Jeg behøver vist ikke at definere begrebet ‘sårlig samvittighed’, hvis du har børn. Med børnene kommer den dårlige samvittighed med som en gratis sidegevinst.

Men du bestemmer selv, om din dårlige samvittighed skal forpeste dit og dine omgivelsers liv. Som mor kan det godt føles som om nogen har hævet overliggeren et nøk ekstra, så du aldrig når det perfekte resultat, hvad enten det gælder din søn med to forskellige sokker, den rapport du skal aflevere i morgen, som ikke bliver færdig, de økologiske boller du bager klokken 23 eller din nye habit med snotstriber på skulderen.

Du kan også vælge at træde et skridt tilbage og kigge på din nye følgesvend og acceptere, at han er der. Bed ham om at sætte sig ned bag i bussen, for det er dig, der styrer.

Hvad er dårlig samvittighed egentlig? Dårlig samvittighed = forskellen mellem virkeligheden og dine ambitioner.

Dine ambitioner skaber din dårlige samvittighed, fordi du gerne vil gøre mere, være bedre, være anderledes eller overkomme mere. Hvis du ikke ønskede dig mere eller andet, ville der ingen dårlig samvittighed være, men så ville du formentlig også være gået i stå.

Kan man bruge dårlig samvittighed til noget? Ja, for det er stærkt brændstof. Det er det brændstof, der får ellers moderne kvinder til at gå til yderligheder for at være perfekte mødre på alle mulige og umulige punkter. Men det gælder om at bruge brændstoffet på den mest konstruktive måde – og det er altså ikke til at gokke sig selv oven i hovedet med dårlig samvittighed.

Jeg tror, at det gælder om at sende den dårlige samvittighed ned bag i bussen. Det er fint nok med en stemme, der spørger ‘kan du gøre det bedre eller anderledes?’, men det er ikke okay med en tyran, der herser med dig og jorder alt hvad du gør.

Dårlig samvittighed danner par med usikkerhed. Når noget er uprøvet og nyt – som det at være mor mere eller mindre konstant er – så bliver jeg let usikker og ser mig omkring; alle andre er så dygtige mødre. Det er vist bare mig, der har pjækket fra de timer, hvor de andre piger lærte at være bonus mater.

Jeg føler tit dårlig samvittighed, men ikke på samme måde som da NC var nyfødt. Der var jeg alt for sårbar og alt for nærtagende og alt for let at skyde på og ramme. Den kritik og de spidse bemærkninger, jeg mødte, gjorde mig til tider rigtig ked af det.

Jeg er blevet mere hårdhudet, mere overbærende med omverdenens dom over mit mor-skab, samt de ‘regler’ en parallel-universel mor-mafia har opstillet over det perfekte mor-skab. Jeg vil ikke leve mit liv og opdrage NC efter andres regler og måder. Vi gør det på vores måde. Vi har bare ikke det store behov for at omvende andre til at gøre det på ‘vores’ måde.

Når man har behov for at omvende andre til at gøre som man selv gør, handler det som oftest om, at man er usikker på, om man selv gør det godt nok. Man projicerer sin usikkerhed over på andre, og hvis man kan få dem til at gøre som man selv gør, så må det jo være fordi det er rigtigt.

Tænk lige over det, næste gang der er en, der rynker på næsen af dine Amo-boller og fortæller dig, at ‘jeg ville aldrig finde på at bruge et færdigt bollemix, puuha .. det kan godt være at det tager en uge, men med min særlige opskrift smager bollerne meget bedre’.