Vandreferie og hælspore

Vi gik rundt i Amsterdam, og vi gik mellem 10-19.000 skridt om dagen. Det er så nemt at glemme, at man er træt, når der rundt om hvert gadehjørne lurer nye opdagelser. Og Amsterdam er sådan. Omkring hvert hjørne, på hver en bro over hver en kanal, så stopper man op og kigger betaget på udsigten. Husene er smukke, træernes gule blade var smukke, altså det var bare nemt at glemme, at man (jeg) havde seriøst ondt i fødderne.

Jeg havde ellers varmet op i ugerne op til ferien og var oppe på at gå 10.000 skridt igen i ugen op til ferien. På grund af min hælspore har jeg ikke gået mere end cirka 2-3.000 skridt om dagen det sidste halve års tid. Når jeg holder mig på max. 2.500 skridt om dagen, har jeg nemlig ingen smerter i min hæl. Og jeg tænkte, at det måske var gået væk. Boy, was I wrong.

Her 2 uger efter ferien er mine smerter i hælen værre end nogensinde. Jeg kan ikke stå/hvile på venstre hæl, og de første skridt om morgenen er hæslige.

Høje hæle letter presset på hælen lidt, så det virker aflastende. De første mange skridt om morgenen er simpelthen så smertefulde. Når jeg sidder i sofaen om aftenen, kan jeg ikke finde hvile. Det samme når jeg er på arbejde. Det føles som om der er en knogle, der er på vej ud af hælen, og det gør ondt nærmest konstant.

Jeg har fået en tid hos lægen mandag, for det er uudholdeligt – undtagen når jeg går en tur. Når foden er varm er det næsten ok. Cykling er også udelukket. Det har samme effekt. Det er PÆNT frustrerende, at noget så hverdagsagtigt som at gå nærmest er invaliderende.

Nu har jeg jo prøvet i over et halvt år at gå mindst muligt, og det hjalp, men så snart jeg øger antallet af skridt til omkring 10.000 daglige skridt, så bliver jeg straffet med smerter fra helvede. Og jeg har taget 8 kilo på af at undgå at gå, og ddt lægger jo yderligere pres på fødderne. Det kan ikke blive ved med at gå. Derfor prøver jeg nu at gå, selvom det gør voldsomt ondt. Jeg håber, at det går væk eller at min krop vænner sig til de 10.000 skridt og holder op med at gøre ondt.

Jeg har læst bl.a. på Netdoktor, at tilstanden ‘brænder ud’ efter 1 1/2 – 2 år. Det er meget snart, at det så skal se at brænde ud, for det startede i marts 2020, da jeg begyndte at gå 10.000 skridt om dagen under første nedluk.

Har du prøvet at have hælspore? Hvordan fik du det væk?

Status på styrketræning

Jeg vejer mig jo hver morgen, det har jeg altid gjort, og nu står jeg og glor på det samme tal hver eneste morgen. Jeg har tabt mig ca. 1 kilo. Det er skideflot. Altså, ikke-ironisk ment.

Selvom det er småt, så er det godt. Jeg er tilfreds. Jeg er i gang med at ommøblere min krop, og jeg forventer ikke noget lynhurtigt trylle-vægttab med denne metode. Faktisk havde jeg forventet, at min vægt ville stige med 2-3 kilo, så at jeg har tabt mig 1 kilo er 3-4 kilo bedre end forventet.

Det lyder som en virkelig dårlig plan det der, Gitte. Fra overvægtig til endnu mere overvægtig. Ja. Og nej. Hverken vægten eller BMI er særlig præcis rettesnore for min indsats.

Så .. hvad fanden har du gang i?

  • Hård styrketræning af de store muskelgrupper
  • Full body program 3x om ugen for at maksimere den forbrændende effekt
  • 3 minutters løb på løbebånd som opvarmning
  • Øget indtag af protein i form af kylling, kød, proteindrik, hytteost, tun etc.
  • Mandler og edamamebønner i stedet for deep dive i slikskuffen
  • 10.000 skridt om dagen

Jeg har trænet tung styrketræning, da jeg var yngre, og dengang var det let for mig at holde vægten. Så holdt jeg op med det, og har løbet som min primære vej til vægttab. Løb gør mig tyndere, men ikke stærkere. Tværtimod har jeg bakset med alle mulige skader.

