte bruge to stofbleer for at fange alt lortet. Der kom lort overalt på ham, på mig, på de rene bleer, gardinet og lidt på væggen. Det endte med, at jeg satte ham ned på gulvet i bar lorterøv for at han kunne køle lidt af. Det virkede så bare ikke.

Op igen, han var helt balstyrisk, på med en bukseble med hiv og sving, jeg kæmpede med at få lov til at lukke hans body, det gik bare ikke, og til sidst kilede jeg hans ben fast mellem mig og puslebordet, så jeg kunne komme til at knappe hans body. Det fik ham til at gå helt agurk. Så til sidst råbte jeg (!), at han skulle slappe af. Bukserne blev lukket, jeg marcherede ud og så langt væk fra ham i lejligheden, jeg overhovedet kunne komme, mens jeg fnyste som en gal tyr.

Set udefra er det jo komisk, at en kamphidsig mor råber “SLAP SÅ AF, NICHOLAS CARL” til sin kamphidsige søn. Men det er fandme overhovedet ikke morsomt at stå i det. Det er et mareridt, som vi åbenbart ikke kan komme ud af, og det dræner mig totalt for energi. Jeg har lige været inde og afmelde min deltagelse i combat klokken 10, for jeg er bare ikke i humør til noget som helst nu. Jeg vil bare se at få afleveret NC, så jeg kan få noget fred.

Heldigvis kan jeg se, at jeg ikke er alene med det problem. Allan, dagplejemoren og bedstemor har også samme problem med at skifte ham, så det er ikke (kun) mig, der gør noget forkert. Det er da en lille og ringe trøst, men dog en trøst. At det er en fase. Det er bare en fase. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase. DET ER EN FASE!!! Gå SÅ over, lede fase!!

PS: Jeg har været til combat, og jeg har givet “fasen” så mange tæsk – ! Det var så skønt at få det ud af mit system. Bagefter hentede jeg sandwiches og salater i vores helt særlige lækre deli på Nørrebro … når jeg nu alligevel var der. Mums … har lige spist en laber sandwich med spinatdelle, tzatziki og meget andet godt. Der venter også en til Allan, når han kommer hjem 🙂