Heldig i dag

Jeg var heldig i dag, for min søn lod mig sidde i hans sofa og sammen så vi Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet. Jeg fik også lov til at kramme ham lidt. Det er ved at gå væk. Han vokser fra mig i fuld fart. Jeg er stolt og bevæget og fyldt med kærlighed og er bare SÅ toppinlig.

Alle hans t-shirts fra sidste sommer er nu for små. Fede, dyre og for små t-shirts. Vi taler nu om størrelse L i SuperDry t-shirts. Det er ikke rigtig til at fatte at man kan vokse så meget på hvidt brød, leverpostej og pepperoni – men det virker usandsynligt godt 😅

Endeligt farvel til børneafdelingen i H&M

I dag skulle vi købe en ny forårsjakke til knægten. Det betød et endeligt farvel til børneafdelingen i H&M, og et go’dag til herreafdelingen samme sted. Når man er 12 år, så er børnetøjet simpelthen for småt. Nu er han en størrelse medium i voksentøj 😅

Der er en hel afdeling med tøj til teenagepiger, men drengene på 12 og derover skal i herreafdelingen, som er ret begrænset. H&M fokuserer heller ikke på tøj til teenagedrenge. Præcis som at deres udvalg i drengetøj de seneste 10 år har været begrænset og kedeligt, sammenlignet med pigetøjet. Pigetøj og accessories får meget mere plads i butikken. Suk.

Det er derfor, at vi i alle årene har købt det meste drengetøj i Primark. Primark har fedt drengetøj og et stort udvalg. De har også tøj til unge drenge – og meget af det.

I dag gik vi længe rundt i herreafdelingen i H&M, før vi fandt en superfed jakke – som også var den eneste, der var at vælge i mellem. Vi fandt også to plain t-shirts, men de havde ingen shorts, som ikke lignede spejderudstyr til gamle mænd. Jeg klipper nogle jeans af, tænker jeg. Eller også bliver det Reshopper.

Når kvinder spiller dumme

At spille dum er den absolut bedste måde at redde sig ud af en en ubehagelig situation. Det finder man hurtigt ud af som barn. På et tidspunkt holder de fleste op med at anvende dén strategi, men i mit voksne liv har jeg oplevet, at især kvinder har en tendens til at spille lykkeligt uvidende, ignorante eller ganske enkelt dumme, for at redde sig ud af en ubehagelig situation.

Jeg har det svært med, når kvinder spiller dummere end de er – mest fordi det er så let at gennemskue. Jeg prøver også selv at undgå det, men det værste er, at det er enormt effektivt! Der er en hårfin linje mellem at spille dum for at bevare den gode stemning og at spille dum, fordi du nægter at tage ansvar og ejerskab for din skyld i et problem. For at redde din egen røv, ganske enkelt.

Når jeg gjorde noget galt som barn, spilede jeg øjnene op, lagde hovedet på skrå, smilede afvæbnende og forklarede helt dumt – gerne med lidt trutmund – at det anede jeg simpelthen ikke var forkert. Nogle gange virkede det, andre gange var søforklaringen simpelthen for tyk.

Når man (tilsyneladende) ikke ved noget om noget, kan man jo ikke bebrejdes for det, man har gjort galt. Det er en supereffektiv måde at fralægge sig ansvaret på. En anden beslægtet strategi er at skyde skylden på en anden ‘… men Barbara sagde, jeg skulle’ og så stille sit mest uskyldige fjæs op og håbe på, at de voksne hopper på den.

Begge dele er effektivt, for det afsporer hele situationen og kan afmontere problemet. Man kan undgå at få skylden, hvis ens omgivelser hopper på ens tilsyneladende dumhed.

For modtageren af sådan en historie er det voldsomt enerverende at få sådan en historie bundet på ærmet. Når nogen løber fra sit ansvar under dække af dumhed og falsk uvidenhed, så får man en lort serveret, som bare lugter og ærgrer en. Man kan endda selv ende op med ansvaret.

Alternativet? Man står sig bedst ved at stå ved sine fejl uden at bortforklare og dække sig ind under dumhed. Face the music. Lev med det. På den måde er det mere sandsynligt, at ens troværdighed forbliver intakt, trods man har fejlet. Man har en bedre chance for at klinke skårene og bevare relationen, når man tager ansvaret.

Det modsatte er bare utroværdigt ..

Vandreferie og hælspore

Vi gik rundt i Amsterdam, og vi gik mellem 10-19.000 skridt om dagen. Det er så nemt at glemme, at man er træt, når der rundt om hvert gadehjørne lurer nye opdagelser. Og Amsterdam er sådan. Omkring hvert hjørne, på hver en bro over hver en kanal, så stopper man op og kigger betaget på udsigten. Husene er smukke, træernes gule blade var smukke, altså det var bare nemt at glemme, at man (jeg) havde seriøst ondt i fødderne.

