Mens jeg holdt og kukkelurede i køen hørte jeg Abba i radioen og må komme med en indrømmelse, der for nogen er chokerende, uhørt og skandaløs: Jeg kan bedre lide A-Teens versioner af de gamle Abba-hits! Så er det ude i det åbne, afsløret!

Måske hænger det sammen med, at jeg ikke er helt gammel nok til at have hørt Abba som ung. Da jeg var ung var det ‘gammel’ musik. Og ‘gammel’ var dengang lig med usmart og umoderne! Jeg synes, at Abba har lavet genial musik – superfede sange, men indspilningerne er slidte, gamle, lidt triste, tandløse…

Uden netop de fede Abba-sange var A-Teens jo aldrig blevet til noget. Men jeg kan altså bedre lide A-Teens poppede og glad-i-låget skråle-med versioner end de støvede Abba-versioner. Når jeg hører fx SuperTrooper med Abba synes jeg, at der mangler noget – at den er lidt tandløs og tam.

A-Teens version af fx Super Trooper er bare langt mere festlig og superfed at danse til. Det er A-Teens, jeg forbinder med fest og farver, fordi det er de versioner, jeg har hørt til fester og i byen. Jeg bliver glad i låget af det. Men altså øh … undskyld, Abba-fans 🙂