Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Ny CoVirkelighed dag 89 – status på Coronakiloene

I morgen vender jeg for alvor tilbage til hverdagen efter 89 dage med selvisolering, hjemmeskole, påskeferie, hjemmearbejde, løb, lange gåture i naturen, online kurser og onlinemøder. Det skal blive godt at få gang i en rigtig hverdag igen og få nogle inputs udefra.

Omvendt er det også svært. Når man går så længe hjemme, så mister man (jeg!) nogle social skills, tror jeg. Jeg er nervøs for at komme tilbage til hverdagen. Nervøs? Wtf? I går farvede jeg hår, og her til formiddag var jeg til frisøren og fik klippet ca. 10 cm fuglerede ud af mit hår. Det pyntede at komme af med Coronafrisuren! Jeg er klar, hverdag!

Farvel til Coronakiloene

Jeg har tabt mig 5,7 kilo i løbet af Corona timeout’en. Jeg startede med at tage 3,7 kilo på, og så vejede jeg 93,7 kilo. Så meget har jeg aldrig vejet før, så for mig var det simpelthen et wakeup-call.

Det har været en virkelig sej kamp at tabe de 5,7 kilo. Jeg har gået lange ture – cirka 10 km på alle hverdage og 10.000 skridt lør/søndag. Jeg løber 3x om ugen – nu løber jeg cirka 3 km hver gang. Jeg spiser Nupo til frokost til hverdag, når jeg er alene hjemme. Ærter er min favoritsnack, alt andet prøver jeg at holde på et minimum. Jeg tager lidt på hver weekend takket være morgenboller og rigtig frokost. De fleste uger når jeg at tabe det igen før næste weekend. Det er dog det samme kilo, jeg har kæmpet med i et par uger nu. Det mellem 89 og 88. Det vil ikke rigtig af…

Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan holde vægten, når jeg begynder at arbejde igen. Jeg vil jo gerne tabe mig 8-10 kilo endnu, men jeg er lidt mismodig omkring det projekt. Jeg mærker tydeligt, at overgangsalderen er rundt om hjørnet (eller er den her?), og min forbrænding er braget fuldstændig i gulvet. Det, jeg har gjort tidligere, virker ikke længere for mig – nemlig at sænke kalorieindtaget og skrue op for motionen. Så .. ja, det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med ?

Fra Coronakilo til Coronakur – ny CoVirkelighed dag 48

Da jeg kom hjem fra påskeferie og sprang på vægten, så flygtede den. Nej, for at være ærlig, så havde badevægten ikke en chance. Den blev nemlig presset mod gulvbrædderne af hele 93,7 kilo. Wtf? Ok, det var ikke et kæmpe chok, men virkelig en ubehagelig overraskelse – jeg er på vej mod 100 i galopfart 😱 Jeg troede, at vi HAVDE vedtaget, at Coronakalorier ikke er rigtige kalorier og derfor ikke tæller?!

Nå, Coronakalorierne gør ikke noget godt for mig. Jeg tog skeen helt ud af hånden og indførte disse ændringer:

  • Slut med snacking, slik, kalorierige knækbrød og chips – alle reserver er tømt
  • Slut med avocadomad til frokost
  • Ind med lange gåture om morgenen, når knægten er fulgt på vej til skole
  • Nuposuppe til frokost
  • Snackgulerødder, ærter og nødder som snacks
  • Fortsætter med løbeprogrammet – er nu i gang med uge 6
  • Hvis der er is på programmet, så Solero eller sorbet. Ingen flødeis.
  • Normal aftensmad
  • Normal morgenmad – jeg skal dog finde en anden granola end triple chocolate som bade for vores birchermüsli 🤭🤣

Alt dette har betydet et vægttab på 2,5 kilo fra 93,7 til 91,7 siden 15. April.

Det betød også, at min BMI kom under 30. Nu er jeg ‘bare’ overvægtig. Men det er ikke godt nok. Jeg vil gerne ned på 80 kilo i første omgang. Det vejede jeg, da jeg blev gravid.