Jeg havde ellers varmet op i ugerne op til ferien og var oppe på at gå 10.000 skridt igen i ugen op til ferien. På grund af min hælspore har jeg ikke gået mere end cirka 2-3.000 skridt om dagen det sidste halve års tid. Når jeg holder mig på max. 2.500 skridt om dagen, har jeg nemlig ingen smerter i min hæl. Og jeg tænkte, at det måske var gået væk. Boy, was I wrong.

Her 2 uger efter ferien er mine smerter i hælen værre end nogensinde. Jeg kan ikke stå/hvile på venstre hæl, og de første skridt om morgenen er hæslige.

Høje hæle letter presset på hælen lidt, så det virker aflastende. De første mange skridt om morgenen er simpelthen så smertefulde. Når jeg sidder i sofaen om aftenen, kan jeg ikke finde hvile. Det samme når jeg er på arbejde. Det føles som om der er en knogle, der er på vej ud af hælen, og det gør ondt nærmest konstant.

Jeg har fået en tid hos lægen mandag, for det er uudholdeligt – undtagen når jeg går en tur. Når foden er varm er det næsten ok. Cykling er også udelukket. Det har samme effekt. Det er PÆNT frustrerende, at noget så hverdagsagtigt som at gå nærmest er invaliderende.

Nu har jeg jo prøvet i over et halvt år at gå mindst muligt, og det hjalp, men så snart jeg øger antallet af skridt til omkring 10.000 daglige skridt, så bliver jeg straffet med smerter fra helvede. Og jeg har taget 8 kilo på af at undgå at gå, og ddt lægger jo yderligere pres på fødderne. Det kan ikke blive ved med at gå. Derfor prøver jeg nu at gå, selvom det gør voldsomt ondt. Jeg håber, at det går væk eller at min krop vænner sig til de 10.000 skridt og holder op med at gøre ondt.

Jeg har læst bl.a. på Netdoktor, at tilstanden ‘brænder ud’ efter 1 1/2 – 2 år. Det er meget snart, at det så skal se at brænde ud, for det startede i marts 2020, da jeg begyndte at gå 10.000 skridt om dagen under første nedluk.

Har du prøvet at have hælspore? Hvordan fik du det væk?

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget!

Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er enebarn er skolen ekstra vigtig.

Da vi spiste, kiggede han på mig og sagde “nu lukker de ikke skolen, vel, mor?” og jeg kunne heldigvis svare nej til det.

Han er så glad for at være tilbage. Han og hans venner gør alt, hvad der bliver sagt, for de har fået at vide, at hvis de ikke gør det, så lukker skolen igen.

Det er et stort ansvar på en lille person.

Lockdown endnu mere extended version ..

Pressemøde igenigen forleden. Håbede ydmygt på, at de små klasser kan komme tilbage på skolebænken. Men nej, intet nyt dér, for de regner stadig på det. Seriøst?

Alt andet skal (fortsat) være lukket til og med min fødselsdag på vinterens sidste dag, 28. februar.

Min mand har fået anden vaccine og er færdigvaccineret. Imens lider jeg af vaccinemisundelse. Jeg gad bare godt at have den i blodet, så jeg ikke behøver at være bange for at smitte andre og selv blive smittet.

Jeg vænner mig aldrig til denne nye virkelighed med alle dens regler og forbehold. I dag spankulerede jeg gennem hele Lidl flere gange uden ansigtsmaske, før jeg pludselig opdagede, at den manglede på mit ansigt. Hvordan kan jeg glemme det!?

Det gik fint ned at huske mundbind i sommer

Livstegn fra lockdown #2 Ingen skærmskam her!

Hvor skal jeg starte? Her er jo liv. Eller måske er det snarere eksistens? For ordet liv antyder noget livligt a’la det, der foregår i en myretue. Sådan er det (heller) ikke her. Vi eksisterer, får det bedste ud af dagene, men venter egentlig bare på, at tiden går, og ‘det’ bliver bedre.

Photo by Julia M Cameron on Pexels.com

I store træk kører det med hjemmeskolen mellem 8 og 14 hver dag. Vi håber, at knægten lærer det, han skal, men det er ikke det vigtige for os lige nu. Trivsel er vigtigst. Han glæder sig usigelig meget til at komme i skole igen og lege med sine venner. Hans sociale liv er fuldstændig lagt ned, for der går uger mellem, at han ser en jævnaldrende irl. Sådan er det, når der ikke er nogle søskende.

Han kommer ikke særlig tit udenfor, men det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra os andre. Vi stæser jo heller ikke rundt på villavejene i regn, slud og mørke. Det ville ellers pynte at kunne blogge om al vores aktivitet 😉

Til gengæld lider vi ikke af skærmskam her hos os. Jeg har bemærket det ret meget på TV og på blogs på det seneste. Forældre, der skærmskammer sig på deres børns vegne – og tit også på deres egne vegne. Frem med den nihalede og så basher mange sig selv på ryggen, for “jeg burde jo ikke sidde så meget med den skærm …” For nogle er det skamfuldt, når man selv og/eller ens børn er på skærm hele dagen i skolen PLUS mere eller mindre resten af dagen i fritiden.

