NC og jeg satte Allan af efter vi havde købt vinterstøvler til NC i Lyngby Storcenter. Han skulle hente farmor og bedstefars bil, som stod på en parketingsplads i Lyngby. De rejste til Grækenland meget tidligt i morges. Læs: I nat.

NC og jeg satte kursen hjemad i vores bil. NC gabte og holdt sin nye Cirkeline film i hånden. Jeg snakkede til ham for at holde ham vågen. Lovede ham en tur på Frilandsmuseet i eftermiddag. Koblingen knasede, og på Kongevejen havde jeg problemer med at skifte gear. Jeg koblede ud og trillede frem til rødt lys og prøvede at skifte gear. Det sagde ‘knæk’, og så var det som om gearstangen sad løs.

Jeg satte katastrofeblinket til og prøvede at slukke og tænde igen. Jeg kunne ikke få bilen i gear. Det var som en røre i en gryde med gearstangen. Inte bra. Godt så. Panikken meldte sig, for bag mig råbte en mand ud af vinduet “flyt dig dog, din idiot!” og hamrede synkront på hornet og sin pande.

Jeg prøvede igen, og denne gang fik jeg frembragt den helt igennem fantastiske lyd, som kommer, når man ikke kobler helt ud og skifter gear alligevel. Det hjalp dog stadig ikke. NC var faldet i søvn, så jeg stod ud og prøvede at skubbe bilen til side. Det kunne ikke lade sig gøre, for den stod i gear. Jeg kunne ikke rykke den en centimeter. “Idiot!” brølede manden ud af vinduet, og hans BMW brølede udenom os i første gear.

Jeg satte mig ind igen og ringede til Allan for at få ham til at hjælpe mig med at få bilen væk fra venstresvingsbanen. Jeg prøvede igen at skubbe bilen væk, og denne gang var der lige pludselig flere, der tilbød hjælp. En kvinde tilbød at skubbe bagpå, og fra en bil længere bagude kom en af fædrene til en af NCs kammerater fra vuggestuen. Han satte sig ind og kom hurtigt ud og sagde ‘auuuv’. Så prøvede vi at skubbe bilen, men der var ikke noget at gøre. Den stod fast! Frem med advarselstrekanten.

Allan kom så hurtigt, han kunne, og så stod vi der og kløede os i nakken midt på Kongevejen med en død bil og en sovende knægt på bagsædet. Så ringede vi efter vejhjælp, som ville komme indenfor en time. Vi tømte bilen for klapvogn, barnestol, babyseng og andet løsøre, som vi lagde i Allans forældres bil. Allan blev og ventede på vejhjælp, mens jeg forsigtigt løftede NC ud af bilen og satte ham over i bedstefars bil. Så flyttede vi autostolen over.

Når det nu endelig skal være, så er det et godt tidspunkt bilen bryder sammen på. I denne uge har vi to biler: Allans forældre er ude og rejse hele ugen. Det er lørdag, så vi skal ikke nå noget. For en gangs skyld er det ikke Murphy’s lov, der hersker. Nu krydser vi fingre for, at det er kabel til 35 kroner, der er knækket!

NC og jeg kørte ned i den lokale Spar og tankede op på cola, æbler, bananer og 2 slikpinde. Fortjener man ikke en slikpind, når man er så sød at sove på bagsædet, mens bilen bryder sammen og mor bliver stresset og råber af far, hvorefter man vækkes af sin korte lur, flyttes til en anden bil og tager det hele med et smil? Jo, det mener jeg 🙂