Der var engang 😅

De 65 kilo jeg vejede, da jeg var 30 år er ikke realistiske længere. Så tror jeg, at jeg kommer til at ligne en mumie. Lige nu fylder jeg jo en del rynker ud indefra 😉

Vi overlevede uge 1 i den nye CoVirkelighed dag 9

Endelig fredag. Den første uge under nedluk er gået. This too shall pass må vist være mottoet. Vi er en dag nærmere normale tilstande, hvornår det så end bliver.

Skoledagen var hård for os begge i dag. Hård men forhåbentlig lærerig. Masser af matematik og grammaTip i dansk. En rigtig rumpedag, der var hård ved drengen.

Eneste afbrydelse var, at knægten har leget med en med lus på nedluk ingens eneste og kortvarige legeaftale i går. For hulan da .. mon han nu har lus?

Jeg greb tættekammen og kæmmede ham i sollyset. Hvad var nu det? Kammen var fyldt små flager fra pandehåret – skæl? Eller lus? De fulgte let med ud af håret og fløj let omkring. Hmm.. jeg kom luseshampoo i hans hår, han ventede 10 minutter, og så fik han sig et ekstra bad.

Og så fik vi også vasket sengetøj som ekstra bonus. Forhåbentlig er der ingen kræ. Hvis der overhovedet var nogen i første omgang… ?

Sidst på eftermiddagen løb jeg en tur i mosen. Det var skønt med frisk kold vind lige i fjæset. Jeg er i usigelig dårlig form, så det er helt forfra på løbeprogrammet for ældre eller overvægtige. Jeg synes selv, at jeg klarede de 2x 1 minuts løb ok 🤗 mine lunger gjorde ondt, men var ikke ved at hoppe ud ved anstrengelsen. Det bliver bedre dag for dag.

Og så er det forårsjævndøgn. Det går mod lysere tider, selvom Coronaen kaster lange skygger over alt. For at bevare min indre ro, følger jeg minimalt med i nyhederne. Hele dagen, mens jeg arbejder, er jeg offline på nyhederne. Der er jo intet nyt, groft sagt, for vi er stadig lukket ned, og vi skal stadig holde os for os selv.

Det er vigtigt. Det er for mig uforståeligt, at folk opfører sig hensynsløst. Jeg har ikke oplevet det, har kun hørt om det via SoMe og TV.

Tankeløse, ja, det er lidt noget andet – det kan vi alle være. Der kan ske svipsere, hvor man glemmer sine forbehold eller ikke tænker sig om.

Dem, jeg møder, opfører sig generelt hensynsfuldt og smilende. Vi smiler til hinanden, når vi mødes på de smalle stier omgivet af vand og nærmest begge er ved at falde i for at holde vores sikkerhedsafstand. Det kunne være kønt at lande i mudder til halsen!

Den første dag i resten af mit liv 😛

Den første dag i et nyt år er et af mine yndlingstidspunkter. Et helt friskt og blankt år ligger klar foran mig med endeløse muligheder. Lige til at gå ombord i. Jeg gider bare ikke lige i dag 😂

Årets første dag giver mig mulighed for at se tilbage og reflektere over det år, der er gået. Jeg tænker året igennem; hvad var godt, hvad var skidt. Hvad kan jeg lære af de erfaringer jeg gjorde mig; hvad skal jeg gøre mere af og også gøre mindre af. Har jeg opnået de resultater, jeg satte mig for? Hvor kunne jeg have gjort det bedre? Hvor var jeg bedst? Hvad kan jeg være mest stolt af?

Når jeg gør det, er jeg altid forbløffet over min og min families evne til at gro og blomstre på bare 365 dage. Man ser det ikke rigtig fra dag til dag, men et år senere er det tydeligt.