Hvorfor mon skærme er så syltet ind i skam? Jeg skal ikke kloge mig på hvorfor, men jeg kan tilvejebringe, at her hos os er der ingen skærmskam. Det er helt bevidst.

Vi er mere online end normalt, mere på mobiler, mere på Mac/gamerpc, vi streamer mere, ser mere flow-TV, vi læser bøger analogt og på Mofibo. Det er, som det er, og det er helt okay.

For det er ekstraordinære tider nu. Det er ikke nu, at vi vælger at fastholde dogmer og principper og ihærdigt forsøger at lave en paladsrevolution. Vi skal ikke læsse mere ovenpå Coronaens frustrerende dynd. Det handler om, at vi skal helskindet igennem, især mentalt. Det handler om at finde en vej, der fungerer for os. Vi går efter at holde fokus på trivsel og søger at minimere risikoen for frustration, konflikter og problemer. Situationen er frustrerende nok i forvejen.

Jeg ser det som vores vigtigste opgave at fokusere på at sejle sikkert igennem et svært farvand. Ude på den anden side er der smult vande og godt vejr. Der skal vi hen. Det betyder, at her og nu skal vi holde sammen, og det skal være rart og hyggeligt. Vi gør alle vores bedste i en presset tid. Uden skam. Sådan får vi bedst hverdagen til at fungere.

Det gør vi så IKKE igen: Sommerferie i Danmark

Ferien er forbi, og hverdagen er begyndt for os, mens hele DK fortsat ferierer i det fortsat kolde julivejr. Nu hvor ferien er godt brugt og desværre ikke kan byttes, er det tid til at evaluere. Hvad gør vi gerne igen, hvad skal vi have mere af, og hvad gør vi ikke igen.

Som du måske ved, holdt vi 1 uges ferie i DK, 1 lille uge i Italien og 1 uge i Berlin. Ingen af os er i tvivl; næste år bliver det mere Italien, lige så meget Berlin og som noget nyt Sydfrankrig. Og ingen sommerferie i Danmark. Der er ingen grund til at gå tilbage til en fuser! Her er min ferie-evaluering:

Uge 27: Vores første ferieuge: (S)ommer i Danmark

Den første uges ferie ville jeg gerne bytte, hvis jeg kunne. Det var den uge, hvor vi havde lejet et sommerhus i Ebbeløkke. Dén uge føltes ikke rigtig som ferie, og vi var lettede, da vi satte kursen mod Italien efter en blandet uge i det danske “sommer”land.

Normalt dansk sommervejr og lyse nætter

Vejret var fantastisk den første aften, og igen om torsdagen, hvor solen skinnede hele eftermiddagen. Ellers oplevede vi kulde, regnvejr, storm og sandstorm. Bortset fra stormen, var det ifølge klimadata i den uge en ‘normal dansk sommeruge‘ med 15-20C, regn, gråvejr og et gevaldigt blæsevejr. Jeg gik mere eller mindre rundt i den samme sweatshirt en hel uge, for jeg havde ikke andet med med lange ærmer. Jeg frøs, og jeg drak te, for jeg havde taget sommertøj med på sommerferie. Dumt.

Hvis man ser på klimatabeller for det danske vejr i juli måned, så kan man hurtigt se, at det er tosset at forvente 25C og sol, for det er faktisk ikke videre sandsynligt. Man bør ikke regne (!) med det, for juli er den måned med mest nedbør – hele 19 regnvejrsdage bliver det til i gennemsnit. Gennemsnitstemperaturen ligger på 16-17C i juli måned, så dansk sommer er ikke det, vi ser på postkortene og de smukke fotos i brochurerne. “Byger, som går og kommer, – det er den danske sommer”, som man synger. Og hurtigt fortrænger 😀

Mon der er nogen, der kan fortælle mig, hvorfor vi er en hel nation af tosser, der render rundt og fabler om dansk sommer som om det er verdens 8. vidunder? Bevares, dansk sommer er da skønt de timer, den varer, men ?! Og hvad er det for noget ævl med de lyse nætter – fedt nok, at man kan se hvor kraftigt det regner til klokken 22 om aftenen. Så foretrækker jeg sgu buldermørke 🙂

Glimtvis var vores ferie hyggelig på en lidt efterårsagtig måde. Vi havde dog en underliggende nagende fornemmelse af, at det var spild af surt optjente feriedage at tilbringe dem i sommerkulden i Danmark. Når så samtidig, at vi fik meget mindre for pengene i Danmark, så føles det ekstra surt.

Danmark er DYRT!

Ferieugen i Danmark var den dyreste ferieuge af de 3 ferieuger, vi holdt. At holde ferie i Danmark er vanvittigt dyrt. Sommerhuset kostede 7000 kroner for 6 dage (ankomst 15:30 lørdag, exit 9:30 lørdag).

