Status på projekt ammestop er, at det går forrygende – helt uden kampe, uden skrig, uden skrål! Det forløber helt efter vores plan, som var, at det skal foregå uden skrig og skrål.

Tilsyneladende accepterer NC, at det er slut. Han piller i min udskæring og forsøger at få sine små hænder ned til mine bryster, men det er ikke noget med skrig og skrål. Han nulrer bare min hud på halsen/brystet, og det er ok med mig.

Jeg har købt to nye t-shirts med høj hals, så han ikke får smækket to højspændte mælkeduftende babser lige op i næsen, og det tror jeg har været en god løsning. Jeg passer også på, at han ikke ser babserne, når jeg går ud af badet – også for ikke at minde ham om det, han nu går glip af.

Han var lidt svær at lægge et par aftener i ugens løb, men om det var den manglende babs i putte-rutinen eller noget andet, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Til gengæld sover han igennem nærmest hver nat, så det er blevet mere rolige nætter.

Mine bryster arbejder stadig på at acceptere ammestoppet. Avs, for den da! Det er nu lidt over en uge siden jeg ammede sidst, men mine bryster gør stadig  ##### ondt. Jeg skal stadig huske at malke lidt ud og massere under bruseren om morgenen.

Vi fik at vide, at vi kunne forvente, at han ville skrige en uges tid, før han var vænnet af. Så vi var forberedt på lidt af hvert, men lige som da vi flyttede ham ind i hans eget værelse gik det her også fredeligt til.

Vi gjorde ellers nøjagtig det man fraråder; nemlig at det fortsat var mig, der putter ham. Jeg tror, at det er vigtigere, at putterutinen og puttepersonen er den samme som ellers, særligt i den første tid efter ammestoppet for ikke at indføre for mange ændringer på én gang.

Jeg er så ufattelig stolt af min lille dreng – på bare én måned er han startet i vuggestue og er holdt op med at amme – uden problemer. Det er to kæmpe omvæltninger i hans liv. Han har været så dygtig og har klaret det hele så fint.