Klokken var 5:45, da døren blev knaldet op til soveværelset. Super, så er det morgen. Jeg var helt stiv og sløv. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt. Jo, det var vist i går.

Lørdagen blev en lang sejtrækker. NC og jeg startede med at liste os ud af soveværelset, fordi Allan havde været sent ude i embeds medfør i går og oveni købet var han blevet beriget med en virus. Hvad det end var, så medførte det høj feber, træthed og en meget sølle mand, der trods konens indebrændte rastløshed formåede at passe på sig selv.

I stuen var der hyggeligt med juletræ og lyskæde indenfor og udenfor (nissemor aka mig har nemlig hængt julepynt op i går). Jeg lavede morgenmad til os begge, og en kop stærk kaffe til mig selv. Det hjalp ikke. Jeg var stadig fuldstændig busted. Så sad vi og så tegnefilm indtil klokken 10, hvor en meget rastløs og lettere indebrændt mig trak en meget modvillig og syg Allan ud af sengen. Vi kørte over til farmor og bedstefar og fik morgenkaffe. Det hjalp lidt på min rastløshed. Men kun lidt.

Vi kørte forbi slagteren, og så faldt NC i søvn på bagsædet med sin slikkepind i munden. Det ER fanget på kameraet. Så nuttet. Perfekt til konfirmationssangen!

Jeg prøvede at holde ham vågen for at han kunne sove rigtigt derhjemme. Det lykkedes heldigvis over al forventning. Han sov fra 13.15 til 16:30, hvor jeg var ved at gå ud af mit gode skind af – ingenting! Jeg har ikke set noget eller nogen i de sidste 4 dage pga. lungebetændelse, og så var der udsigt til endnu mere – ingenting! Nnnnggh!!

Jeg har et kriblende behov for at komme UD og opleve noget. Se noget andet end de samme 4 vægge. Indrømmet, det er ikke ligefrem det smarteste tidspunkt at blive rastløs og ond i sulet – det blæste, regnede og var pivkoldt udenfor. Jeg har stadig den ondeste hoste, så min udlængsel blev spist af med en tur i Netto og i Rema 1000 for at købe remedier til peberkager.

Klokken 19:25 gik Allan i seng, for han havde ikke ligefrem fået det bedre i dagens løb – og klokken 20:15 sov NC. Jeg gik ud i køkkenet og biksede en peberkage-dej sammen. Nu sidder jeg her og glor. Klokken er 22 på en lørdag aften, her er skidekoldt, jeg er træt, min hals gør ondt … Skulle jeg ikke bare følge de andres gode eksempel og skride i seng?

Jo!