Da vi tog til Potzdamer Platz tog vi toget til Friedrichstrasse og skulle skifte tog der. Og denne gang overvandt vi Friedrichstrasse i første hug! De sidste 2 somre har vi nemlig tosset rundt på stationen for at finde den rigtige elevator til den rigtige perron.

Jeg indrømmer, at jeg har fået ind til flere tilfælde af hysteri på Friedrichstrasse, fordi elevatoren blev væk for os. Den rigtige elevator er nemlig gemt i et hjørne ved Rossmann, bag en forkert elevator. Det kan ikke beskrives, men vi er i hvert fald stolte af, at vi nu kan finde rundt på Friedrichstrasse station. Så må vi næsten være berlinere, ikke?

Vi gik af Friedrichstrasse ned til Unter den Linden og hjemad den vej forbi Museumsinsel og Berliner Dom. Men først stoppede vi i Dussmann, bedre kendt som Das Kultur Kaufhaus. Det beskriver butikken ret præcist; en kulturbutik. De har alt kultur til salg, fra musik til bøger og film.

Og jeg har læst på Expat Mummy in Berlins blog, at der er et hemmeligt børnehjørne med en fantastisk udsigt over Friedrichstrasse. Det hjørne skulle vi da lige tjekke ud, Nicholas og jeg, mens Allan så på musik på en anden etage.

Vi fandt det hemmelige børnehjørne. Wow! Det var skønt! Blødt tæppe på gulvet, panoramaudsigt til biler, mennesker og tog nede på gaden. Elefanter at klatre på. Fatboys at slænge sig i med en god bog. Vi lagde os godt tilrette i en blomstret Fatboy med udsigt over Friedrichstrasse og læste tyske børnebøger, som jeg simultanoversatte og læste højt for Nicholas på dansk.

Vi kiggede også lidt på børnebøger, og som det altid er i udlandet er der bare et større og bedre udvalg end i Danmark. Det er nok også lidt sjovere at lave bøger til små 100 millioner tysktalende mennesker end til sølle 5 millioner danskere.

Nicholas fandt en reol med Grøffeldyret, og vi købte en madkassekuffert i metal med grøffeldyret og musen på, samt en pakke servietter. Nicholas ville også have haft både grøffeldyret OG musen som bamser, samt alle bøgerne og tegnesagerne med grøffeldyret på, men et sted må man jo stoppe!

Vi fortsatte ned af Friedrichstrasse til Unter den Linden, og Nicholas fik et gigantchok, da de borede i jorden på Unter den Linden til den nye undergrundsstation. Han var træt, og der gik heller ikke lang tid, før han sov.