Nu har jeg jo været på kur i lidt over en måned, og det går ganske fint. Min motivation og min vilje er overraskende stærk, og jeg formår faktisk at styre udenom hverdagens mange fristelser. Selv når folk nærmest forsøger at presse dem ned i hovedet på mig.

Jeg er meget åben omkring, at jeg er på slankekur. Jeg har frameldt mig frokostordningen på arbejdet, og jeg har åbent forklaret alle hvorfor. Pulverkur. Jeg har også frameldt mig fredagsmorgenmaden, fordi det for mig er en skidt ting at deltage i et morgenbord med hvidt brød og wienerbrød hver fredag, og da det ikke er obligatorisk, vil jeg hellere undgå den unødige fristelse.

Men så er der fødselsdagskagerne, reklamekagerne, feriekagerne, chokoladerne plus det løse. Dem er der mange af. Jeg springer over hver gang. Alligevel er der altid nogen, der spørger mig ‘skal du ikke have et stykke kage?’, når jeg henter kaffe eller gulerødder i køkkenet og med vilje overser kagen. Spørgsmålet bliver oftest stillet velvidende at jeg er på slankekur. Og når jeg så siger, at jeg springer over, så er næste kommentar: ‘Helt ærligt … et enkelt stykke kage kan da ikke skade?’

Søde ven, min nuværende figur er ganske rigtigt ikke bygget af et enkelt stykke kage, men af rigtig mange enkelte stykker kage, som jeg aldrig har sagt nej til, og så tog det ene stykke det andet. Jeg kæmper mod overvægt og mod udsigten til sukkersyge, nedslidte knæ, blodpropper og diverse livstilsygdomme – og du mener, at jeg bare skal snuppe et enkelt stykke kage? Ville jeg æde pulver hver dag, hvis jeg mente, at et enkelt stykke kage ikke gør nogen forskel?

Jeg skal holde mig helt væk fra kager og søde sager. Det er en vane, jeg skal knække, og det kræver meget af mig. Men tak fordi du spørger. Din utidige indblanding i mine madvaner gør, at jeg bliver stærkere og mere stålfast besluttet på ikke at falde i. Stærkere end dig, når du igen står på vægten og klager over dine ekstra kilo, som du ikke formår at gøre noget ved, fordi fristelserne er for mange og rygraden er en regnorm.

Jeg forventer ikke særbehandling, men jeg forventer almindelig hensyntagen. Jeg kommer til at være på slankekur rigtig længe, fordi det er mange kilo, jeg skal tabe. Jeg kan sagtens klare mig uden opbakning og støtte, for det har jeg gjort før, men det ville være rart, hvis jeg kunne føle mig mere normal, når jeg er på kur, i stedet for hele tiden at være hende den hellige og kedelige, som altid siger nej, når man tilbyder kage. Jeg er ikke hellig, men sikkert kedelig.

Jeg siger nej tak til et enkelt stykke kage, fordi jeg ved, at et enkelt stykke kage sjældent kommer alene. Det kan jeg se i spejlet.