Status

For at være ærlig, så er kæden hoppet lidt af min slankekur. Mine weekends er altid mere kalorieholdige end min hverdag, og det er måske dårlig timing, at jeg netop vælger at holde træningsfri i weekenden, men det er jo også der, jeg gerne vil være sammen med min familie. I denne weekend holdt jeg træningsfri fredag, fordi jeg ikke gad, men så trænede jeg lørdag aften i stedet for.

Søndag fik jeg en dürumrulle til aftensmad. Dürumruller indgår ikke i min slankekur og skal tilskrives dén tid på måneden.

Senere samme aften nægtede NC at sove. Der var først ro fra ham klokken 21:40, og da var det for sent at gå ned og træne, så det blev ikke bare til én men hele to træningsfrie dage på én weekend plus en dürumrulle! Fyføjda for en svipser 😀 Resultatet udeblev heller ikke. Jeg har nemlig ikke tabt mig i sidste uge, øv.

Men nu er den nye uge startet, jeg er stort set kommet godt fra start. Bortset fra grovbollen i går eftermiddags. Det var den eneste svipser, for selvom jeg var hjemme hele dagen, så holdt jeg mig til Nupo suppe, et par gulerødder og et æble i går.

Det samme i dag til frokost. I aften står den på sushi, som principielt er no go, da sushi jo er en kulhydratfest, men det er jo Valentines, og jeg trænger!