Lørdag klokken 10 mødtes vi til arbejdsdag i vuggestuen. Der var en masse fliser, der skulle kasseres, vinduer der skulle vaskes, krat der skulle beskæres, legetøj der skulle vaskes osv osv. Da vi tilmeldte os, skulle jeg svare på “Hvad er I bedst til?” … altså vores håndværksmæssige skills. Jeg svarede “Vi er bedst til at gå i vejen!” Det er ikke løgn. Vi er ikke handyman eller -woman. Tværtimod.

Men så er det godt, at NC er et naturtalent for at vaske borde af. Han vaskede møbler med rigeligt vand og sæbe sammen med Frida. Begge rollinger kunne vrides! Han havde alletiders formiddag, og det blev langt over hans lur-tid, før vi kom hjem og lagde ham. Han sov fra 13-16:15. Dejligt!

Det sjove er, at når jeg er til sådan nogle arrangementer, så føler jeg mig lidt udenfor. Jeg føler ikke helt, at jeg er lige så professionel en mor som mange af de andre mødre. Jeg vil egentlig gerne snakke om andre ting end lige børn, men det er jo netop børnene, vi har til fælles, så det er måske lidt svært. Der bliver sammenlignet unger i stor stil: ‘hvor gammel er det nu nn er, nå kan hun ikke det, jamen det kan yy godt, det lærte hun på ferien’.

Men det var nu meget hyggeligt, alligevel. Mest fordi jeg har min skønne Allan ved min side – og krudtuglen NC.