NC vågnede ved midnat og var utrøstelig. Mareridt. Ind i smørhullet mellem mor og far. Regnen prikkede på ruden. Jeg duftede til min lille nyskrubbede rolling, der med det samme faldt i søvn med næsen mod min hals.
Mit hoved var ved at eksplodere. Fordømt. Jeg sad i træk på jobbet, og jeg mærkede godt, at jeg var blevet lidt stiv i nakken. Stivheden i nakken sad nu som en dyb og dunkende hovedpine. Jeg listede mig ud efter 2 panodiler. Tilbage i seng. Vågende igen lidt i 5 og måtte have to panodiler mere. Det gjorde knaldondt bag mine øjne, og jeg havde kvalme.
Da vækkeuret ringede var mit hoved tungt, jeg krabbede mig ud af sengen for ikke at vække NC og Allan. Stod med hovedet mod de kolde fliser i badet i håb om at hovedpinen, kvalmen og jernsmagen i munden ville gå væk. Ledte efter gode undskyldninger for at gå tilbage i seng. Der var en million gode undskyldninger, meeen… Et brusebad, 2 panodiler til og en liter vand. Ikke den store forandring i knolden.
Allan stod op, hyggelig morgen i badeværelset med fjolleri, rim og lidt skønsang. Trods min ømme pandebrask var humøret højt. NC sov stadig i vores seng. Han var begyndt at røre på sig, da jeg havde nået det fulde morgentoilette. Jeg lagde mig ned hos ham og ønskede ham godmorgen. Han smilede og mumlede og puttede sig ind til mig. ‘Skal du ikke åbne øjnene?’ spurgte jeg. ‘NNNej!!’ sagde han bestemt og smilede. Men lidt efter åbnede han alligevel øjnene. Han var i strålende humør, og hans blå øjne tindrede. Hans øjenbetændelse er helt væk nu.
Jeg fik ham uden problemer skiftet og i tøjet. Han spiste ikke så meget morgenmad, men han var i godt humør og fjollede med skeen og lo højt. Han tullede rundt og var bare kerneglad. Han kom med sin jakke, som han gav Allan, da vi skulle afsted. Ikke noget brok, ikke noget skrigeri.
Og i sådan en stemning kan en hovedpine ikke overleve. Eller var det de 6 panodiler, der til sammen gjorde tricket? Da vi gik ud af døren, var hovedpinen i hvert fald væk. Til gengæld regnede det. Mest af alt mindede vejret om en efterårsmorgen med blæst og regn. Det var bare ikke koldt. NC og jeg var i regntøjet. NC nægtede hætten, så han fik regn i håret. Det hader han normalt, men i dag var det ok. Han var dog ikke så vild med regnvejret, at han ville ned og gå selv, så jeg bar ham over i vuggestuen.
I vuggestuen var der lunt og hyggeligt. Der lugtede lidt af gummistøvler og madpakker. Hvem der bare kunne blive der? Jeg kyssede NC farvel, men han var allerede travlt optaget af at lege med biler. Særlig den orange bil. Den elsker han.
Jeg tjekkede størrelsen på NCs gummistøvler. Ups, svipser, der skal købes nye røjsere. De gamle er størrelse 20. Helt nye og knaldgule, men nu bruger NC størrelse 23. Så min vigtigste opgave i dag er at surfe efter gummistøvler i størrelse 23.
Got them. 129 kr for indianergummistøvler. De er sgu da lidt skægge, ik?