Søndag formiddag så vi Jamie Oliver lave Kylling Cacciatore på 15 minutter. “Det skal vi ha’ i aften” sagde jeg begejstret. Det så så lækkert – på nulkommafem!
Vi handlede de par ting, vi manglede, efter vi havde været til fodbold med drengen.
Vi valgte at bruge kyllingebryster i stedet for lår. I stedet for 2x125g blandede svampe nøjedes vi med en bakke champignon. Pancetta skiftede vi ud med Irmas bacon. Ellers fulgte vi opskriften – her har du vores tilpassede version til ca 2 personer:
- 2 kyllingebryster i 1 cm bidder
- 200g små champignon i kvarte
- 4 strimler røget pancetta (vi købte Irmas bacon og skar 4 skiver i bidder)
- Bladene fra 2-3 rosmarin stilke
- 2 finthakkede ansjosfileter
- En lille håndfuld hakkede syltede røde peberfrugter fra glas (fra Lidl)
- En lille håndfuld sorte oliven (fjern sten og hak groft)
- 1 et-feds-hvidløg
- 1 frisk rød chili
- 60 ml Chianti (eller en anden god rødvin)
- 700g passata – vi brugte kun cirka halvdelen
- Frisk basilikum
- Fuldkornsspaghetti (fx Grøn Balance)
- Revet parmesanost
- Salt/peber/olivenolie
Steg kyllingen i olivenolie, krydr med salt og peber. Tilsæt svampe, pancetta sammen med rosmarin, ansjos, peberfrugt og oliven. Skru op til mellemhøj.
kog pastaen i rigeligt letsaltet vand i en stor gryde.
Knus hvidløgene og tilsæt sammen med hakket chili. Hæld vin og passata (jeg fandt 400g for at være nok), så sæson til smag. Rør saucen i gennem og tilsæt evt basilikum.Vend den drænede spaghetti sammen med saucen og riv parmesan over.
Det blev virkelig lækkert, og det smagte som om det havde simret længe på komfuret.