Gæt hvem der har fået blomster!

Jeg har fået blomster af min dejlige mand i dag. I de dejligste orange og pink nuancer. Bare fordi han elsker mig. Så er man bare heldig, ikke?

Og det på en dag, hvor den første sne faldt, jeg fik to ærgerlige afslag, punkterede med bilen plus at NC blev bidt i vuggestuen. Dertil kan jeg lige tilføje, at jeg blev behandlet uforskammet dårligt i Change – men fik til gengæld en kanon god behandling i Change i centeret. Men altså ingen BH.

Og det var efter dén nedslående oplevelse, at jeg kom tilbage til en punkteret bil. Så sad jeg dér i en time og pivfrøs i bilen, indtil Tophjælp kom forbi og hjalp mig med reservehjulet. Det hjalp ikke ligefrem på min hoste og lange næse, så jeg hentede en sandwich. Den nåede jeg lige at spise, så var dagen slut, og jeg skulle hente NC i vuggeren.

Han har lidt bølletendenser, vores kække 16 måneder gamle lyshårede purk med de gnistrende klare blå øjne … Han havde skubbet til en af de store fra børnehaven og havde fået ham skubbet op i et hjørne, så han ikke så anden udvej end at bide sin lille skubbende plageånd i hånden. Pædagogen var fuld af beklagelse, og jeg smilede bare og sagde, at han jo må lære det – at han skal lade være med at skubbe til folk. Hun var vist lidt overrasket over min reaktion og sagde ‘jaeh, han skubber jo ret meget til de store … men efter han var blevet bidt var han from som et lam’.

Måske er det ikke måden at lære det på: Den hårde måde. Men jeg kan jo ikke være over ham hele tiden, og så får han altså nogle knubs. Særligt fordi han absolut ingen naturlig respekt har for de større børn men bare buser på, tager deres legetøj og uddeler tvangskrammere. Han er bare en glad lille knægt, der ikke endnu kender de sociale regler, men er vildt nysgerrig og går frisk til dem, der i hans øjne er de store og som han beundrer næsegrus. Normalt er de store unger da også nærmest alt for søde ved ham, fordi han er den mindste, men det lærer han jo ikke noget af. Som jeg ser det, tager han ikke skade af at blive bidt i hånden, når han indimellem træder over et af de andre børns grænser.