Endnu mere fantastisk er det at gøre status på hele årtiet. Jeg og min familie er nået så langt. Vi udvikler os og vokser dag for dag. I et 10 års perspektiv er det fantastisk. Vores hjem er i sandhed et væksthus 🌱

På mit personlige plan er det tid til forandring. Det står klart og det har nok stået klart nogen tid, hvis jeg tænker nærmere over det. Jeg har længe nok hængt fast i en vane, som ikke er god for hverken mig eller mine omgivelser. Planen er i støbeskeen. Nye tider er på vej 😍

Inden jeg nu kommer for godt i gang med planerne, så er der en jul, der skal pakkes sammen. Når det er gjort, kommer min veninde til nytårsburger.

Godt nytår 🎉✨🍾

Gamle Ole!

Det her indlæg skrev jeg i april. Jeg udgav det aldrig. Det føles meget personligt, og jeg er et andet sted i dag.

…….

Jeg er tæt på ‘gamle Ole’, når jeg springer på badevægten. Der var engang hvor der stod 65 hver morgen. Det var dengang jeg følte mig tyk.

Nu kan jeg godt se på min tøjstørrelse (46) og på vægten, at jeg er tyk, men jeg følte mig faktisk ikke tyk. Datid.

Lige indtil jeg fik en bemærkning omkring min vægt sidste sommer: “Det klæder dig, at du har tabt dig. Da jeg så dig i sommer var du bekymrende stor

🐳

Jeg lignede med andre ord en hval i sommer? WTF? Fed og forædt? Jeg kiggede tilbage på fotos fra den dag, og det slog mig hvor glad, jeg ser ud.

Paradokset er, at jeg er langt mere usund og stresset nu, end jeg var lige efter sommerferien, hvor jeg var glad, rund, peberkagebrun og afslappet.

Er der nogensinde nogen, der er blevet slank af at få at vide, at man er bekymrende stor?

Hvad skal det til for? Jeg blev både vred og såret over bemærkningen, men jeg formåede at få sagt fra overfor det. Det er da noget mærkeligt noget, at min vægt og udseende er et debatemne.

Spis gift

Alligevel virker den dumme bemærkning som gift på mig. Min trøstespisning er nået nye højder siden da. I mange år har jeg ikke trøstespist. Nu spiser jeg alt, der ikke er hammer- og nagelfast, når jeg er stresset, træt eller frustreret.

Det var ellers ikke længere min vægt, jeg bekymrede mig om, det var mere mit velbefindende. Men bemærkningen lyder som et ekko i mit hovede. Jeg hører slet ikke det kompliment, som kommentaren også indeholdt udover en svineren: at jeg ikke længere var så bekymrende stor som i sommer.

Jeg stirrer på tallet på min vægt hver morgen, og det bliver ikke mindre af at blive nidstirret, skulle jeg hilse at sige.

🐳

Jeg er begyndt at gå ture i weekenden. 45 minutter ad gangen.

Gå? Men er det ikke kedeligt og noget for gamle damer? Jo x2. Det er forholdsvis kedeligt, men så er det ikke værre. Naturen er smuk, jeg bliver glad i låget, klar i hovedet, og det føles dejligt i kroppen.

Jeg ville hellere træne, men min krop siger fra. Jeg har inflammation i en slimsæk i hoften, som provokeres af koblingen i bilen. Og da jeg kører til job hver dag er det ikke en skade, jeg kan få til at gå væk. Det er værst de dage hvor jeg kører meget i kø, så jeg forsøger at styre udenom myldretiden om eftermiddagen.

Jeg laver øvelser hver morgen i brusebadet og hver aften på gulvet. Det hjælper til at holde smerten på et tåleligt niveau. Jeg har fået blokader, ultralyd, akupunktur .. uden den store effekt. Det har været meget slemt, men nu halter jeg ikke længere, jeg har ikke længere ondt, hvergang jeg rejser mig, smerten er blevet til at holde ud.