En is med 1 kugle is koster 30 kroner i Rørvig. En is med 1 kugle hjemmelavet is koster i Berlin 2 euro, og 1-1,5 euro i Italien. Dobbelt op. Det er hele vejen igennem, at det er dyrere i Danmark; restauranter, take away, is, kaffe, supermarkeder .. Du får halvt så meget for dit feriebudget i DK 😱

Dertil kommer, at momsen er blevet sænket i Tyskland, hvilket kan ses direkte på dine indkøb. Der fratrækkes 3-5% på bonnen de fleste steder. Også i supermarkeder, hvor der på fødevarer i forvejen er en lavere moms end i Danmark.

Ferie i lejet sommerhus

Vores lejede sommerhus var på ingen måde luksuriøst, selvom prisen på 7000 kroner kunne signalere noget derhen ad. Jeg havde åbenbart overset, at der kun var ét soveværelse i huset, udstyret med køjeseng og dobbeltseng. Køkkenet var katastrofalt dårligt udstyret, men heldigvis var der en Webergrill, så vi kunne lave mad udendørs.

Området omkring Ebbeløkke er fantastisk smukt, man kan gå og løbe nogle smukke ture, og havet er vildt, når det blæser. Det er ikke så turistet, der er kun klassiske gamle sommerhuse, strand, høje træer og en iskiosk. Fra vores hus var der kun 400 meter til stranden, som er en stenstrand uden badebro. Det gjorde ikke så meget, at stranden ikke var god, for vejret var pivringe. De gange solen skinnede, valgte vi at køre til Rørvig for at bade (30 km) eller at gå 1 km langs stranden ad en smuk trampesti hen til en badebro.

Sommerhuset bød på en skøn overdækket terrasse, så vi kunne grille og spise udenfor, selvom det øsregnede. Det største hit var trampolinen i haven. Generelt var huset slidt, og flere af møblerne og køkkentingene var defekte eller brugt ned. Det første, der skete, var at jeg bragede gennem en af de to solsenge. Jeg opdagede for sent, at den var lappet sammen med malertape. Jeg spildte også cola ud over mig selv, fordi en del af sofaen kun havde tre ben, og jeg satte mig der, hvor det fjerde ben skulle have været. Det er sådan nogle ting, der skal være i orden, efter min mening. Defekte solstole og sofaer er storskrald.

Min første køkkenoplevelse i sommerhuset var også virkelig dårlig. Jeg skulle lave filterkaffe. Piece of cake. Jeg tog glaskanden ud af kaffemaskinen og opdagede, at hældetuden var skåret. Kald mig kedelig, men jeg bryder mig ikke om glasskår i kaffen. Jeg droppede kaffemaskinen og fandt en french press Bodum-kande, der var intakt. Da jeg ville afmåle vand i decilitermålet, løb alt vandet ud på bordet, for decilitermålet var revnet. Suk … alt det besvær for en kop kaffe… Så skulle jeg koge vand, og der stod min nye ven; førstegenerationskogekedlen, der tog alt for lang tid om at koge vand, hvorefter sikringen slog fra, så man ikke kunne koge vand i 5-10 minutter. Dyyb indånding, vi er jo på ferie.

Jeg er med på, at man kan lave mad i sommerhuset og derved spare på feriebudgettet, men det er ikke ferie for os at lave mad i sådan et køkken. Vi holdt os til grillen og nøjedes med at koge kartofler, skære brød med en sløv kniv og lave kaffe. Ellers brugte vi ikke køkkenet.

Jeg skrev bagefter til bureauet om de ting, der manglede og var defekte, så ejeren kan få styr på det. Vores udlejningsbureau var Odsherred Feriepartner, som vi mest har haft gode oplevelser med. Jeg er ikke i tvivl om, at de havde været i huset og havde tjekket op på det, for huset var i store træk pænt – bortset fra sommerhusedderkopperne, der hver nat bygger nyt spind, samt lidt snask langs brusenichen.

En anden fordel ved Odsherred Feriepartner er, at man kører direkte til sommerhuset, for husnøglen hænger i en nøgleboks. Man undgår at stå i kø på et kontor, ingen risiko for Coronasmitte og ingen omvej på vej til huset. Det er fedt!

Lidt om Coronarisiko i DK

Vi var på ferie i Ebbeløkke i uge 27, dvs ugen før industriferien (uge 28-29-30), men der var allerede alt for meget pres på butikkerne i Lumsås, Rørvig og Nykøbing Sjælland. I supermarkederne er man holdt op med at holde afstand og pile på gulvet ignoreres. At holde afstand er ekstra svært i sommerlandets små butikker, der var sprængfyldte med varer. Overalt stod vi i kø; i supermarkedet, når vi skulle have en burger, hente smørrebrød, for at få en is eller et rugbrød …

Håndsprit er ikke rigtig noget, vi danskere anvender længere, når vi går ind i en butik. Ta’ 2 minutters pause ved indgangen i et supermarked og se selv. Jeg vil skyde på, at 80% går ind uden at spritte af. Indkøbskurve og -vogne er fyldt med gamle aviser, så de er nok heller ikke sprittet af, og så kan det jo være lige meget med håndspritten. Eller?