Jeg har brug for at skifte metode.

Jeg har brug for styrke og større muskler til at leve livet. Jeg oplever disse fordele allerede nu ved styrketræning:

  • Følelsen i kroppen; næsten fra første gang jeg løfter en tung håndvægt, frigives der lykke i min krop (endorfiner), og jeg føler mig levende, smukkere og uovervindelig.
  • Jeg føler mig slankere, selvom tallene ikke er med mig.
  • Efter en måned strammer mine jakker over ryggen. Mine skuldre er blevet bredere, og min ryg er mere rank, og jeg er derfor blevet højere.
  • Jeg sover bedre, når jeg har trænet – men jeg er også mere træt om aftenen nu.
  • Det er lettere at spise mindre, for det er som om kroppen er vågnet, og nu siger fra overfor overspisning.
  • Jeg har omsider mindre ondt i mine fødder og i mine knæ, når jeg står op om morgenen.
  • Jeg er blevet mere robust; jeg har den der følelse af råstyrke i min krop nu. En følelse af “hvem ka’? JEG kan!” bor i mit sind.
  • Min hud er blevet klarere og renere. Mine øjne er klarere, og når mit blik mødes i spejlet til træning, ser jeg power derinde.
  • Mine menstruationer har været mindre smertefulde (7-9-13)
  • Min migræne er stort set udeblevet den seneste måneds tid (7-9-13)

Jeg havde dog forventet, at mine cravings ville aftage, men de er der fortsat. Det er irriterende.

En ny træningsplan

Da jeg kom hjem fra sommerferien, måtte jeg sande, at jeg havde taget 7 1/2 kilo på på 6 måneder og vejede 92,8 kilo. Da jeg er 176 cm, betyder det et (for mig) rekordhøjt BMI på 30, dvs. svært overvægtig.

Det er 2 måneder siden, og jeg har tabt mig omkring 1 kilo. Jeg er ikke på klassisk crashkur, selvom det er fristende at gøre noget hårdt og effektivt .. med kortvarig effekt. Jeg må prøve en anden vej end at spise Nupo og løbetræne. Mine knæ og mine fødder gør ondt hver morgen, selvom jeg blot løber 3-4 minutter et par gange om ugen eller går 10.000 skridt. Det er logisk, for jo tungere jeg er, jo hårdere er belastningen på mine knæ og fødder. Det mærker jeg tydeligt.

Jeg må finde en anden vej.

Da jeg var yngre og udelukkende styrketrænede, havde jeg ikke problemer med at holde vægten. En ferie eller en måneds træningspause betød ikke 2-5-7 kilos vægtforøgelse. Den metode havde jeg glemt og erstattet med noget, jeg troede, var mere effektivt; nemlig løb og kalorierestriktioner.

Dengang anbefalede jeg andre at styrketræne 3x om ugen frem for timevis af spinning. Hvorfor? Fordi det var sindssygt effektivt og gjorde mig glad i låget. Vil mine råd fra dengang hjælpe mig i dag?

– yngre version af mig

Min plan: Større muskler ᗒ højere forbrænding.

Den lidt længere version: Ved at spise mere end på en slankekur og træne tung styrketræning, gav jeg mine muskler energi, protein og næring nok til at vokse. Når mine muskler bliver større, øges min forbrænding – også i de uger, hvor jeg ikke når at træne.

– min nye plan

Hvorfor løb/kalorierestriktion ikke virker for mig: Når jeg løber og sørger for at spise så få kalorier som muligt, bygger jeg ikke muskler op. I min alder nedbrydes mit muskelvæv i forvejen med et par procent om året. Det fortsætter, indtil min muskelmasse er halveret, når jeg fylder 80.

Mindre slappe muskler øger belastningen på led og sener med skader til følge. Jeg taber mig ikke for alvor af at løbe rundt og spise mindre. Det er en kortsigtet løsning, og jeg bakser med skader konstant. Inflammation i hoften, hælsporer, skinnebensbetændelse og ondt i knæet.

Selv når jeg har løbet i 12 uger og typisk har tabt mig 10 kilo, så tager jeg på, så snart jeg holder pause. Det skyldes, at min krop genetisk er bygget til at kæmpe for at bevare mine depoter, så jeg ikke dør af sult. Det var praktisk i stenalderen, men virkelig upraktisk nu.

