Forleden var jeg til bestyrelsesmøde i vuggestuen/børnehaven. Jeg blev meget klogere på flere planer – mest i pauserne, da vi snakkede om løst og fast. Som mor til en lille knægt på næsten 2 år er der simpelthen så meget om mor-skab, jeg svæver i lykkelig uvidenhed om. Endnu. Fx hvordan 9-årige drenge med største selvfølgelighed låner deres fars IPad med i skole – for derefter at downloade pornofilm til stor underholdning for klassens øvrige 9-årige drenge, fnis fnis.
På mødet brugte vi tid til at gennemgå Anti-Mobbekufferten, som vi har indkøbt til at forebygge mobning allerede mens rollingerne er helt små. Primært ved at skabe sammenhold. Jeg tror, at det er en supergod idé at starte tidligt og forebygge. Ca. 6% af alle børn mobbes før eller siden. Det er rigtig mange mennesker, og det får store personlige følger og kan følge en hele livet.
Nogle får aldrig et godt liv efter at være blevet mobbet. Nogle knækker på det. Andre får ar på sjælen, måske tør de ikke at indgå i en nær relation af risiko for at blive såret så dybt igen og undgår at få en kæreste eller blot at få nogle venner. Igen andre kæmper med usikkerhed eller dårlig selvtillid resten af livet. Mobning rammer hårdt og er ikke noget, man skal ignorere.
I Anti-Mobbekufferten findes nogle dilemma-kort beregnet til forældre. Vi tog et par af dem, og der var – mildt sagt – ikke enighed om, hvordan man skal tackle nogle af de dilemmaer, der helt sikkert opstår, når man har børn.
Det gik op for mig, at et dilemma, vi som forældre tackler forkert, kan medvirke til at fremme mobning.
For eksempel er måden, vi omtaler andre mennesker på, når vi er sammen med vores børn, dannende for vores børns personligheder. Omtaler vi forældre andre respektløst, er det i børnenes verden okay at tale sådan om andre.
Her er et af de dilemmaer, vi diskuterede:
Inviterer ikke alle: Din søn vil gerne invitere sine kammerater fra børnehavegruppen / klassen til fødselsdag. Alle drengene skal med undtagen to drenge, som ifølge din søn alligevel aldrig gider noget og altid ødelægger den gode stemning. Hvis de to drenge skal med, vil han hellere aflyse fødselsdagen.
Hvad gør du?
Ja, hvad gør du?
mammalade 
Jeg aflyser, eller holder to fødselsdage.
En for børnehaven, og en for venner, hvor man gerne må invitere de to-tre-fire yndlingsdrenge fra børnehaven med.
INGEN skal nogensinde vælges fra allerede i børnehaven, for allerede der har man så bestemt sig for at deres handlinger er betingede af dem, og dermed gjort med vilje, og det kan børn bare ikke i den alder. Det nægter jeg at tro.
PS. På kortet står der KLASSEN, men du har diskuteret emnet i forbindelse med børnehaven, så det har jeg forholdt mig til.
LikeLike
Tak for dit svar 🙂
Jeg har lige tilføjet børnehavegruppen, da det er rigtigt nok, at det var i den forbindelse, vi diskuterede det på forældremødet. For mig er det imidlertid teori indtil videre, da NC kun går i vuggestue.
Min umiddelbare indskydelse er at invitere alle rollingerne og forklare min søn, at sådan er reglerne.
Alle eller ingen, fordi det ikke er sjovt at være den eneste, der ikke skal med. Han bestemmer selv om han vil holde fødselsdag under disse regler.
Jeg vil lytte til hans indvendinger og love ham, at jeg nok skal holde øje med de to kammerater, som han er bekymret for skal skabe problemer, samt at han bare skal sige til, hvis der er noget.
Idéen som du nævner med at holde to fødselsdage med hans bedste venner (fra børnehave og andre steder) synes jeg faktisk er en god idé. I vores familie ville jeg nok slå den sammen med familiefødselsdagen, hvor hans fætter og kusine også kommer.
Invitationen til denne fødselsdag nr. 2 vil så heller ikke blive delt ud i børnehaven, men enten foregå via mail eller telefon.
Vi er rimelig enige, som jeg læser det. Men på vores møde var det ikke helt sådan, og det var første gang, jeg snusede til det minefelt, der ligger i forældrenes forskellige holdninger. Det var meget lærerigt. Jeg fornemmer, at der skal trædes varsomt 🙂
Gitte
LikeLike
Gud hvor lyder jeg da egentlig brysk i min kommentar. Og vældig konsekvent 😉
(Og det er jeg også, jeg plejer bare at være lidt bedre med formuleringerne 🙂
Du har ret, det er et minefelt, og selvom man selv synes man har den mest logiske holdning (og den eneste rigtige også ;-), vil man altid møde forældre der mener noget modsat. Det er det sammme jeg oplever, som skolelærer, der er jeg heldigvis udenforstående nogen gange, og behøver ikke altid tage stilling når forældrene diskuterer.
En god ting tror jeg, ville være at udfærdige fælles regler fra institutionens side, så alle skal følge de samme regler. Så er det enten eller!
LikeLike