Jeg missede sgu barnedåben. Totalt. Jeg sad i et fly mellem Helsinki og København. Og da jeg landede, havde tvillingerne fået navne; Josephine og Vincent. Og TV værten havde fået tisset af. Opvarmningen til månedens absolutte royale højdepunkt var overstået.
Jeg er glad for kongehuset. Jeg synes, at det er en hyggelig institution, som vi bør bevare – på samme måde som vi passer på alt det andet, vi har arvet. Men som mor generer det mig, når ellers fornuftige damer udråber Frederik, Mary & Co. til at være et forbillede for alle børnefamilier. Det er lige at tage munden for fuld synes jeg.
NC blev spændt fast i autostolen – kjole eller ej – da vi forlod kirken, da han var blevet døbt. Det burde en forbilledlig familie sørge for at gøre, for enhver ved, at det er når man mindst venter det, at uheldet kan ske. Men det med autostolen er det mindste af det.
For mig er et godt forbillede som minimum realistiske. Al respekt for, at Mary forsøger at gøre hverdagen på Amalienborg så almindelig som muligt, men det bliver den bare aldrig. Det ligger i konceptet.
Jeg tør vædde med, at når børnehaven ringer for at komme af med en snotnæset prins eller prinsesse for 4. gang på en uge, så har de en stand-in, der kan tage over, når hverken Mary eller Frederik tager telefonen. Og jeg tror altså ikke, at det er dronningen, der suser afsted i retning mod børnehaven. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Den perfekte familieidyl, som de altid viser frem, er for mig ikke forbilledlig. Det er da skønt, at de har glade og totalt skønne børn, der ikke kaster sig i trods på gaden eller skriger under hele dåben, men det sætter overliggeren fantastisk højt for de mennesker, der har de kongelige som forbilleder.
Der er sikkert indtil flere familier, der på søndag deltager i en barnedåb med et eller flere skrigende børn, og hvor moren med den kongelige idylliske barnedåb i frisk erindring uvægerligt kommer til at tænke ‘hvad gør jeg galt siden det altid ender i hat og briller?’.
Ingenting, min ven, ingenting. Du forveksler et glansbillede med et forbillede.