Så tung styrketræning er planen. 3x om ugen en time, hele kroppen.

Og hvordan går det så med den plan?

Det går rigtig godt. Målet er 3x styrketræning om ugen, og jeg ligger nok på et gennemsnit på 2x om ugen. De sidste 2 uger kun 1x, så jeg er ikke helt tilfreds. Men det er ok her i starten med ekstra tid til restitution. Jeg kan mærke, at jeg skal bruge lidt ekstra tid til at restituere i fht. da jeg var yngre.

Jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet bredere over skuldre/ryg, for mine jakker strammer. Det er altid det første, der sker: at mine jakker revner i ryggen 😅 Så ved jeg, at jeg har gang i noget godt.

Jeg ser ikke muskuløs ud overhovedet. Jeg er bare en tyk midaldrende dame, der river jern. Men jeg har øjenkontakt med den tykke dame i spejlet i fitness, og jeg er glad for det, jeg ser. Hun er stærk, hun kæmper, og hun har et fast blik. Hun ved, at hun er på rette vej.

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Februarlisten

Februar er en herlig kort måned, og samtidig er det vinterens sidste måned, lyset vender så småt tilbage .. jeg har fødselsdag på månedens sidste dag. Jeg er et sommerbarn, der ved en fejl er født i februar, for februar er absolut ikke min kop te. Det bedste ved februar er, at den er kort 😜

  • Jeg vil starte med at fræse ned på Sophienholm og se lys-udstillingen inden 7. Februar
  • Jeg vil til Copenhagen Light Festival. App’en er downloadet herfra!
  • Jeg vil også gå en aftentur med min familie langs Københavns havn i mørket og nyde lysene fra Lysfestivallen
  • Jeg vil se “It’s a sin” på HBO. Soundtracket er amazing, London i 80’erne var kun noget, jeg drømte om. Og så ramte AIDS.
  • Vi skal fejre Valentines dag med ekstra god mad udefra – men hvorfra?
  • Vi vil sige ja til alle drengens legeaftaler (med dem fra klassen), når nu han starter i skole igen.
  • Og jeg vil finde en bragende god take away middag til min fødselsdag, nu hvor en endagstur til Berlin og Yumcha Heroes er definitivt ude af billedet 😦
  • Jeg skal se at få lavet en ønskeseddel 🎁
  • Læse “Yngre med årene færdig”
  • Lave mine øvelser hver anden dag i håb om, at jeg snart kan stå ud af sengen om morgenen uden at smertende fødder er det første, jeg oplever
  • Få mere motion ind i min hverdag og kombinere det med at ..
  • gå flere skridt og samle penge ind her og dermed ..
  • nyde frosten og solen, mens den er her 🙂
  • prøve at lave en chia kokos pudding og se om det smager godt – ?
  • spise mindre slik, lige bortset fra det gode slik fra Sømods bolcher. Købte en bøtte online, de er SÅ fantastisk! Ønsker mig en bøtte fyldt med dejlige dameskrå til min fødselsdag!
Umuligt at vælge mellem Sømods fantastiske bolcher – 1 af hver, måske?

Mandag morgen blues

Jeg vågnede lidt før vækkeuret, og jeg vidste straks, at det var løbedag. Og mandag! Jeg stod op, satte øjne (aka kontaktlinser) i hovedet og snørrede løbeskoene. Ud af døren med mig.

Brrr, det var koldt, klokken var 6:15, luften var kold og frisk mod mine bare arme, men det var lyst. Altså, ikke lyst-lyst, men det var en lysere tone af mørk end i fredags, hvor det var buldermørkt. Månen lyste blegt fra en blåsort himmel, og jeg kunne se træernes konturer.

Jeg pilede afsted med tændt lygte gennem de nedfaldne blade. Det var vindstille, og jeg tænker, at det ikke varer længe, før det bliver frostvejr.

På vej hjem fra løbetur lige før daggry

Hjem i bad. Det varme vand gjorde nærmest ondt på mine iskolde arme. Må finde en langærmet løbebluse frem til på onsdag, tænker jeg 🥶

Afsted på cykel til job, og så er ugen i gang!

Efterårsjævndøgn – når dagen og natten er lige lang

I dag er det efterårsjævndøgn, hvor dagen og natten er lige lange. Fra nu af bliver nætterne længere end dagen, og der bliver flere og flere mørke timer. Men netop i dag er vejret dejligt sommerligt, så jeg fortrænger betydningen af efterårsjævndøgn.