For det gør ondt hver dag, det jager og niver og føles som et sår, der springer op eller nok snarere som væv, der revner, når jeg belaster det forkert eller for meget ved fx at gå op ad bakke med lange skridt. Det forhindrer mig i at løbe og andre former for konditionstræning, for løb, hop og vægtbæring (fx at løfte vægte eller en tung pose) forværrer det. Når jeg cykler, får jeg tillige ondt i knæene. Heldigvis kan jeg gå, så det gør jeg.

Efter mange år med alt for meget træning, for lidt restitution og et æresmedlemskab hos OA, så har jeg stadig lyst til at gi’ fanden i det og bare gi’ den gas med at træne og ignorere svaghed og smerte. Som vi sagde, når vi løftede vægte ‘smerte er svaghed, der forlader kroppen’. Jeg brændte mit lys i begge ender i flere år, og ja, nu er jeg 47 og der er så åbenbart en regning, der skal betales 😒

Så er der købt fitnessabo 🏋🏻‍♀️

Nu er der åbnet et spritnyt træningscenter blot 2 km herfra. Introtilbud 99kr pr måned resten af året. Count me in. Eller rettere count min mand ind. Han fik nemlig idéen, meldte sig ind og efter en uges betænkningstid meldte jeg mig også ind.

Det var en nem beslutning der midt i ferien, hvor alt var sol, afslapning og blå himmel.

Træningscentret åbnede 19/8, og jeg har været der to gange nu. Følelsen i min krop er ubeskrivelig.

Allerede efter første træning føler jeg mig stærk, sund og ret sej. Plus seriøs DOMS, for jeg ramte helt rigtigt med første træning.

Da jeg trænede triceps foran spejlet med 7 kilo fik jeg øjenkontakt med mig selv, og jeg følte mig stærk. Glæden ved at træne flød gennem min krop. Jeg er stolt af min krop og det den kan.

Det er ellers lidt af et paradoks, for jeg føler mig fed og grim, mit BMI er for højt og mit kondital alt for lavt. Så spejlet er ikke min ven. Men med håndvægte i hænderne er det okay. Det magiske ved styrketræning er, at det virker på psykologisk mig allerede i det sekund, jeg griber en håndvægt.

Når jeg styrketræner føler jeg mig hverken fed, stor eller klumpet. Jeg føler, at min krop vågner og lever. Det føles godt, og jeg har savnet det.

Sov godt eller la’ vær’ – jeg tester god nattesøvn; virker det?

Jeg har jo den her søvntracker, som jeg sætter til, når jeg sover. Mest for sjov, vi har nemlig grineren over, at jeg nogle gange snorker meget – det optager den nemlig 😂🤭

Indtil vi var i Pegnitz tænkte jeg ikke nærmere over det med søvnkvaliteten. I Pegnitz sov jeg fantastisk med en søvnkvalitet mellem 80 og 90%. Jeg mærkede det straks, da jeg vågnede. Dynen var væk, hovedet var frisk. Det hjalp også at det var dag 1 på ferie, men alligevel. En god nats søvn er guld værd.

Jeg synes ellers, at jeg sover godt og har et godt sovehjerte, men de seneste år har jeg ikke samme veludhvilede følelse om morgen, som da jeg var yngre efter 6-7 timers søvn. Det er som om jeg ikke restituerer godt nok og skal bruge mere sovetid til det. Mit søvnbehov er måske øget ?

Min søvnkvalitet ligger mellem 40-70%. Der er en direkte sammenhæng med dårlige dage efter nætter med 44% søvnkvalitet. Jeg har det ofte således i hverdagen:

  • Mindre overskud
  • Utålmodig, ufleksibel og irritabel
  • Kort lunte
  • Snacker og overspiser
  • Tager på i vægt
  • Oppustet med tynd mave
  • Hovedpine, migræne, tungt hoved
  • Ømme led og uro i benene
  • Taber ting
  • Gør ting/opgaver sværere for mig
  • Formår ikke at tænke helt så klart
  • Formår ikke at trække vejret og overveje situationen
  • Bliver stresset og har sort verdenssyn
  • Små opgaver bliver store
  • Formår ikke at trække på skuldrene og sige pyt
  • Ser ikke løsninger, kun problemer
  • Fokuserer på alle problemerne
  • Er drænet, træt og udmattet
  • Vil hjem og sove allerede 8:10
  • Selvom jeg er fortaler for accept af vilkår, så brokker jeg mig for vildt over vejret, transporttiden, de andre ..
  • Bider af min mand og snerrer af mit barn
  • Orker ingenting, dejser om i sofaen og stirrer på mobilen
  • Orker ikke at koncentrere mig om at se en film eller en god debat, stener bare
  • Kan ikke holde fokus på samtaler
  • Er tom i hovedet og har intet på hjerte, andet end ‘jeg vil sove’ efter kl 20.
  • Asocial, orker ikke veninder, vil hjem og sove
  • Falder i dyb søvn, når jeg læser historie for min søn og vågner med galopperende hjerte 30 min eller en time senere.

Kort sagt; jeg bliver den værste version af mig selv. Jeg er normalt kreativ, finurlig og elsker at snakke, men jeg orker intet af det. At skabe noget, skrive, lave fotobøger osv giver mig enorm glæde, men jeg mangler gnisten og orker det ikke.

Så jeg har besluttet mig at eksperimentere lidt i en uges tid. Gå i seng enten når jeg er træt eller senest 8 timer før jeg skal op. Jeg står op 5:40. Det betyder go’nat 21:40. Sikke festligt 😑

Nå, lad os se. Jeg kan godt allerede afsløre efter 4 dage er jeg overrasket over effekten af god nattesøvn på min livskvalitet 😯😱

Omsider sommer

Omsider kom sommeren. Jeg pumpede min cykel i går, vaskede den og så var den klar.

Her til morgen havde jeg pakket mit arbejdstøj, salat, cykelpump og pc ned i rygsækken. Jeg stod klar i cykeltøj og gloede på en flad cykel. Wtf!!

Ny luft i slangerne og så afsted. Det var skønt. Bare arme, solbriller, dufte af blomster og græs, blå himmel, duften af nattens regn …

Og så den her udsigt:

Det er det bedste ved at cykle ❤️ det er så skønt! Jeg har sådan savnet det, og nu stopper jeg ikke igen. Før det øsregner en dag.

Det hjælper mig at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Jeg smider mit mentale arbejdstøj, når jeg cykler. Når jeg cykler, kan jeg kun dét; nemlig cykle. Jeg kan ikke cykle hurtigere; det tager den tid, det tager. Det føles godt, på en gang afslappende og hårdt. Mit hoved bliver renset.

Jeg har travlt for tiden. Passer mere end mit eget job, og det kan mærkes i kroppen. Reflux, migræne, ondt i maven, hoften. Der er hele tiden et eller andet, der murrer. Men det er bare en periode. 16 arbejdsdage tilbage. Hvem tæller?

☀️

Teknisk uheld med pulsmåling

I lørdags puttede jeg knægten, og jeg faldt i søvn, lige efter jeg havde læst Sigurd og de græske guder højt for knægten.

Jeg tænkte ‘jeg nupper lige en powernap’, lukkede øjnene, og jeg faldt i søvn, med knægten liggende tæt ind til mig. Jeg bemærkede igen en trykken i brystet. Det har jeg haft on/off på det seneste. Da jeg vågnede lidt efter kiggede jeg på uret og der stod, at min puls var nede på 47.

Pulsmåling har jeg aldrig gjort mig særlig meget i, men jeg ved da, at 47 er lavt for en inaktiv trind kvinde på 47 år som jeg.

Google kom op med bradykardi og pacemaker, da jeg skrev ‘lav puls 47’. Wtf?!

Jeg er ret sikker på, at de smerter jeg har i brystet i realiteten skyldes stress/maven. Det er maven, der reagerer på travlhed, inaktivitet og snacking. Isoleret set bekymrer det mig ikke (så) meget, da det er et spørgsmål om balance. Men sammenholdt med meget lav puls blev jeg alligevel en kende bekymret.