Vi besøgte især en butik, hvor der var stopfyldt af kunder, der kantede sig rundt om hinanden, og hvor luften tilmed var beklumret og tyk. Da vi kom ud – hvilket gik ret stærkt – kiggede vi på hinanden og sagde “måske fik vi det dér?” – det gjorde vi heldigvis ikke, men det føltes utrygt.

Konklusion på ferie i DK

Konklusionen efter den ene uges sommerferie i Danmark er soleklar for os; det gør vi ikke igen. Vi elsker at holde påskeferie eller efterårsferie i sommerhus i DK .. men ikke sommerferie. Nu har jeg jo også prøvet det 34 gange – og den 34. gang var heller ikke overbevisende 😀

Uge 2: Italien – sol, sommer, pool & pasta

Vi kørte via Hannover og Würzburg til Gardasøen. Også i år var vejret helt perfekt i Italien. Temperaturen lå på 30-35C, og det var solskin hver eneste dag. Maden var helt fantastisk, og vi fik virkelig god kvalitet til en virkelig god pris. Poolen var dejlig og lige til at hoppe i: Fuldstændig perfekt temperatur på 28-30C.

Corona-wise var sikkerheden i top. Alle steder var der håndsprit, og alle bruger maske i det offentlige rum. Vi følte os mere trygge i Italien end herhjemme. Italienerne tager Corona langt mere alvorligt og er bedre til at holde afstand. De er bedre til at overholde Coronareglerne end vi er i Danmark, hvor vi ikke tager det så alvorligt længere. Italienerne har mere erfaring med Corona end vi har – og desværre også en mere dyrt købt erfaring.

Budgettet rækker meget langt i Italien. Ved at køre op i bjergene til de små snedige lokale trattoriaer, så får man en på opleveren med høj kvalitet og store madoplevelser for meget få penge. Med et par undtagelser bør man undgå at spise langs selve søbredden og i stedet søge op i bjergene.

I Italien oplevede vi en stor mangel på turister. Det var som at være der off season. Vi lagde mærke til mange tomme borde på restauranterne, og en del af vores favoritrestauranter havde indført lukkedage først på ugen. Det har vi aldrig oplevet før. Vi så også en del lukkede restauranter, kiosker, supermarkeder (vores Simply!) og hoteller i gadebilledet, så der er ingen tvivl om, at Italien er hårdt ramt. Mange hoteller og restauranter har store skilte ude, hvor der står APERTO på (åbent) – det er ellers ikke normalt.

Men Italien er en sikker vinder – det gør vi gerne igen! Næste ophold er booket. De 5 dage var for lidt – vi skal bruge en uge i varmen!

Uge 3: Berlin er altid en god idé

Sådan er det bare; Berlin er altid en god idé. Vejret er altid bedre; det er 5-10C varmere end DK (om vinteren 5-10C koldere). Også denne ferie bød på virkelig godt vejr, flere tropenætter og en enkelt dag med regn og 22C.

Også i Berlin er det tydeligt, at følgerne af Corona’en har ramt hårdt; en del hoteller og restauranter er lukket for good. Commonground, som i flere år har været en af vores favoritter, er lukket. Hele Vapiano-kæden er gået konkurs, og alle deres restauranter i Tyskland er lukkede. Galeria Kaufhof lukker mange af deres butikker, men den på Alexanderplatz overlever heldigvis.

Der er meget få turister i byen. Meget få! Det gør det nemmere at få bord, når man skal spise spontant, men det er ildevarslende, for en fejlslagen turistsæson er en katastrofe for mange af cafeerne, restauranterne og ikke mindst de mange små finurlige butikker som Kado, Aufschnitt, S.Wert ..

Også i Berlin er sikkerheden i top. Tyskerne respekterer hinanden, og det anses som manglende respekt og direkte uhøfligt at gå ind i en butik eller restaurant uden maske. Du bliver mødt af et højlydt vredt “HALT!”, hvis du glemmer masken eller spritten. I en del butikker får du udleveret en kurv (der selvfølgelig har fået håndtaget sprittet af), for på den måde kan butikken holde styr på antallet af kunder. Gelændere på rulletrapper sprittes af mange gange om dagen. Der er færre borde på restauranterne (og færre kunder). Folk holder afstand i butikker og overholder pile på gulvet. Det skal vi arbejde lidt på herhjemme 🙂

I Tyskland har de endvidere sænket momsen, så du får ca. 3-5% rabat på hyldeprisen de fleste steder. Ja, det gælder også på tøj!