Jeg cyklede halvsent hjem fra job klokken 17 efter en virkelig god, udfordrende og lærerig dag. Jeg var træt og havde begyndende migræne, men jeg glemte det hele lidt igen, for der var varme i solstrålerne, bladene lyste gyldent, og det var helt vindstille. Solen var på vej ned i horisonten, og lyset var gyldent. Himlen var blå, og jeg havde glemt alt om Corona, indtil jeg fik øje på en engangsmaske, der var smidt midt mellem de gyldne blade.

Fra i morgen er natten længere end dagen. Jeg løber stadig om morgenen cirka klokken 6:15 – men nu står solen først op efter 7, så det er buldermørkt, når jeg står op. Når gadedøren lukker sig bag mig, er jeg glad for gadebelysningen. Jeg løber ikke gennem skoven længere, for jeg kan ikke se jorden under mine fødder i mørket længere.

Jeg mente ellers selv forrige fredag, at jeg sagtens kunne identificere trærødderne på jorden i tusmørket, men efter en forlæns flyvetur med tilhørende mavelanding, har jeg løbet på de grusbelagte fortove i kvarteret i stedet. Så kan jeg lære det 🙂

For at undgå flere ufrivillige flyveture har jeg investeret 20 kroner (!) i en pandelampe fra Rema. Den er virkelig god, men jeg løber med den i hånden, ikke i panden. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan nu se huller, rødder, æbler og andre snedige snublefælder i mørket.

Ellers vil jeg sige, at jeg er begejstret for mine 3 ugentlige morgenløbeture på 3 km. Det er en helt fantastisk måde at starte dagen på. Frisk luft, ud i naturen, ud af hovedet, ned i kroppen. Min løbetur går ned ad de stille villaveje, langs skoven, ned langs mosen og hjem.

På hjemvejen er solen tæt på at stå op, og der er typisk mosekonebryg, som danser over søerne, jeg løber forbi. Det ser spøgelsesagtigt ud, og netop på det tidspunkt om morgenen er der helt stille. Der er ingen dyr, der piler omkring. Jeg møder et par andre morgenløbere og et par søvnige hundeluftere, og vi siger altid ‘godmorgen’. Vi er en helt særlig subkultur, en slags morgenhelte, der er de eneste vågne. Sådan føles det lidt 😉

Mosekonen har travlt
Stille, stille, stille nu står solen op ..
Morgendis


Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Go’morgen mandag!

Vækkeuret ringede 5:35. Mandag morgen. Jeg var smadret. Fuldstændig smadret. Mandag, onsdag og fredag er løbedage, og da jeg arbejder hjemme i dag, hvorfor så ikke løbe en tur allerede inden 6:30? Søndagens regnvejr sluttede jo med en regnbue – og solen tittede frem her tidligt mandag morgen. Så .. afsted med mig klokken 6:30!

Furesøen for enden af løbeturen

Løbeturen var virkelig hård, men det glemte jeg lidt igen, for turen var så smuk. Vejret var fantastisk. Sol, blå himmel og den der snert af sensommer i luften. Jeg er gået lidt tilbage i løbeprogrammet; holdt 2 ugers løbepause, så jeg er i uge 10/12 uger igen. Det passer vist meget godt!

Overalt tindrede millioner af dråber som diamanter i morgensolen. Der var helt stille, og jeg var kun i selskab med et par ænder og en snog, der også var på morgenløbetur.

Jeg kom hjem tids nok til at ønske min mand god dag. Jeg tog 1/2 times morgengymnastik, et bad og så sad jeg ellers klar med kaffe, morgenmad og arbejde kl. 8:15. Knægten vågnede først ved 10-tiden. Han nyder virkelig skoleferie kombineret med mine hjemmearbejdsdage.

Status på løbeprogrammet efter uge 9

Jeg løb tredje og sidste løbetur i i løbehrogrammets uge 9 i dag. 20 minutters non stop løb. Det var SÅ hårdt, og jeg overvejede at droppe alt om at løbe. Nogensinde!

Men jeg holdt ud. Jeg fokuserede på stien foran mig, på min vejrtrækning og på at holde tempoet. Og pludselig var de 20 minutter gået, og jeg havde løbet næsten 2,5 km uden pause! Bevares, jeg slår ingen hastighedsrekorder – men det er heller ikke pointen!

