Harry Potter fødselsdag

on

I løbet af det sidste års tid har vi læst de 2 første illustrerede Harry Potter bøger, og det er et univers, der tryllebinder os begge. Billederne i den illustrerede udgave understreger og øger historiernes magiske udstråling. Men han tør ikke helt at se de 2 første film endnu…

Så temaet var oplagt til hans fødselsdag; Harry Potter, foreslog han – “så skal vi lave potions 👍🏻 ” Mnjaeh, jeg er jo brand manager og fravalgte alle timerne i besværgelser, potions og andet hokus pokus, så hej google 🤘🏼

Vi omdannede vores meget lyse stue til den mørke spisesal med de mange stearinlys ved hjælp af sorte Ikea-lagener for vinduerne – og masser af billige batteridrevne lys fra Ikea til 9 kr stykket!

Udenfor hoveddøren lå der strøet masser af togbilletter til Hogwarts Ekspressen med afgang fra perron 9 3/4. Hver dreng havde også fået en billet i invitationen, og flere havde dem med 😊

Vi startede med at samle drengene fra klassen i stuen, som var helt normal, bortset fra et sort forhæng og et Gryffindor flag. Vi startede med en indvielse. Da det ikke er alle 8-årige, der kender historien om Harry Potter, gav jeg dem en kort intro til historien med fokus på, at ‘der findes en anden slags skole end jeres skole’, hvor man kan lære magi. Men man skal indvies; så jeg bad dem stille sig op i kø, og de fik en kappe på, et par runde briller, og så fik de tegnet et lyn i panden.

Vi serverede burger, men alle på nær én nøjedes med at spise bollen. Det var også virkelig lækre saftige brioche burgerboller fra Meny, men alligevel … Der blev heller ikke spist en eneste pastaskrue, men en stor skål bælg-selv ærter blev spist. Vi havde lavet blåt, grønt og rødt saftevand (Scoop har de mest heftige varianter!), og det var populært at få blandet alle tre varianter, så vi sprang rundt som kakkerlakker. Tryllestavene blev også spist; det var grissini og mega-saltstænger.

Vi lavede en skattejagt og brugte Spejdernes Iphone skattejagt Woop – app’en fungerede perfekt, men drengene løb afsted som hovedløse kyllinger i den forkerte retning. Hele tiden 😂

img_4430
Ingredienser til magisk potion

En af posterne var denne magiske potion, som ungerne selv skulle blande af lidt varulvepels, nogle dråber blåt drageblod, mosevand, englestøv, grønt insektslim, edderkopper og knoglestøv. Det virkede over al forventning; potionen voksede skummende ud af flasken og løb ned over havebordet og ud på græsset til stor jubel ☠️

En anden post var Mentos i cola-tricket. Det virker bedst med lightsodavand, og der skal en håndfuld Mentos til. Man kan ikke efterfylde Mentos; al gassen går af flasken i første forsøg.

Vi havde også en post med gåder i stil med “hvilken fugl har ikke noget næb?”, “stav til frossent vand med 2 bogstaver”, “hvilken vej har der aldrig kørt biler på?” … se flere her.

Og så var der blævrebensbesværgelsen, som virkede overraskende godt på fødselsdagsbarnets far: “Non laboremus stikafmus” …

Gyldne Lyn til alle aka Ferrero Rocher
Owl Mail
Så er der uglepost!