Vi er ikke færdige med Berlin. Også denne gang oplevede vi nye områder og steder. Vores favoritliste er nu så lang, at vi har svært ved at nå det hele på en enkelt uge 🙂

Weinbergspark Berlin
Poolside i Italien
Grill i regnvejr under tag i Ebbeløkke

Nye sommerferieplaner – version #4

  1. Plan 1) Oprindelig var sommerferieplanen, at vi skulle til Italien, Sydfrankrig og Berlin. Så ramte Corona’en, og regeringen udkom med deres rejsevejledning, så vi ikke med god samvittighed kunne rejse til hverken Italien, Sydfrankrig og Berlin. Takket være regeringens slingrekurs risikerer vi nu at miste alle pengene på vores aflyste forhåndsbetalte Frankrigsophold. Vi har pr i dag ikke længere en valid årsag til at aflyse opholdet. Vi har booket en anden ferie i den uge, fordi vi ikke måtte rejse til Frankrig – og nu må vi så godt alligevel. Tak for lort. Jeg håber bare på, at hotellet i Frankrig er så fleksible, at de går med til, at vi flytter ferien til næste sommer, mod at de beholder pengene i mellemtiden.
  2. Plan 2) Da Frankrig, Italien og Berlin var off limits lagde vi derfor en ny plan; en uge i Ebbeløkke efterfulgt af en tour de Tyskland – udenom de store byer, dog med et par endagsture til Berlin.
  3. Plan 3) Endnu en ny plan ser dagens lys, da rejsevejledningen ændres igen, så NU kan vi godt tage til Berlin alligevel (og andre byer i de få tilladte lande med mere end 750.000 indbyggere). Planen er nu: Ebbeløkke, tur de Tyskland og en uge i Berlin. Så langt så godt. Vi skal afsted om en uges tid, og det er jo rart at være i god tid (!) med ferieplanlægningen, særligt når vi skal holde os informeret omkring de forskellige landes regler omkring Corona.
  4. Plan 4) I dag åbner regeringen så op for rejser til lande med få smittede. Vi kan nu tage til både Italien og Frankrig. Der står IDIOTER i panden på os, for vi havde overhovedet ikke behøvet at ændre vores ferieplaner!! SE-RI-ØST!!? Der kom alligevel ingen ulv, selvom Mette brølede ULV!! Nå, men vi er jo superfleksible: Tour de Tyskland afkortes, og nu rejser vi til Ebbeløkke, Tyskland, Italien og Berlin, med masker og med alle de forholdsregler, vi ellers lever efter herhjemme.
  5. Plan 5) Kommt gar nicht im Frage. Vi kommer ikke til at lytte, hvis Mette igen hyler “ULV!! ULV!!”. Vi ændrer ikke vores sommerferieplaner igen.

Må jeg lige så stille henstille til, at man fremover ikke ændrer rejsevejledningen alt efter regeringens skiftende beslutninger, men udelukkende baserer rejsevejledningen på fakta? Det ville være dejligt. Det vil gøre rejsevejledningen troværdig, at den er faktabaseret – frem for at den er et udtryk for en politisk beslutning baseret på en fornemmelse. Mettes fornemmelse for ulve.

Mad i øjenbrynet og et mobilrelateret uheld

I dag var vi til klassearrangement ved Furesøen. Vejret var gråt og blæsende, og vandet var pivkoldt. Ungerne hyggede sig godt, men at sidde på en græsplæne i stiv kuling er ikke det sjoveste, jeg ved.

Jeg gik hen til kiosken for at købe kaffe. Ungerne fik hver deres is, og jeg ville fotografere det. Fokus var på ungerne, kaffe i venstre hånd og mobil i højre hånd. Hvad kan overhovedet gå galt?

Jeg vadede ned i et kæmpestort hul, fordi mit fokus var på ungerne. Kaffen sprøjtede op i mit ansigt, udover min bluse, mobil og sko. Det brændte på mine kinder, sved i mine øjne og dryppede fra mine øjenvipper.

Skidesmart! Jeg kiggede mig hurtigt omkring. Ingen havde set det. Pyha, ingen behøver vide det. Jeg gik på toilettet og forsøgte at tørre kaffen af ansigt og hår. Der var selvfølgelig intet spejl.

På tilbageturen kiggede jeg ned i koppen. Der var sort kaffe i koppen. Jeg havde bestilt en latte. Var det kun mælken, der var hoppet ud? Det er vel ikke muligt? Tilbage til kiosken. Jeg fik byttet min sorte kaffe til en latte. Maskinen var løbet tør for mælk, så de kom kold mælk i.

Da jeg kom tilbage til min mand, var kaffen kold, og han undrede sig over, at det havde taget så lang tid. Jeg var topflov, så jeg sagde, at jeg måtte tilbage for at få mælk i latten. “Du har tomat i øjenbrynet” sagde han. Åh nej? Også tomat?? Jeg havde nemlig købt nogle supergode tomater – og før jeg gik efter kaffe, bed jeg i en af dem – og den eksploderede i ansigtet på mig. Jeg har været et kønt syn.

Forleden havde jeg tandpasta på maven. Det havde jeg ikke lige opdaget. Mens jeg skrev det her, hældte jeg tranebærsaft ved siden af munden. Det er derfor, at jeg sværger til sort tøj. Jeg er virkelig ikke til pænt brug 😳

Mnjaeh ..
(Snavsetøjspose fra vores fantastiske hotel i Barcelona)

På ferie i en Coronatid – go eller nogo?