Jeg kan nu løbe 20x så lang tid som for 9 uger siden. Da kunne jeg kun løbe 1 minut ad gangen. Det er jeg ret stolt af! Det er en forbedring, der er til at mærke.

Løbeprogram

Status på Coronakur – ny CoVirkelighed dag 57

En lille status på min coronakur. Jeg startede jo ud med et ubehageligt wakeup-call fra min badevægt den 15. april, hvor jeg vejede 93,7 kilo. Jeg er gået fra 93,7 til 90 kilo siden da. Yay, hej gamle Ole!

93,7 kilo .. så meget har jeg aldrig vejet før, og jeg havde jo bare givet lidt slip.

Det er ikke helt korrekt. Det er ikke bare et lille slip. Jeg vejede 80 kilo, da jeg blev gravid i 2008. Det er 12 år siden. Sidenhen har jeg været påvirket af hormoner i forbindelse med langvarig fertilitetsbehandling, stress, hofteskade, aldersbetinget vægtstigning, overgangsalder … Altsammen har været med til at forplumre mine forsøg på vægttab.

Jeg har ikke prioriteret det højt nok, fordi ingen af de indsatser, jeg har gjort, har virket. Jeg skal nemlig træne relativt meget hårdere og meget mere samt spise meget mindre hver dag for overhovedet at se en effekt, og så bliver det alt for indgribende og uforeneligt med min hverdag.

Det var meget nemmere for mig at holde vægten, da jeg var 30-35 år end i dag. Nu er det en daglig kamp. Jeg hverken kan eller vil bruge 2 timer om dagen på at træne eller gå ture i en (normal) travl hverdag – eller for den sags skyld sidde og spise luftfrikadeller og skysauce, når min familie får bøf med bearnaise. Jeg vil med andre ord eat my cake and have it too. For jeg gider jo heller ikke at veje 100 kilo, vel?

Så her i Coronaperioden, hvor hverdagen er struktureret i faste (kedelige) rammer og fristelserne er få, har jeg formået at tabe mig ved at

  • begynde at løbe
  • gå lange ture 1-2 timer 4-5x om ugen
  • spise Nuposuppe til frokost på hverdage
  • undgå at have kalorieholdige snacks i huset
  • have skabet fuld af sunde snacks
  • spise normal aftensmad
  • fortynde den kalorieholdige müsli med havregryn
  • prioritere min nattesøvn

Nå, men status er, at jeg har tabt mig 3,7 kilo på 2 uger, min BMI har forbedret sig fra fed til overvægtig. Mine jeans sidder løsere, og min svigerfar var den første, der opdagede, at noget var anderledes ❤ Mit taljemål er nu under 100 cm, jeg vil tro, at jeg har tabt mig 5 cm om livet.

Min udfordring er nu, hvordan dulen opretholder jeg det i en normal hverdag? Spise Nuposuppe på kontoret med kollegerne, kan man det? Gå 1-2 timer om dagen, løbe hver anden dag, familieliv og job oveni hinanden .. og nåja en god nattesøvn på 8 timer .. ? Nå, det må jeg tænke over på et andet tidspunkt.

Gå ud, afsted, kom med – ny CoVirkelighed dag 56

Jeg så på et tidspunkt en bog om, at det at gå er en god måde at få motion på. Dengang passede daglige gåture dog slet ikke ind i min hverdag: Ud af døren 7:30, hjemme igen kl 18. 10.000 skridt kunne jeg overhovedet ikke passe ind i min hverdag. Med mit nye job og her under Coronakrisen er hverdagen en anden. Min transporttid er reduceret fra små 3 timer til et par meter ind til spisebordet.

Samtidig er der så mange ting, vi ikke må og kan. Alle de ‘gode’ undskyldninger er væk .. Og da jeg heller ikke kan gå i træningscentret, sørger jeg nu for at gå mine 10.000 skridt hver dag. Præcis som jeg spiser mine vitaminpiller og (nogle af) mine grøntsager 😀

Mine fordele ved at gå og gå og gå ..

