I dag fik vi så den lyse idé at tage i Dyrehaven ved Fortunen og gå en tur. Der er rigelig med ponyer og frisk luft, og så kan NC pile omkring uden at blive kørt over. Meget fin idé. Rent teoretisk.

Vi kom derud – NC hvinede af fryd og lo højt, da han så alle ponyerne og hestene. Han rørte en pony på mulen og grinede højt. Hans øjne var store som tekopper, og han grinede over det hele og sagde vov-vov! Min veninde fra København var kørt ud for at møde os, og hun kom friskt gående.

Sammen gik vi ud i Dyrehaven, men var ikke nået mange skridt ind af den røde låge, før en isnende polarvind fræsede lige gennem vores tøj og igennem marv og ben. Vi kiggede på hinanden og så længselsfuldt tilbage mod skiltet med ‘varm kakao’.Vi holdt ud i cirka 15-20 minutter. Det var ikke engang rart. Det var bare iskoldt og modbydeligt. I mine handsker gjorde mine fingre ondt, og mine lår var helt ovre det punkt hvor det gør ondt at fryse.

NC pilede omkring og kiggede på hunde, heste og andre børn, men da han ville op i klapvognen, vendte vi om og gik ind på Fortunen og fik varm kakao og et stykke kage. Det var meget mere hyggeligt end at tosse omkring ude i polarkulden. Meget muligt, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Jeg ejer ikke kamikker, så jeg må hellere holde mig inde i det her vejr.

Nu ligger NC og sover efter et langt varmt bad og en lang dag med heste, hunde, toge (både s-tog og Thomas Tog) og al friske luft, han kunne tylle i sig. Udenfor hyler blæsten om huset, og kulden trænger ind gennem væggene. Uffff, det er nok endnu koldere udenfor nu. Brrr….

Den kraftige sydøstenvind har nu skabt en bidende kulde, hvor det føles som 15 graders frost, når man ikke beskytter bar hud.

DMI, 13. februar 2011

Hvem har ringet vinteren op igen? Nej tak, siger jeg bare. NEJ tak!

En kop te? Ja tak 😀