Det er virkelig et hot topic! Der er mange meninger om hvad der er det rigtige at gøre. Folk er mere eller mindre skingre i deres angreb på hinanden (“forkælede egoister, der vil sydpå” – “dumme københavnere, der tager smitten med ud på landet”), mens andre opfører sig som politibetjente (“det må du ikke, for så skal du i karantæne”). Det er trist, og det gavner ingenting. Måske skal vi bare trække vejret og vise omsorg for hinanden?

Når smittetrykket er lavt, er der ingen forskel på, om du tager på ferie i Danmark eller i udlandet. Det er din adfærd, der er bestemmende for, om du udsætter andre og dig selv for en risiko.

For os er det simpelt; at rejse er at leve. Det er vigtigt for os at rejse sammen – det er det, vi lever for: Fælles oplevelser og minder, vi kan bygge på. Når det så er sagt, så lever vi i en Coronatid, og derfor er der nye regler, anbefalinger og sund fornuft at tage med i ferieplanlægningen.

Aflyste planer

Vi har valgt at aflyse rejsen til Italien og til Sydfrankrig, selvom vi er lodret uenige med regeringens national-protektionistiske strategi, hvor vi primært skal støtte os selv, i stedet for udlandet. Det er ikke særlig socialt, for ferie i Danmark er en luksus, som ikke alle har råd til. Pengene rækker ganske enkelt længere i udlandet, og derfor er der mange, der ærgrer sig.

Vi mener, at vi her i Europa har en samfundspligt til understøtte de lande, der har fået kontrol med Corona’en og nu åbner for turister. Vi vil gerne bidrage til at undgå at hoteller og restauranter går konkurs med de menneskelige omkostninger, der følger med. Ikke KUN i Danmark, men også i Danmark.

Vi har fokus på, at sommeren 2020 bliver en balancegang mellem at begrænse smitte og holde ferie. Det bliver ikke ferie for fuld udblæsning, men nok en mere rolig ferie med flere restriktioner og færre oplevelser uanset om vi er herhjemme eller i udlandet. Det er ekstra vigtigt at få afstemt forventninger og undersøge muligheder og begrænsninger inden ferien i år.

Nye planer del 1: Sommerferie i Danmark

Til forskel fra den oprindelige plan holder vi en del af vores ferie i Danmark, dels for at støtte turistbranchen i Danmark, men også fordi her er skønt. Især i Odsherred ❤ Vi har valgt at booke sommerhus via vores favorit-sommerhus-pusher Feriepartner Odsherred, som altid giver en supergod personlig service. Man undgår at stå i kø med andre turister på et afsides kontor for at hente nøgle, for nøglen findes i en nøgleboks ved sommerhuset. Ekstra godt i en Coronatid!

Jeg får IKKE penge for at skrive om Feriepartner, men derfor kan det godt opfattes som REKLAME. Vi kan varmt anbefale dem, da de er væsentlig bedre end de 2 andre sommerhusudlejningsfirmaer, vi har prøvet.

Nye planer del 2: Tour de Tyskland

Derefter går turen til Tyskland, hvor vi kører rundt i 2 ugers tid. Vi skal besøge en lang række tyske byer; bl.a. Hannover, Würzburg, Pegnitz, samt Füssen i Sydtyskland, hvor vi bliver en lille uges tid. Her står den på bjerge, lys og luft – og masser af plads. Vi har valgt et hotel i udkantstyskland, nær grænsen til Østrig, hvor der er flere køer (dem, der siger muh) end mennesker.

På vores Tysklandstur kommer vi til:

  • at udvise respekt, omsorg og omtanke overfor alle, vi møder – præcis som herhjemme.
    • at gå med communitymasker i offentlig transport, restauranter og butikker
    • at holde 1 1/2 meters afstand til andre.
    • at spritte hænderne af og vaske dem ofte.
    • at undgå grupper af mennesker.
    • at minimere brug af offentlig transport.
    • at undgå turistattraktioner, der tiltrækker mange mennesker.
    • at gå videre eller komme igen, hvis der er for mange mennesker.

Uanset om vi tager til en lille flække i Tyskland eller i sommerhus herhjemme, så belaster vi lokalsamfund, der er bygget til færre mennesker. Mange af de små sommerbyer i det danske sommerland er slet ikke gearet til Coronaafstand på 1-2 meter blandt mange mennesker i butikker, på havne, på restauranter, så forskellen er ens, uanset om vi er på ferie herhjemme eller udlandet.

Det er samme adfærd, vi skal lægge for dagen, uanset hvor vi er. Respekt, afstand, omsorg og omtanke er nøgleord, så vi undgår spredning af Corona ❤

Forbud mod europæisk samfundssind 😰

Jeg vil gerne støtte Sydeuropa på de måder, jeg kan. Det eneste, jeg kan bidrage med, er på mikroplan som turist. For mig er dét samfundssind overfor mine medborgere i Europa. De er uden skyld i, at de blev ramt så hårdt af Corona. Det vælger vi at lukke vores øjne for, synes jeg.

