I morgen skal jeg op klokken 4. Jubii. Støn. Jeg skal til London til hår-konference – det inkluderer to daglange møder på fint hotel, fin middag på hip fransk London-restaurant og fin overnatning.

Men også to dage uden Nicholas. Jeg står op før han får øjne i morgen – håber jeg – og jeg kommer hjem ved 1-tiden torsdag aften. Jeg er ikke vant til at undvære ham, og var der nogen, der spurgte, så ville jeg aflyse uden at blinke lige nu. Not.

Det gør jeg selvfølgelig ikke, for en anden del af mig glæder mig vanvittig meget, selvom de kører de ondeste marathonmøder på 9 timer uden pauser. Men der er lige 1 1/2 time mellem mødet og middagen i morgen, og der kan jeg lige nå at shop-amok i et par butikker, satser jeg på.

Fredag morgen før mødet kan jeg lige nå at amokke i et supermarked.