Dingeling .. dingeling .. dingeling? Det ringer for mine øren? Er det bjældeklang? Er det mon julemanden? Får jeg mon allerede gaver?

“Hej, det er tandlægen .. vi sidder faktisk her og venter på dig!”

“Whaat? Nej, fåårk, undskyld, det har jeg helt glemt … har I stadig tid? Jeg kommer nu!”

Hvorefter jeg kastede jakken på, samlede håret i en hestehale, slugte lidt tandpasta for at kamouflere begyndende drageånde og spurtede gennem snestormen over til tandlægen, kastede mig forpustet i stolen, fik en bedøvende sprøjte, fik skiftet en fyldning og var hjemme igen på under en time med en lam kind.