Nogle gange gør jeg myg til elefanter. Som fx en brunch. Brunch er besværligt. Brunch ligger som oftest midt i NCs middagslur, han plejer at gå kold 10:30. Virkelig kold. Han falder enten i dyb søvn eller bliver komplet umulig på dette tidspunkt. Derfor er brunch bare besværligt. Men brunch er også hyggeligt, og noget jeg præ-NC satte stor pris på.

Min veninde inviterede os alle 3 på brunch i anledning af sin fødselsdag. Jeg var som sådan glad for invitationen, men også … besværet, fordi jeg oppe i mit hovede slet ikke kunne gennemskue hvordan. As in hvordan forhindrer jeg, at brunchen bliver et langt mareridt af utidig umulig knægt, mange mennesker og utallige fristelser. Og as in hvordan undgår jeg at blive afsløret som amatør-mor.

Bordet var bestilt til klokken 11. Endnu værre. Havde håbet på klokken 10, for så ville vi få en rimelig rolig start. Med en start klokken 11 var det overvejende sandsynligt, at vi allerede før start havde et styks utidigt barn på armen. Og sådan måtte det så bare være. Han må sove senere. Jeg vil til brunch, og jeg forstår godt, at så tilsidesætter jeg hans behov for mine og risikerer, at det går helt galt. Men jeg tager den risiko.

Men det gik rigtig godt. NC var glad og nysgerrig og gik på nogle lange strejfture rundt i Frederiksdal Fribad, langs vandet, mellem bordene og menneskerne på stranden. Allan gik nogle lange ture med ham, og jeg var helt ude for enden af badebroen med ham. Han var fascineret og lidt bange for vandet. “A vand” sagde han og kiggede på børnene, der plaskede, svømmede og dykkede ved badebroen. Meget meget forsigtigt stak han det yderste af sine bare tæer i Furesøen. Jeg soppede også lidt for at vise ham, at vandet er okay. Han var ikke overbevist.

Brunchen var rigtig lækker, egentlig rimelig basis, men med udsigt over Furesøen, bølgende skygge og let sol gennem træernes blade på den rødternede dug var det bare helt perfekt. Det allerbedste var, at vi rent faktisk fik snakket hyggeligt sammen, min veninde og jeg. Indimellem afbrækkene hvor jeg var på tur med NC. Til sidst kunne han slet slet ikke mere. Klokken 13 gik vi tilbage mod bilerne. Han sov nærmest, men nægtede at lægge sig ned i klapvognen. Da vi kørte, gik der et par minutter – så sov han tungt. Jeg kunne uden problemer bære ham op i seng.

Han vågnede først igen klokken 16:30! Jeg havde smurt en rundtenom med makrel-og-mayo, som han så fint sad og spiste med gaffel på køkkenbordet, mens han så Thomas Tog på YouTube på min bærbare. Da han havde spist den, bad han om mere. Det endte med, at han fik spist to rundtenommer med makrel-og-mayo. Jeg nåede lige en tur på legepladsen med ham – og for at få fiskelugten af ham, fik han et langt bad. Nu ligger han i sin seng med sit kramme-tog i hård plast og pludrer. Klokken nærmer sig 21:15, og jeg håber virkelig snart, at han falder i søvn.