Kærestedag!

Mmmm… dejlig dag. Ikke særlig konstruktiv dag, men dejlig dag! Allan skulle ind og købe bøger på ydre Nørrebro, så vi snuppede en kop latte og en superlækker ægte fransk-smagende croissant på Laundromat.

Lige ved siden af købte vi hver en boks med blandede salater til frokost. Og når vi nu alligevel nærmest var i city, kørte vi ind i Sværtegade og hentede 2 cup cakes hos Agnes.

Vel hjemme på landet igen, spiste vi frokost og sluttede af med en cup cake. Min cup cake var selvfølgelig en red velvet … naturligvis! Den var helt ufattelig lækker. Faktisk endnu mere lækker end hos Magnolia, fordi den var helt friskbagt, blød og munchy …

Og yes, jeg fik rød tunge!

Allan valgte en med lakrids topping. Hold-nu-op, den var også lækker!

Godt, at Agnes Cupcakes ligger helt inde i city – ellers købte jeg cup cakes konstant!

Bagefter blev jeg hentet af en veninde, og vi snuppede os en afslappet snak og latte på Mig & Annie i Lyngby – helt uden børn. Det er altså dejligt indimellem bare at være mig-med-veninde i stedet for mor-med-barn-og-veninde.

One Comment

  1. Ursula's avatar Ursula siger:

    Mmmmums….vi har også lige være inde hos Agnes 😉

    Like

Der er lukket for kommentarer.