  • Jeg er begyndt at tabe mig. Det skyldes selvfølgelig også, at jeg holder øje med ikke at spise for mange kalorier, samt fordi jeg er midtvejs i mit løbeprogram.
  • At gå er langt mindre belastende for kroppen end at løbe, og det er en god ting, når man har rundet 48 år, har ekstra på sidebenene og leddene er ved at være slidte.
  • Min hjerne får et break fra skærmen. Det er uvurderligt at forlade hjernen og komme ned i kroppen. Når jeg er retur ved skærmen kan jeg bedre koncentrere mig.
  • Naturen gør også et eller andet ved mig mentalt, har jeg opdaget. Jeg er ikke ligefrem Poul Thomsen eller David Attenborough, men det er skønt at se træerne springe ud og se mus, rådyr, egern, spætter .. dem så jeg kun sjældent tidligere.
  • Glæden ved de små ting i naturen giver et kick og en oplevelse; en mus der piler over stien foran mig, duften af jord efter en regnbyge, det overraskende syn af et rådyr midt i Holte ..
  • Lyset giver mig energi og overskud – jeg bliver så glad, når solen skinner. Selv gråvejr er lysere på denne årstid. Der er D-vitaminer i luften!
  • Jeg bliver gladere og kommer i flow, når jeg går og bare lader tankerne flyde. Jeg husker at notere idéer og inspiration, der popper op i mit hoved, mens jeg går.
  • Indimellem går jeg sammen med andre, og det er skønt. Selskab er som flødeskum på kakao’en.

Det er de fordele ved at gå ture, som jeg oplever. Der er skrevet bøger om fordelene ved at gå, for der er mange fordele. Flere af de store forfattere og digtere gik den samme rute hver dag og hentede inspiration på den måde. Her er lidt flere fordele fra Bente Klarlund:

Fra Coronakilo til Coronakur – ny CoVirkelighed dag 48

Da jeg kom hjem fra påskeferie og sprang på vægten, så flygtede den. Nej, for at være ærlig, så havde badevægten ikke en chance. Den blev nemlig presset mod gulvbrædderne af hele 93,7 kilo. Wtf? Ok, det var ikke et kæmpe chok, men virkelig en ubehagelig overraskelse – jeg er på vej mod 100 i galopfart 😱 Jeg troede, at vi HAVDE vedtaget, at Coronakalorier ikke er rigtige kalorier og derfor ikke tæller?!

Nå, Coronakalorierne gør ikke noget godt for mig. Jeg tog skeen helt ud af hånden og indførte disse ændringer:

  • Slut med snacking, slik, kalorierige knækbrød og chips – alle reserver er tømt
  • Slut med avocadomad til frokost
  • Ind med lange gåture om morgenen, når knægten er fulgt på vej til skole
  • Nuposuppe til frokost
  • Snackgulerødder, ærter og nødder som snacks
  • Fortsætter med løbeprogrammet – er nu i gang med uge 6
  • Hvis der er is på programmet, så Solero eller sorbet. Ingen flødeis.
  • Normal aftensmad
  • Normal morgenmad – jeg skal dog finde en anden granola end triple chocolate som bade for vores birchermüsli 🤭🤣

Alt dette har betydet et vægttab på 2,5 kilo fra 93,7 til 91,7 siden 15. April.

Det betød også, at min BMI kom under 30. Nu er jeg ‘bare’ overvægtig. Men det er ikke godt nok. Jeg vil gerne ned på 80 kilo i første omgang. Det vejede jeg, da jeg blev gravid.

Der var engang 😅

De 65 kilo jeg vejede, da jeg var 30 år er ikke realistiske længere. Så tror jeg, at jeg kommer til at ligne en mumie. Lige nu fylder jeg jo en del rynker ud indefra 😉

Coronakilo – ny CoVirkelighed dag 24

Jeg læste et sted, at ens blod kommer til at ligne mælk, når man ondulerer for mange kalorier og sidder stille i isolation.

Det skræmmer mig ikke nok til at undlade at købe alt det påskeslik, som andre åbenbart ikke har købt: 2 poser Thorntons fudge, 2 M&Ms æg, 1 Reeses æg, 2 poser Kinder miniæg, 1 pose Cadbury Oreo æg, 1 pose lyseblå M&Ms, 1 pose Blue Jeans, 1 pose padder fra Rema, 1 guldæske fra Anthon Berg som faktisk var en gave.