Så jeg rundede lægen torsdag. Bare for en sikkerheds skyld. Det er ikke hjertet, men jeg har reflux. Det anede jeg ikke hvad var. Symptomerne beskriver ret præcist, hvordan jeg har det; ondt i øverste del af maven, bag de nederste ribben, især når jeg ligger ned, og især når jeg har spist crappy mad. Jeg har ikke sure opstød, men der kommer luft op, så jeg bøvser en del mere end jeg plejer. Jeg hoster også uden at være forkølet, hvilket også skyldes reflux.

Samtidig fik jeg en snak om puls og hjerte med min læge. At det er normalt at have lav puls, når man sover, vidste jeg godt. Det er også normalt at have lav puls i mere end 10 minutter, som mit ur reagerer på. Apple Watch er lidt hysterisk med sine alarmer.

Det kan du læse om her:

Things that are normal and known to be normal to cardiologists could be alarming to an Apple Watch user, like the fact that your heart rate can drop down to 30 or 40 beats per minute when you’re sleeping (which would apparently trigger an alert). That, and other false positives, may lead to people rushing to the ER and flooding the medical system when they don’t need to.

– læs mere om kardiologernes syn på Apple WatchSelf Story

Men ellers er jeg fuldstændig dus med teknik, både komfur, tørretumbler og ur 😉

April-listen

Bedre sent end aldrig .. Vi er ramt af sommertidshammeren.

Vi må se det i øjnene: Vi kommer jo ikke en time tidligere i seng; vi står bare en time tidligere op. Det gælder også for børn. Så hvorfor vente til 2021 med at afskaffe sommertiden?

En frisk beslutning i sidste uge havde sparet os for en uge med utidighed, træthed og underskud. Og en smadret ipad. Det havde været fantastisk, modigt, tosset og vildt 😉

Nå, men sommertiden er her, foråret er her – det er så himle fantastisk 😍 Lyset vender tilbage, fuglene synger og anemonerne vælter frem!

Vores april-liste er lige så lang som en lys forårsdag:

  • I april opnår vi den optimale life-work-balance med 15 fridage og 15 arbejdsdage 🤩
  • Jeg vil rå-nyde sommerhuslivet i smukke Ebbeløkke – jamen, det burde da være med y ❤️
  • I april fejrer vi vores 10 års bryllupsdag ❤️ hvor blev tiden af? 💑
  • Jeg vil se på min familie, nyde dem og være sammen
  • Jeg vil også se bladene spire, høre fuglene synge og se skyerne drive 🌱
  • Jeg vil slå mail, mobil og hjerne fra 🤳🏼🧠
  • Jeg vil gå mine nødvendige ture
  • Jeg vil se de japanske kirsebærtræer blomstre 🌸
  • Apropos japansk; så er det nu, jeg skal læse resten af Marie Kondo 🎎
  • Jeg vil nyde både brunch, påskefrokost og vildt hopperi i XJump med masser af gode venner🐥
  • Jeg glæder mig til påskehygge med min veninde og hendes glade unger 🐣
  • Jeg glæder mig også til at se min far igen i påsken
  • Jeg glæder mig også til at ses med mine veninder fra gymnasiet sidst på måneden
  • Jeg vil lave en Marie Kondo på vores entré; lille overset rum med meget L O R T – og alt skal ud.
  • Vi får nemlig bygget nyt skab, renoveret gulv, loft og vægge ❤️

Spadsuretæ’r … spadseretur

Min mor kaldte altid en spadseretur for en spadsuretæ’r.

I søndags gik jeg en spadsuretæ’r gennem skoven for at købe frokost til mandag og tirsdag på job. God undskyldning for at gå en tur i skoven i gråvejret.

Men se hvad jeg fandt i skovbunden!

Den første fineste spædeste og stærkeste blomst i skoven; anemone! Den første vækst i skoven, der giver vinteren det endelige dødsstød. Nu er det forår!