Vi havde fx masser af ledige respiratorer, mens folk døde i Sydeuropa, bl.a. fordi der ikke var respiratorer nok. Tyskland fløj CoVid19-patienter til Tyskland og lagde dem i respiratorer, mens vi tilbød at sende gamle ubrugelige respiratorer afsted. Pinligt.

Jeg synes, at vi som land har opført os som de folk, der gik forbi den sårede mand i grøften, før den barmhjertige samaritan dukkede op og hjalp ham.

Og nu gør vi det så igen! Italien åbner op for turister nu, og andre lande følger efter .. Ved at fraråde rejser til Sydeuropa er jeg blevet frataget min mulighed for at støtte lokalt i Sydeuropa. For mig er ‘støt lokalt’ ikke kun her i Holte; det er i Europa. For vores italienske hotel er det stadigvæk et spørgsmål om liv og død for deres business.

Det er svært for mig at være vidne til, at vi ikke udviser samfundssind, men i stedet lukker os om os selv på denne måde i så svær en tid for andre.

Den danske regering vil gerne have udvalgte turister her til landet for at støtte vores turistindustri, og de ønsker at holde os indenlands, så vi kan støtte os selv og vores egen turistindustri. Samtidig fraråder regeringen os at rejse ud og støtte andre landes ligeså trængte turistindustri. Det er ikke samfundssind efter min mening. Det er nationalistisk.

Hvad sker der med os? Hvad sker der med mit Europa? Jeg frygter, at sammenholdet i Europa smuldrer fuldstændig. Er det vigtigt? Ja, det mener jeg. Vi skal gerne stå sammen i stedet for at vi bliver splittet. For fred og sammenhold i et fælles forpligtende sammenhold med masser af muligheder. Sammen står vi desuden stærkere mod Kina, USA og Rusland. Enkeltvis får vi ikke indflydelse, tilsammen har vi en chance.

Angst æder sjæle op

Fredag eftermiddag tonede mor Mette frem på endnu et pressemøde. Og der røg vores ferie lige i svinget! F**k!!! Det havde jeg alligevel ikke regnet med! Tårerne stod ud af mine øjne. Jeg er vred og ked af det og forundret, for .. hvorfor?

Vi må rejse til Tyskland, men ikke Italien eller Frankrig. Hvorfor? Svaret blæser i vinden.. Den danske regering er bange for udlændinge og stoler ikke på, at vi danskere er i stand til at tænke selv. Angst æder sjæle op og forhindrer, at man tænker klart. Ikke det bedste udgangspunkt for en beslutning.

Som en anden hønemor spærrer Mette Frederiksen os dumme danskere inde på den klamme rød stue, hvor der ingen voksne er og hvor minimumsnormeringerne er fraværende – og hvor der ikke kommer nogle klamme europæere ind og smitter os. Alt i mens at hun luller os ind i en beroligende fortælling, at hun handler klogt og staten passer på os 🤮

OM jeg er indebrændt? Ja, jeg er! Hele vores sommerferie røg i vasken i går klokken 14 uden en klar årsag. Just because vi har en rød regering, der træffer ‘politiske beslutninger’ baseret på angst (?). Jeg bliver SÅ træt!!

Farvel ferie!

Nå, men, hvis vi nu ikke havde andet at lave i pinsen, så kan vi aflyse ferien til Italien og til smukke Issambres i Sydfrankrig. Turen til Tyskland kører. Vi tager nogle endagsture til Berlin, for det må man godt.

Frankrig
Hotellet i Sydfrankrig, som vi må afbestille

Det værste af det hele er .. farvel til Italien i år .. vores to søde søstre, der ejer hotellet. Vi har været der hver sommer de sidste mange år, og det er blevet vores hjem i Italien. Jeg kan næsten ikke bære det. At skulle aflyse. At skulle sige til dem – vi ses næste år i stedet for. Hotellet er deres liv, og de har netop bygget om. Men det må jo være sådan. Åh … av!! Om 4 uger skulle vi dertil .. Der er ingen Coronasmittede i regionen, Coronahospitalerne er lukkede.

Vi skulle spise morgenmad her
Vi skulle slentre her med vandmelonis og lakridsis og smølfeis 🍦

Jeg satser på, at vi snart lægger fornægtelsen og vreden bag os for at bevæge os videre til forhandling, nedtrykthed og accept. Indtil videre er jeg dog SUR – og overvejer at skide på det hele og køre til Italien om 4 uger. Men det gør vi ikke. Selvfølgelig ikke.

Det er en light-version af sorgprocessen, vi skal igennem i den kommende tid. Vi kommer til at springe rundt i faserne, men til sidst bliver det godt igen ❤️

Jeg kommer nok ikke til at klare den i fin stil hele tiden, med ja-hat og uden brok, men jeg vil acceptere tvangsændringen af vores ferie. På et tidspunkt.