Dertil kommer meget billige Pringles chips, som knægten elsker. En bøtte tyske påskevingummi på bud i Lidl, 1 bøtte påskeskum minus 50% i Power, en pakke Sismofyt-klumper, samt 1 kilo Panda’er.

Det er vist godt, at jeg er begyndt at løbe ..

Gamle Ole!

Det her indlæg skrev jeg i april. Jeg udgav det aldrig. Det føles meget personligt, og jeg er et andet sted i dag.

…….

Jeg er tæt på ‘gamle Ole’, når jeg springer på badevægten. Der var engang hvor der stod 65 hver morgen. Det var dengang jeg følte mig tyk.

Nu kan jeg godt se på min tøjstørrelse (46) og på vægten, at jeg er tyk, men jeg følte mig faktisk ikke tyk. Datid.

Lige indtil jeg fik en bemærkning omkring min vægt sidste sommer: “Det klæder dig, at du har tabt dig. Da jeg så dig i sommer var du bekymrende stor

🐳

Jeg lignede med andre ord en hval i sommer? WTF? Fed og forædt? Jeg kiggede tilbage på fotos fra den dag, og det slog mig hvor glad, jeg ser ud.

Paradokset er, at jeg er langt mere usund og stresset nu, end jeg var lige efter sommerferien, hvor jeg var glad, rund, peberkagebrun og afslappet.

Er der nogensinde nogen, der er blevet slank af at få at vide, at man er bekymrende stor?

Hvad skal det til for? Jeg blev både vred og såret over bemærkningen, men jeg formåede at få sagt fra overfor det. Det er da noget mærkeligt noget, at min vægt og udseende er et debatemne.

Spis gift

Alligevel virker den dumme bemærkning som gift på mig. Min trøstespisning er nået nye højder siden da. I mange år har jeg ikke trøstespist. Nu spiser jeg alt, der ikke er hammer- og nagelfast, når jeg er stresset, træt eller frustreret.

Det var ellers ikke længere min vægt, jeg bekymrede mig om, det var mere mit velbefindende. Men bemærkningen lyder som et ekko i mit hovede. Jeg hører slet ikke det kompliment, som kommentaren også indeholdt udover en svineren: at jeg ikke længere var så bekymrende stor som i sommer.

Jeg stirrer på tallet på min vægt hver morgen, og det bliver ikke mindre af at blive nidstirret, skulle jeg hilse at sige.

🐳

Jeg er begyndt at gå ture i weekenden. 45 minutter ad gangen.

Gå? Men er det ikke kedeligt og noget for gamle damer? Jo x2. Det er forholdsvis kedeligt, men så er det ikke værre. Naturen er smuk, jeg bliver glad i låget, klar i hovedet, og det føles dejligt i kroppen.

Jeg ville hellere træne, men min krop siger fra. Jeg har inflammation i en slimsæk i hoften, som provokeres af koblingen i bilen. Og da jeg kører til job hver dag er det ikke en skade, jeg kan få til at gå væk. Det er værst de dage hvor jeg kører meget i kø, så jeg forsøger at styre udenom myldretiden om eftermiddagen.

Jeg laver øvelser hver morgen i brusebadet og hver aften på gulvet. Det hjælper til at holde smerten på et tåleligt niveau. Jeg har fået blokader, ultralyd, akupunktur .. uden den store effekt. Det har været meget slemt, men nu halter jeg ikke længere, jeg har ikke længere ondt, hvergang jeg rejser mig, smerten er blevet til at holde ud.

For det gør ondt hver dag, det jager og niver og føles som et sår, der springer op eller nok snarere som væv, der revner, når jeg belaster det forkert eller for meget ved fx at gå op ad bakke med lange skridt. Det forhindrer mig i at løbe og andre former for konditionstræning, for løb, hop og vægtbæring (fx at løfte vægte eller en tung pose) forværrer det. Når jeg cykler, får jeg tillige ondt i knæene. Heldigvis kan jeg gå, så det gør jeg.

Efter mange år med alt for meget træning, for lidt restitution og et æresmedlemskab hos OA, så har jeg stadig lyst til at gi’ fanden i det og bare gi’ den gas med at træne og ignorere svaghed og smerte. Som vi sagde, når vi løftede vægte ‘smerte er svaghed, der forlader kroppen’. Jeg brændte mit lys i begge ender i flere år, og ja, nu er jeg 47 og der er så åbenbart en regning, der skal betales 😒