Jeg tror egentlig, at jeg er fejlfødt. Altså, jeg er født på en forkert breddegrad. Jeg kunne bedre bo et sted med en gennemsnitstemperatur på omkring 40C. Tænker sommetider på hvad det ville gøre ved mit energiniveau og mit humør, hvis jeg blev mødt af sol og varme, når jeg trådte ud af døren om morgen.

Det bedste jeg ved er at have sort tøj (allerhelst med lycra i) på i solen om sommeren, fordi jeg elsker den brændende fornemmelse af sort tøj mod huden. Stoffets indhold af lycra gør, at stoffet bliver endnu varmere mod huden end ‘bare bomuld’ = endnu bedre følelse.

Og jeg elsker at stille min bil i solen og sætte mig ind og bare sidde med lukkede vinduer i en solvarm bil og mærke alle hudens porer gispe og lukke damp ud. Den der helt stille hede luft er helt fantastisk!

Jeg varmer mine dyner og mit nattøj op på radiatoren, før jeg går i seng.

Om sommeren (altså, den danske parodi af en sommer) sover jeg altid med sokker, t-shirt og bukser, samt to dyner. Jeg fryser altid, når der er koldere end 22C. Kold næsetip, kolde hænder, kolde fødder, gåsehud og skælven. Mens andre nyder, at det er ‘køligt’, så gyser jeg og siger ‘Brrrrr … k-k-koldt!’

Jeg fryser så meget for tiden, og det er ikke engang blevet rigtig vinter endnu. Pivs. Jeg har det bedst med flere lag tøj på, i nat sov jeg med mine 2 dyner plus Allans meget tykke vinterdyne ovenpå. Jeg havde det ikke ligefrem varmt nedenunder mine 3 dyner, det var bare sådan behageligt, fordi mine tæer ikke var isterninger som de normalt er på denne årstid. Radiatoren stod på 2, og jeg havde også bukser, sokker, natkjole og langærmet t-shirt på. Alligevel var min næsetip helt kold.

Jeg er skindet!