Dagens ret: Latte med kyllingesmag

I Netto faldt jeg over en pakke NUPO med Café Latte smag til 90 kroner. Jeg tænkte – hey hop, det må da smage bedre end dengang jeg smagte det først, hvor det havde kyllingesmag. 12 års produktudvikling må have revolutioneret smagen. Emballagen er i hvert fald fiksere. Jeg smagte NUPO med kyllingesmag da jeg gik i gymnasiet i cirka 1990. Så NUPO-kuren med Café Latte smag og fiksere emballage røg i indkøbsvognen.

Her mandag morgen hoppede jeg så på vægten og jeg må konstatere, at det der vægttab lader vente på sig. Jeg har tabt 1-1½ kilo efter 3 ugers ihærdig indsats med særlig med træning, men også med en lettere kostomlægning (farvel slik og kage, ned med kulhydrat, op med grønt, kød og få men grove kulhydrater. Det sjove er, at jeg føler, at jeg er blevet slankere, men vægten afspejler bare ikke den følelse. Min metode ikke er en lynkur, men jeg havde forventet cirka et kilos vægttab per uge. Det er måske ret naivt, idet musklerne hamstrer væske, når de bliver chokbelastet sådan som mine er blevet efter små 2 års stilstand, så rent vægtmæssigt har jeg nok øget vægten en smule, samtidig med at der er begyndt at drysse fedt af.

Hvor om alting er, så er jeg ikke tilfreds, og så må jeg jo tage grovfilen i brug. Nu står den på NUPO i stedet for frokost i denne uge. Jeg netop spist min første portion NUPO café latte til frokost, og jeg kan uden overdrivelse sige, at det ikke er noget kulinarisk højdepunkt. Tværtimod, der er ikke sket noget på smagsfronten siden 1990. Hvis ikke der stod Café Latte på posen, kunne jeg godt have troet, at det var den med kyllingesmagen, jeg havde indtaget.

Nå, pyt, jeg har smagt det, der var værre, og målet helliger midlet. Der var pizza i kantinen, så jeg er ikke gået glip af noget. Andet end en masse fedt, kulhydrater og meget lidt grønt (her skulle være et billede af mig med min glorie).

3 Comments

  1. hende's avatar hende siger:

    Jeg drikker også Nupo enten som frokost eller formiddag.
    Jeg er til jordbær eller chokolade, og min erfaring er, at vandet skal virkelig være koldt og indimellem vælger jeg at bruge mælk i stedet for.
    Jeg har vænnet mig til det. Drikker det i en køre.
    God fornøjelse 🙂

    PS: Fin ticker ude i siden 🙂

    Like

    1. mammalade's avatar Gitte K siger:

      Hvordan klarer du den? Jeg er døden nær af sult allerede 1 ½ time efter jeg har spist min latte med kyllingesmag. Der står et kagefad i køkkenet (eller hallucinerer jeg?), og jeg skal klare den hjem til vi får mad 17:30 uden at spise noget. Min kollega har allerede kommenteret mine tarmes klagen flere gange. De overdøver radioen.

      Hvor mange breve ondulerer du i stedet for fx frokost? Altså, hvis vi nu antager, at du ikke planlægger noget måltid mellem 7 og 17:30? Er et brev = et måltid?

      Gitte K

      Like

      1. Frederikke's avatar Frederikke siger:

        Så ville jeg nok drikke tre breve i det tidsrum. Jeg er så dårlig til at være sulten 😦

        Like

Der er lukket for kommentarer.